Satellitter og droner i Arktis: - multiuse af en rumbaseret infrastruktur

Research output: Book/ReportReportCommunication

361 Downloads (Pure)

Abstract

Satellitter og droner har mange anvendelser som en platform, der kan imødekomme både Forsvarets og civilsamfundets behov og således udgøre grundstammen i en fælles infrastruktur.
Samtidig er der et betydeligt potentiale i en satellit- og dronebaseret infrastruktur i Arktis som en katalysator for en bæredygtig økonomisk udvikling. Investeringer i en rumbaseret infrastruktur i Arktis vil derfor ikke blot bidrage til løsningen af Rigsfællesskabets nuværende opgaver i Arktis,men også direkte kunne øge den fremtidige vækst og værdiskabelse i denne del af Rigsfællesskabet.I arbejdet med denne rapport har vi inddraget interessenter fra Grønland, Færøerne og Danmark samt eksternt rapportmateriale. En midtvejsrapport (1) blev udgivet i 2015 og identificerede fire hovedområder, hvor satellitter og droner kan bidrage til både Forsvarets og det civile samfunds opgaveløsning i Arktis, nemlig kommunikation, overvågning, navigation og kortlægning. I denne rapport, hvor hovedvægten er lagt på civilsamfundet, udfoldes disse områder yderligere.
Den tekniske udvikling har gjort det muligt at producere mindre og brugerdefinerede satellitsystemer, som indeholder mere automatik og mere autonome enheder samtidig med at systemerne vejer mindre og kan bygges af stærkere materialer. Derfor er forventningen, at bådeomkostninger til produktion og opsendelse vil falde, så man ligefrem kan tale om, at rumfartsindustrien står overfor et paradigmeskift, hvor vi vil se mange nye og kommercielle aktører på markedet.
For nærværende er Danmark den eneste af de fem arktiske kyststater, som ikke har et nationalt satellitprogram for Arktis, men Danmark har den teknologiske kapacitet til at udvikle sin egen struktur eller indgå i et samarbejde med andre nationer.Samtidig har danske forskningsmiljøer i samarbejde med dansk industri opbygget en stor kompetence indenfor rumforskning og rumteknologi.Satellitprojekter udføres ofte i et internationalt samarbejde, og her vil danske investeringer i satellitter i Arktis også give et afkast i form af adgang til andre nationers satellitdata.
Danmark har også et godt udgangspunkt i konkurrencen om udviklingen af droner, f.eks. indenfor navigation, sensorer og kommunikationsteknologi.Investeringer i en rumbaseret infrastruktur kræver planlægning med en lang tidshorisont og også politisk vilje til at afsætte de nødvendige ressourcer. Dette bør ses som en investering i udviklingen af den arktiske del af Rigsfællesskabet, og det kan med fordel ske i et offentligt/privatpartnerskab.
Det skal også fremhæves, at Danmark allerede bidrager økonomisk til de internationale investeringer i jordobservationssatellitter (især Copernicus) og navigatonssatelliter (Galilei). Her vil et øget fokus på ”downstream”-segmentet hvor værdiskabelsen og anvendelsesmulighederne er store, også kunne øge det samfundsmæssige og økonomiske udbytte af disse investeringer.F.eks. vil observationer i Arktis også vil være af stor værdi udenfor Arktis, og de fremtidige datamængder fra droner og satellitter fra Arktis vil være enorme og skabe muligheder indenfor”Big data analyse”.
Det er ikke formålet med rapporten at pege på specifikke teknologiske løsninger eller de tilhørende omkostninger, men at afdække specifikke brugerbehov og påvise nogle af de fremtidige muligheder i en skalerbar rumbaseret infrastruktur. En lang række forsknings- og kommercielle satellitter er allerede tilgængelige i Arktis og kan udnyttes i løsningen af Forsvarets og civilsamfundets opgaver. Satellitter giver et stort overblik, men er naturligvis begrænset af satellitternes baner, som fastlægger hvor satellitten er på et givet tidspunkt. Systemet er derfor ikke fleksibelt, for når først satellitten er anbragt i sin bane, kan den (bortset fra ændringer i flyvehøjden) ikke flyttes igen. Derfor skal satellitter til f.eks. overvågning suppleres med andre kapaciteter som skibe eller fly, som kan foretage en nærmere undersøgelse af de objekter,satellitten har observeret. Her har droner et stort potentiale til supplement af satellitterne, men endnu er der begrænset erfaring med den praktiske anvendelse af droner i Arktis.
Det er også vigtigt at imødekomme ønsker fra de arktiske stakeholdere og ikke præsentere en færdig løsning udefra. Infrastrukturløsninger vil variere i Grønland og på Færøerne, og man skal se på en samlet infrastruktur, hvor det skal afvejes, hvad der skal prioriteres. Det gennemgående tema er dog, at man mangler bredbånd, og Arktisk Råds initiativ på dette område udtrykker et ønske om at sætte kommunikationsinfrastruktur i Arktis højt på den politiske dagsorden.
Original languageEnglish
PublisherDTU Space
Number of pages80
ISBN (Print)978-87-91694-30-1
ISBN (Electronic)978-87-91694-31-8
Publication statusPublished - 2016

Cite this