Abstract
Artiklen beskriver erfaringer fra et tre-ugers forsøgskursus, der
blev gennemført på Institut for Teknologi og Samfund på DTU.
Kursets titlen var: Problemløsning, samarbejde og læring i
ingeniørmæssigt udviklingsarbejde. Kurset var baseret på en
projekt-orienteret undervisningsform, hvor de studerende skulle
lave en udstilling på www om kursets tema. Til rådighed havde de
bl.a. en case om et mindre design projekt fra en stor virksomhed,
en række designspil og en samling litteratur. Mange øvelser og
opgaver var åbne så kursisterne selv kunne præge disse. Med kurset
lykkedes det at få kursisterne til at se, at det at lære er at
deltage og få sine egne ressourcer i spil. De oplevede, hvordan
proces og resultat hænger uløseligt sammen, og hvordan mødet
mellem deres egne forskellige kompetencer skabte en dynamik, der
overskred det forudsigelige. Også lærergruppen fik mere ud af
kurset end forventet. Artiklen efterspørger kursusformer, der
tillader at bevare en åbenhed og en villighed til at lade både
kursister som lærere overraske i situationen. Det er udfordrende
og krævende, fordi det ikke alene lægger op til pædagogisk
opfindsomhed, men også forudsætter en vilje hos underviserne til
at lade sit "stof" underkastes en stadig afprøvning.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Loke |
| Volume | 4 |
| Pages (from-to) | 3-7 |
| Publication status | Published - 1997 |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver