Vindmøller

Under overskriften "Bistand til Tyskland" beretter Frede Vestergaard om eksport af billig dansk produceret elektricitet (Weekendavisen d. 4.-10. november). Vindmøllerne stod sidste år for 18,5 % af den samlede produktion (tal fra den officielle energistatistik), mens resten kom fra kul-, gas-, olie og affaldsfyrede kraftvarmeværker. Problemet er bare, skriver han, at prisen for "overskuds-el" til tider er så lav, at vi må sælge til foræringspris - med underskuddet betalt af danske forbrugere - til Tyskland, Sverige og Norge. Han refererer til direktør Ole T. Krogsgaard, der skal have udtrykt sig mere direkte: "Jo flere vindmøller der etableres, jo mindre nytte har samfundet heraf". Dette skal ikke have lov at stå uimodsagt hen. Spørgsmålet er nemlig, om man med rette kan konkludere, at der ikke er brug for mere vindkraft. Jeg mener nej. Argumentet om at kraftvarmeværkerne skal køre, for at vi kan få varme, kan vel lige så godt tolkes derhen, at det er deres el, der er til overs (kunne undværes). Der kan drages to andre konklusioner, der er mere perspektiv i: (1) Man bør udvikle bedre metoder til at styre kraftvarmeværkernes produktion, så der spares brændsel når vinden blæser. Et el-kabel under Storebælt bør etableres for at hjælpe med til en fornuftig afsætning. Og lejlighedsvis kan kraftvarmeværkerne sagtens benytte elvarme. (2) Man bør forske mere i opbevaring af energi. Man kan faktisk gemme vindkraften, dels som mekanisk energi (komprimerede gasser, roterende svinghjul, højtliggende vand), dels som elektrisk energi (superkondensatorer), eller som kemisk energi (batterier, elektrolytisk fremstillede brændsler). Dette bør folketinget huske på, når energipolitikken i den kommende tid skal revurderes. Situationen er faktisk at man hidtil ikke har investeret nok i at finde frem til de mest effektive metoder. Der må mere forskning til - og mere vindkraft - og der er meget at gøre her og nu.