Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur og fiskeindustrisektor: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027

Denne udredning beskriver situationen i den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor i et historisk perspektiv, hvor udviklingen over det seneste årti analyseres. Endvidere identificeres sektorens styrker, svagheder, muligheder og trusler. Udredningen udgør en del af det faglige grundlag for udarbejdelsen af det nye danske program for den Europæiske Hav- og Fiskerifond for 2021-2027. Der fokuseres på erhvervsmuligheder og rammevilkår for sektorerne, men også biologiske, miljømæssige, økonomiske, sociale og regionale aspekter inddrages (IFRO).
Inden for programmets første prioritet vurderes det, at forvaltningen med individuelt omsættelige kvoter og fartøjskvoteandele har givet og fremover forventes at give et stabilt grundlag for dansk fiskeri, hvor fangstkapacitet og ressourcegrundlag er afstemt. Brexit og en mulig udelukkelse fra fiskeri i britisk farvand udgør sammen med den dårlige tilstand af torskebestandene i Østersøen de væsentligste udfordringer. Der er udfordringer i fiskeriet i forhold til landingsforpligtelsen, hvor alle fisk under mindste referencestørrelse af kvoterede arter skal landes og afskrives på kvoten. I relation til landingsforpligtelsen er der desuden betydelige udfordringer i forhold til problematikken med choke species, hvor fiskeriet skal ophøre, når den første kvote er opfisket, og fiskeriet efter denne art forventes at ”kvæle” (choke) fiskeriet efter andre arter. For kystfiskeriet fastlægger en ny politisk aftale rammerne indtil 2022. Implementering af landingsforpligtelsen fortsætter, såvel som fiskeriet fortsat påvirkes af den dårlige miljøtilstand i flere danske havområder (IFRO).
Inden for programmets prioritet 2 muliggør stigende global efterspørgsel efter fisk en mulighed for vækst, og overgangen til en ny regulering baseret på udledning af næringsstoffer kan understøtte en positiv udvikling i akvakulturerhvervet. Tilførsel af ekstra kvælstof samt en teknologiudvikling med en højere grad af recirkulering og vandrensning giver vækstmuligheder i dambrug. Dette er dog ikke tilfældet i havbrug, hvor der er indført et stop for nye tilladelser. Der forventes fortsat vækst inden for skaldyrsopdræt til konsum. Der ses også muligheder i at anvende tang og muslinger som et marint virkemiddel til reduktion af næringsstoffer i det marine miljø. Udviklingsmuligheder inkluderer endvidere et fortsat fokus på recirkuleringsteknologi, økologisk opdræt og ASC-certificering. Endelig har både opdrætsfisk og vildtfangede fisk et lavt CO₂-aftryk per kilo i sammenligning med okse- og svinekød, hvorfor certificering af fisk som klimavenlig kan forbedre afsætningsmuligheder og give prispræmier (IFRO).
Fiskeindustri og -engroshandel opererer på et verdensmarked, hvor konkurrence med lavtlønslande har ført til udflytning. Dette er de senere år dog imødegået af automatisering, såvel som dansk fiskeengroshandel er i fremgang. Sektoren er afhængig af frihandel og vil påvirkes af begrænsninger i handlen, f.eks. handelskrigen mellem USA og Kina, Ruslandssanktioner og Brexit, men omvendt også af EU’s indgåelse af bilaterale handelsaftaler. Udviklingsmuligheder inkluderer et fortsat fokus på produkter af høj kvalitet og høj værdi, et fortsat fokus på certificering af bæredygtighed og miljø og forøgelse af råvaregrundlaget fra den voksende akvakultursektor i Asien (IFRO).
Inden for programmets prioritet 3 ses det, at fiskeri og fiskeindustri er af størst betydning i Nord- og Vestjylland, havbrug er lokaliseret i de indre farvande og dambrug spredt ud over Jylland. I de fiskeriafhængige områder understøtter tilskudsordningen FLAG lokalt drevne tiltag mod etablering og udvikling af små virksomheder, erhvervssamarbejde, innovation og diversificering af den marine økonomi. Udviklingsmuligheder i områderne inkluderer blå økonomi og aktiviteter inden for de marine sektorer. Der er også udviklingsmuligheder inden for blå bioøkonomi med muslinge- og tangopdræt samt udnyttelse af invasive arter, stillehavsøsters, sortmundet kutling, søstjerner og strandkrabber (IFRO).
Inden for programmets prioritet 4 er der fokus på en integreret havforvaltning. Hvor forvaltningen tidligere foregik separat for hver sektor, er der de senere år blevet arbejdet på at integrere forvaltningen. Udgangspunktet er havstrategidirektivet og udarbejdelsen af havplaner, hvor udvikling af de enkelte marine sektorer kan ske i et positivt samspil med de øvrige sektorer. Dette kræver både nye data og ny viden om havmiljøet (IFRO).