Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Abstract

Campylobactor er den hyppigste årsag til mave-tarm-infektioner i Danmark, og kylling er en væsentlig smittekilde, særligt fritgående og økologiske kyllinger. Der er derfor behov for praktiske løsninger, der kan reducere bakterieniveauet tidligt i produktionskæden.

I GUDP-projektet SafeChicken blev fem grupper af fritgående slagtekyllinger fodret med forskellige tilsætningsstoffer, herunder biokul, havreskaller, gærekstrakt og organiske syrer. Resultaterne viste, at biokul var mest effektiv til at reducere Campylobacter, især ved slagtetidspunktet. Biokullet sænker bakterieniveauet ved at påvirke tarmens mikrobiota og kan samtidig fungere som en stabil kulstofkilde, hvilket understøtter bæredygtig og cirkulær landbrugsproduktion.

Ingen af tilsætningsstofferne havde negativ effekt på dyrevelfærd eller produktionsresultater. Resultaterne indikerer, at simple tiltag som biokul kan forbedre fødevaresikkerheden og samtidig bidrage til en mere ansvarlig fjerkræproduktion.
Original languageDanish
Publication date2025
PublisherFjerkræNyt
Number of pages11
Publication statusPublished - 2025

Cite this