Schmallenberg virus – et nyt virus hos drøvtyggere: Forekomst, spredning, klinik og diagnostik

I løbet af sommeren og efteråret 2011 rapporterede landmænd og dyrlæger i Tyskland og Holland om sygdom i malkekvægsbesætninger med milde symptomer i form af feber, nedsat mælkeydelse og diarre. Til trods for omfattende indsamling af blod og svaberprøver fra syge dyr og opfølgende intensive undersøgelser på laboratoriet, blev alle prøver i en længere periode testet negative for kendte patogener, der evt. kunne tænkes at knytte sig til disse sygdomsudbrud. Efterfølgende fandt man ved sekvensanalyse på DNA/RNA oprenset fra prøvematerialet lighed med virus fra orthobunyavirusgruppen. Disse virus er normalt vektorbårne og er kendt som årsag til sygdom i drøvtyggere i Australien, Asien, Afrika og Mellemøsten. Det nye virus blev kaldt Schmallenberg virus (SBV) efter stedet hvor det første tilfælde blev påvist.
Siden har Schmallenberg virus spredt sig og er nu påvist i får, kvæg og geder i Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien (status april 2012).
Det antages, at virus overføres med mitter og myg og inkubationstiden har fra eksperimentelle forsøg vist sig at være kort (1-4 dage). Virus cirkulerer få dage i blodet og manifesterer sig ved milde uspecifikke kliniske symptomer i malkekvæg. I drægtige dyr kan virus overføres til fosteret og give anledning til dødfødte eller svagfødte lam, kalve og gedekid med misdannelser af hoved/hjerne, lemmer og ryg.
Undersøgelse for SBV kan ske ved indsendelse af egnet materiale til Veterinærinstituttet, Lindholm. I foråret 2012 har dyrlæger med mistanke om SBV efter aftale med Fødevarestyrelsen kunnet indsende materiale i forbindelse med kortlægning af infektionen i Danmark. Sygdommen er ikke anmeldepligtig her i landet.
I Danmark er SBV påvist i mitter indsamlet i efteråret 2011. Herudover er virus påvist i 1 dødfødt kalv med misdannelser, ligesom SBV antistoffer er påvist i blod fra voksne drøvtyggere.

Der er stadig mange spørgsmål omkring SBV, som skal afklares: Kan virus overføres på anden måde end ved insekter? Kan dyr smitte hinanden direkte? Hvordan kan virus bedst kontrolleres? Kan man udvikle en vaccine? Hvor kommer virus fra? Hvad kan man forvente af udbrud i den kommende sæson?

På Kvægkonferencen præsenteres opdateret viden og nyeste data omkring denne nye drøvtyggersygdom.