Abstract
I forbindelse med projektet er der udviklet et nyt solafskærmningssystem bestående af solafskærmende reflekterende glaslameller, som både skal fungere som almindelig solafskærmning og samtidig skal kunne forbedre dagslysforholdene inde i bygningen, når der er brug for det, ved at reflektere lyset længere ind i rummet.
Vha. programmet IESve/Radiance er der foretaget simuleringer dagslysforholdene i et kontorlokale ved anvendelse af det udviklede solafskærmningskoncept. Beregningsmodellen er brugt til at optimere glaslamelsystemets udformning og dimensioner (lamelhældning, -bredde og –afstand). Beregningerne har vist at en lamelhældning på 30 grader giver bedste dagslysdirigerende effekt i overskyet vejr. I denne position fås, sammenlignet med samme facade uden solafskærmning, en mindre reduktion af dagslysfaktoren tæt på vinduerne mens den bagest i lokalet er stort set uændret. Sammenlignet med traditionelle lamelsystemer giver de reflekterende glaslameller højere dagslysfaktorer i bygningen.
Der er foretaget dagslysmålinger af solafskærmningssystemet i SBi’s dagslyslaboratorium. Målingerne viser at dagslysfaktoren i overskyet vejr reduceres med ca. 20 % 1,2 m fra facaden hvor der som regel er rigeligt lys, mens den er uændret eller en anelse højere bagest i lokalet hvor der ofte er problemer med for lidt dagslys. I klart vejr med direkte solskin og lamellerne i
solafskærmende position sker der en reduktion af belysningsstyrken ind gennem hele rummet. Altså svarer resultaterne fra beregningerne stort set til målingerne. Det udviklede solafskærmningssystem reducerer sollysindfaldet i solafskærmende position uden at forringe dagslysforholdene i bygningen under overskyede forhold hvor lamellerne er vinklet i dagslysdirigerende position.
Glaslamelsystemets effekt på det termiske indeklima og energiforbrug er analyseret vha. beregninger i programmet BSim og ved målinger på solafskærmningssystemet monteret i DTU’s Passys testcelle.
Vha. programmet IESve/Radiance er der foretaget simuleringer dagslysforholdene i et kontorlokale ved anvendelse af det udviklede solafskærmningskoncept. Beregningsmodellen er brugt til at optimere glaslamelsystemets udformning og dimensioner (lamelhældning, -bredde og –afstand). Beregningerne har vist at en lamelhældning på 30 grader giver bedste dagslysdirigerende effekt i overskyet vejr. I denne position fås, sammenlignet med samme facade uden solafskærmning, en mindre reduktion af dagslysfaktoren tæt på vinduerne mens den bagest i lokalet er stort set uændret. Sammenlignet med traditionelle lamelsystemer giver de reflekterende glaslameller højere dagslysfaktorer i bygningen.
Der er foretaget dagslysmålinger af solafskærmningssystemet i SBi’s dagslyslaboratorium. Målingerne viser at dagslysfaktoren i overskyet vejr reduceres med ca. 20 % 1,2 m fra facaden hvor der som regel er rigeligt lys, mens den er uændret eller en anelse højere bagest i lokalet hvor der ofte er problemer med for lidt dagslys. I klart vejr med direkte solskin og lamellerne i
solafskærmende position sker der en reduktion af belysningsstyrken ind gennem hele rummet. Altså svarer resultaterne fra beregningerne stort set til målingerne. Det udviklede solafskærmningssystem reducerer sollysindfaldet i solafskærmende position uden at forringe dagslysforholdene i bygningen under overskyede forhold hvor lamellerne er vinklet i dagslysdirigerende position.
Glaslamelsystemets effekt på det termiske indeklima og energiforbrug er analyseret vha. beregninger i programmet BSim og ved målinger på solafskærmningssystemet monteret i DTU’s Passys testcelle.
| Original language | Danish |
|---|
| Place of Publication | Kgs. Lyngby |
|---|---|
| Publisher | DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet |
| Number of pages | 72 |
| ISBN (Print) | 9788778772893 |
| Publication status | Published - 2009 |
| Series | B Y G D T U. Rapport |
|---|---|
| Number | R-211 |
| ISSN | 1601-2917 |