Rekreativt fiskeri – Screening, udvikling og input til fremtidens dataindsamling (REFISH)

Denne rapport behandler elementer af det rekreative fiskeri i Danmark med særligt fokus på lystfiskeri og UV-jagt, udviklingen i deltagelse (2010-2024), artssammensætning i fiskeri og fangster, geografisk udbredelse samt metoder til dataindsamling og fremtidige behov. I dette resumé gengives nogle af resultaterne og konklusionerne fra rapporten.

Konklusion af kapitel 2: Det rekreative fiskeri i Danmark – deltagelse og udvikling 2010–2024
Dette projekt har etableret en systematisk status og analyse af udviklingen i det rekreative fiskeri i Danmark med særligt fokus på lystfiskeri og UV‑jagt. Rekreativt fiskeri – herunder lystfiskeri, UV‑jagt og fritidsfiskeri – er en udbredt friluftsaktivitet med årligt mere end en halv million deltagere. Analysen viser markante demografiske forskelle mellem fiskeriformerne, hvor især UV‑jagt fremstår som en stærkt mandsdomineret aktivitet præget af yngre og midaldrende udøvere.

Selv om en betydelig andel af fiskeriet fortsat udføres uden gyldigt fisketegn, indikerer de seneste data et fald i ulovligt fiskeri sammenlignet med tidligere undersøgelser. Dog peger uoverensstemmelser mellem selvrapporterede oplysninger og faktiske fisketegnsindløsninger på behov for metodiske forbedringer i dataindsamlingen og for yderligere undersøgelser af fiskernes rapporteringsadfærd. Udviklingen i fisketegnsalget i perioden 2010–2024 afspejler en differentieret tendens: Salget af 1‑års fisketegn er generelt faldet, mens der ses stigende salg af korttids tegn (1‑dags og 1‑uge). Dette indikerer en bevægelse mod mere sporadisk deltagelse, muligvis knyttet til turisme eller fiskere med ønske om større fleksibilitet. En undtagelse opstod i 2020, hvor salget af 1‑års lystfiskertegn steg markant, sandsynligvis som følge af COVID‑19-pandemien og en øget interesse for naturnære fritidsaktiviteter. Desuden tyder data på en væsentlig stigning i kvinders deltagelse i lystfiskeri fra 2013 til 2023, hvilket afspejler en bevægelse mod øget kønslig diversitet.

For at kunne vurdere det rekreative fiskeris indvirkning på fiskebestande er det afgørende at inkludere detaljerede oplysninger om fangster og hjemtagningsandele for centrale arter som havørred og torsk. Herunder bør fritidsfiskeriet betragtes som et væsentligt supplement til lystfiskeriet. Fortsat halvårlig dataindsamling via spørgeskemaundersøgelser er derfor nødvendig.

Konklusion af kapitel 3: Screening af det rekreative fiskeri med fokus på lystfiskeri og UV‑jagt
I dette kapitel er en kombination af datakilder – herunder Fangstjournalen, dagbogspaneler og Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse – anvendt til at identificere de mest dominerende rekreative fiskerier i Danmark. Resultaterne viser entydigt, at kystnært havørredfiskeri udgør den mest centrale og udbredte form for lystfiskeri. Dette kan forklares både ved artens brede geografiske udbredelse og dens status som en kulturel og biologisk betydningsfuld art i dansk rekreativt fiskeri. Samtidig blev der observeret klart udtalte sæsonvariationer i målartsvalg, hvor arter som hornfisk, makrel og fladfisk har særlig stor betydning i forårs- og efterårssæsonerne.

I dagbogspanelerne fokuserede fritidsfiskerne primært på fladfisk, særligt skrubbe, mens UV‑jægere hovedsageligt fiskede efter fladfisk og havørred. Datagrundlaget for UV‑jagt er dog begrænset, hvilket nødvendiggør yderligere undersøgelser for at opnå en mere robust forståelse af denne gruppe. En metodisk sammenligning mellem dagbogspanelerne og citizen‑science data fra Fangstjournalen viser, på trods af relativt få panelobservationer, en tydelig overensstemmelse i de mest almindeligt fangne arter. Dette indikerer, at paneldataene er relativt robuste i denne sammenhæng. Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse understreger, at laksefisk – især laks og ørred – generelt er centrale mål for danske lystfiskere, mens ferskvands- og brakvandsfiskeri spiller en mere marginal rolle. Desuden peger resultaterne på et muligt interesse- og konfliktfelt mellem lyst- og fritidsfiskeri i relation til havørredfiskeri i forårsmånederne. Dette bør inddrages i den fremtidige forvaltning af arten.

Citizen‑science data fra Fangstjournalen giver et detaljeret og rumligt højt opløst billede af danskernes rekreative fiskeri efter bl.a. havørred, torsk, hornfisk, makrel, fladfisk og havbars. Data viser, at havørred- og hornfiskefiskeri forekommer bredt langs de danske kyster, mens artsgrupper som torsk og fladfisk oftest fiskes fra moler og havne. Der fremkommer desuden klare regionale mønstre, f.eks. et relativt lavt antal havørredfisketure på den jyske vestkyst og en koncentration af havbarsfiskeri i samme område. Disse detaljerede rumlige mønstre havde ikke kunnet afdækkes uden bidrag fra Fangstjournalens brugere.

Konklusion af kapitel 4: Fremtidig dataindsamling fra det rekreative fiskeri
Projektet har udviklet en ny online spørgeundersøgelse, der forventes at forbedre datakvaliteten betydeligt i forhold til den eksisterende undersøgelse fra Danmarks Statistik. Blandt de væsentligste forbedringer er:
-øget fleksibilitet, idet DTU Aqua fremover håndterer hele processen
-mulighed for at inkludere alle fangne arter i både fersk- og saltvand
-mulighed for fleksibel justering af recall‑perioder for at reducere hukommelsesbias
-adgang til kontaktoplysninger for fisketegnsholdere, hvilket muliggør målrettede ad‑hoc undersøgelser
-indsamling af data om demografi, motivation og selvvurderede kompetencer

For at sikre metodisk kontinuitet og undgå ukendte skævheder planlægges det, at den nye og den nu-
værende undersøgelse gennemføres parallelt fra 2026.

Projektet har desuden indsamlet erfaring med brugen af dagbogspaneler under danske forhold. Re-
kruttering og fastholdelse af deltagere har vist sig at være centrale udfordringer. En optimal strategi
indebærer kombineret rekruttering blandt fisketegnsindløsere og brugere af Fangstjournalen. Sidst-
nævnte kan bidrage med større deltagelse fra pensionister, som ofte har høj fiskeriaktivitet. For at
styrke fastholdelsen anbefales samarbejde med private aktører med ekspertise i panelvedligehol-
delse, selvom dette vil øge omkostningerne. Projektet har desuden udviklet en softwareløsning, der
kan støtte fremtidige panelinitiativer og integrere fritidsfiskeri i dataindsamlingen.

Delkonklusioner
Der er betydelige aldersforskelle mellem deltagere rekrutteret via forskellige undersøgelsesmetoder, hvilket bør indgå i analysen af data.

Hobbyspecialisering er en central indikator for fiskeradfærd; deltagere rekrutteret via Fangstjournalen udviser markant højere specialisering end øvrige grupper.

Sammenhænge mellem specialisering, fiskeriindsats, fangstrate og genudsætning fremstår mindretydelige end i tidligere studier, muligvis pga. begrænset datamængde og ufuldstændig rapportering. Citizen‑science data fra Fangstjournalen giver langt større datamængder end paneler rekrutteret via Danmarks Statistik.

Fremtidige studier bør i højere grad undersøge styrker og begrænsninger ved citizen‑science data i relation til forvaltning.

Det bør overvejes at udvide Fangstjournalen til at inkludere fritidsfiskeri og forbedre integrationen af UV‑jagt.

Perspektiver og fremtidige behov
Det rekreative fiskeri har i perioden 2010–2024 udviklet sig fra en forholdsvis ubelyst aktivitet til et fiskeri, der i stigende grad monitoreres systematisk og indgår i bestandsvurderinger. For at styrke den økosystembaserede forvaltning er der fortsat behov for:
-mere præcis og regelmæssig dataindsamling om UV‑jagt og fritidsfiskeri
-øget digitalisering af fangstrapportering
-mere præcise fangstestimat for centrale arter som havørred, torsk og havbars
-bedre forståelse af sociale og motivationsmæssige faktorer i rekreativt fiskeri
-stærkere integration af rekreative fangstdata i biologisk rådgivning

Citizen‑science metoder, særligt via Fangstjournalen, har vist sig at have stort potentiale, men udfordringer vedrørende rekruttering, fastholdelse og datakvalitet kræver yderligere forskning. En fortsat investering i disse områder vil på sigt bidrage til, at det rekreative fiskeri kan forvaltes på lige fod med det kommercielle fiskeri inden for en helhedsorienteret økosystembaseret tilgang.