Regulering af ensidigt gentaget arbejde: I lyset af nye rationaliseringsstrategier

Regulering af ensidigt gentaget arbejde - i lyset af nye rationaliseringsstrategier.I 1991 besluttede folketinget, at der skulle gøres en indsats for at reducere omfanget af ensidigt gentaget arbejde (EGA). Indsatsen skulle gøres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet. De tre parter udarbejdede en handlingsplan, der bygger på, at virksomhederne frivilligt vil reducere mængden af EGA fremfor et direkte lovkrav. Målet er, at den samlede mængde af EGA skal være reduceret til det halve i år 2000. Denne afhandling analysere denne indsats teoretisk og empirisk ud fra to indfaldsvinkler. Udviklingen i virksomhedernes rationaliseringsstrategier og de kendte metoder til reduktion af EGA.Rationaliseringsstrategierne er på den ene side afhængige af virksomhedens markedsstrategi og produktionstekniske forhold; på den anden side er de udtryk for valg mellem forskellige mulige satsninger. For at indfange denne flertydighed har jeg ladet mig inspirere af den tematisering, der er lavet under overskriften ‘virksomhedens sociale forfatning'. Det centrale i denne sammenhæng er, at aktørerne på en virksomhed fortolker omverdenskravene både i form af markedskrav og eksempelvis arbejdsmiljøkrav (i min sammenhæng EGA), men denne fortolkning sker ikke i et tomrum men ud fra en opfattelse af virksomhedens muligheder for at indfri de ydre krav, hvor virksomhedens muligheder dækker både det tekniske og det sociale system.Undersøgelsens empiriske del består af tre casestudier af masseproducerende virksomheder med EGA. Virksomhederne er blevet analyseret med udgangspunkt i følgende tre spørgsmål.Er der sammenhæng mellem virksomhedernes rationaliseringsstrategier og deres løsningsstrategier i forhold til EGA-problemet?Hvilke rationaliseringsstrategier følger virksomhederne, hvad er baggrunden for deres rationaliseringsstrategi, og giver den en ny relation til arbejdskraften?Hvordan har virksomhederne søgt at løse deres EGA-problemer, og har deres indsats ført til en reduktion af EGA?Opsummeret i kort form kan det konstateres, at virksomhederne har haft automatisering som kerneelement i deres metode til reduktion af EGA. Herudover har man arbejdet med job-rotation, men udelukkende som rotation mellem forskellige EGA-funktioner, og sikkerhedsorganisationerne har på denne baggrund været bevidste om, at job-rotationen ikke vil reducere EGA-problemet. To af virksomhederne forfølger nye rationaliseringsstrategier, der indebærer at ledelsen satser på de ansattes producentinteresser. De nye rationaliseringsstrategier har ført til en reduktion i antallet af mellemledere, men har ikke givet de ansatte direkte indflydelse på deres daglige arbejde. Derimod forventer ledelsen, at de ansatte følger produktionsplanen i det edb baserede planlægningssystem (CAPM). Den indflydelse, der er givet til de ansatte, svarer således i udgangspunktet til den, der bliver givet til japanske ansatte i forbindelse med kaizen. Imidlertid er den nye rationaliseringsstrategi koblet til en satsning på at give de ansatte et godt arbejdsmiljø, og her adskiller den sig ifølge litteraturen fra de japanske strategier. Den mest klare kobling til virksomhedernes rationaliseringsstrategi findes i deres automatiserings bestræbelser, der af virksomhederne anses for at være centrale for deres videre overlevelse. Det er da også gennem automatisering, at de får reduceret EGA-problemet.Når dette bliver interessant i min sammenhæng, skyldes det, at der i forbindelse med EGA-handlingsplanen er stillet store forhåbninger til de organisatoriske virkemidler i bekæmpelsen af EGA. Når dette ikke er sket på de virksomheder, jeg har undersøgt hænger det sammen med, at der er tale om simpel masseproduktion, hvor der er meget få udførende funktioner, og dermed få muligheder for job-udvidelse og etablering af job med større variation. Begge virksomheder har teoretisk set haft mulighed for job-berigelse, en mulighed man har fravalgt med henvisning til det samlede flow og ledelsens behov for at kunne styre og optimere dette.Det skal understreges, at de nye rationaliseringsstrategier, jeg har undersøgt, har givet bedre arbejdsforhold, og har betydet et øget fokus både på de ansattes producentinteresser, og sikringen af et godt arbejdsmiljø. Fra de ansattes side lægges der ligeledes vægt på producentinteresserne, samtidigt med at det langsigtede interesseperspektiv vægtes højt, hvilket vil sige, at der lægges stor vægt på, at de ansatte skal kunne holde et helt arbejdsliv, i modsætning til virksomheden der er bygget op omkring et akkordsystem, hvor det er det korte interesseperspektiv, der står i centrum. Der lægges støre vægt på at kunne tjene gode penge her og nu end at kunne holde et helt arbejdsliv. De nye rationaliseringsstrategier kan på denne baggrund ses som en forudsætning for, at virksomhederne kommer igennem med en virksom EGA-indsats. Derimod er det ikke de nye rationaliseringsstrategier i sig selv, der reducerer EGA, og de peger ikke i retning af, at EGA-arbejde ændres til det udviklende arbejde. Virksomhedernes relation til markedet er ikke ved at ændre sig grundlæggende. De er fortsat masseproducerende og priskonkurrerende virksomheder. Derimod er der tegn på et opgør med taylorismen, der fører til en ny form for masseproduktion, hvor der fortsat er fysiske arbejdsmiljø problemer, men hvor der også er en vilje til at finde løsninger.