Strategiske partnerskabers effekter: Kvantitativ evaluering af tid, pris og kvalitet i Københavns Kommunes strategiske partnerskaber

Som et led i følgeevalueringen af Københavns Kommunes to strategiske partnerskaber, TRUST og DSP PLUS, afrapporteres i denne publikation resultatet af en kvantitativ analyse af partnerskabsmodellens potentielle effekt på økonomi, gennemførelsestid og kvalitet for de projekter, der indgår i de to partnerskabers porteføljer.

Rapporten er den tredje udgivelse i følgeevalueringen, som også har haft fokus på forhold vedr. organisering og samarbejde og arkitektonisk kvalitet. Alle rapporter har haft til formål at redegøre for, hvorvidt anvendelsen af strategiske partnerskaber som udbuds- og samarbejdsform har indflydelse på processer og resultater – særligt hvorvidt partnerskabsmodellen giver anledning til økonomiske besparelser uden at kompromittere den opnåede kvalitet.

Følgeevalueringen er tilrettelagt i to hovedspor med fire temaer som vist i Tabel 1 nedenfor.

Følgeevalueringens første spor vedr. partnerskabsmodellen indflydelse på innovation og læring samt organisering og samarbejde er afrapporteret i Gottlieb et al. (2020) medens evalueringen af partnerskabsmodellens indflydelse på den arkitektoniske kvalitet er afrapporteret i Grangaard og Gottlieb (2025). I denne rapport fokuseres derfor primært på forhold som økonomi og tid.

Som udgangspunkt for alle tre evalueringer ligger en række hypoteser, der omhandler forhold vedr. gentagelseseffekter. Årsagen hertil er, at gentagelseseffekter, i tiden omkring partnerskabernes opstart, blev italesat som de væsentligste forventede effekter af samarbejdsmodellen – både i negativ og positiv forstand. I forhold til den arkitektoniske kvalitet, blev der blandt andet fra arkitektkredse udtrykt frygt for, at partnerskaberne ville lede til ensartet arkitektur, medens det specifikt i forhold til spørgsmålet om økonomi og tid var antagelsen, at strategiske partnerskaber ville lede til økonomiske besparelser som følge af stordriftsfordele og procesoptimeringer.

De otte hypoteser er gengivet i helhed i Gottlieb et al. (2020), hvorfor vi her kun fokuserer på de hypoteser, der omhandler de kvantitative aspekter af økonomi, tid, kvalitet og samarbejde:
• Hypotese 3 (Ressourcer): Partnerskaber har gennem fælles mål, løbende forventningsafstemning, smidige processer og fælles samarbejdskultur en positiv indflydelse på interessenternes tilfredshed med projekterne samt antallet af konflikter.
• Hypotese 5 (Produktivitet): Partnerskaber giver anledning til højere produktivitet på de enkelte projekter som følge af gentagelseseffekter og reducerede transaktionsomkostninger. Disse besparelser kan dog modvirkes af øgede omkostninger til koordination internt i partnerskabet. Som et led i følgeevalueringen af Københavns Kommunes to strategiske partnerskaber, TRUST og DSP PLUS, afrapporteres i denne publikation resultatet af en kvantitativ analyse af partnerskabsmodellens potentielle effekt på økonomi, gennemførelsestid og kvalitet for de projekter, der indgår i de to partnerskabers porteføljer.
• Hypotese 6 (Agilitet): Partnerskaber muliggør en bedre styring af ressourcer, der kan tilpasses bygherrens skiftende behov, hvilket dog kan have konsekvenser for realisering af stordriftsfordele.
• Hypotese 7 (Kvalitet): Partnerskaber giver mulighed for at høste gevinster gennem standardisering af produkter, hvilket dog kan ske på bekostning af arkitektonisk variation.
• Hypotese 8 (Totalværdi): Partnerskaber muliggør realisering af byggeri med højere totalværdi ved at adressere brugernes erkendte og ikke-erkendte behov, og derigennem koble projektets leverancer til bygherrens og brugernes værdiopfattelser.

I særdeleshed fokuserer vi i denne rapport på hypotese 5, men forholder os også til de kvantitative aspekter af hypotese 3, 7 og 8. Hypotese 6 vedr. agilitet er taget under behandling i Gottlieb et al. (2020), hvor vi bekræfter denne og dokumenterer, at partnerskaber muliggør en bedre styring af ressourcer, der kan tilpasses bygherrens skiftende behov. Vi argumenterer dog også for, at denne mere agile projektstyring kan have konsekvenser for realiseringen af stordriftsfordele – og dermed den økonomiske resultatskabelse.

På denne baggrund undersøger vi i denne rapport, i hvilket omfang anvendelsen af strategiske partnerskaber har indflydelse på produktiviteten – her forstået som de realisererede projektomkostninger, men også på tidsforbrug, tilfredshed med samarbejde og den økonomiske værdiansættelse af mangler.

I den følgende rapport redegør vi indledningsvist for den anvendte metode til måling af økonomiske effekter, hvorefter vi dernæst præsenterer de deskriptive resultater fra vores analyse. På denne baggrund præsenterer vi yderligere bivariate analysere af vores datasæt, inden vi konkluderer på resultater og hypotese.