Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder: Nøglefiskerrapport for 2020-2022

Nøglefiskerprojektet (2020-2022), der er finansieret af fiskeplejen, er et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening (DAFF), Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) og DTU Aqua. Det en det syvende projekt i træk. Disse treårige projekter har eksisteret siden 2002 og er baseret på en stor og værdifuld frivillig indsats af fritidsfiskere.

Formålet med disse projekter er at registrere fiskefangsterne og derigennem få dokumenteret fiskeforekomster langs de danske kyster over en årrække. Sammenlagt repræsenterer disse syv treårige projekter den største, længstvarende og mest sammenhængende indsats der dokumenterer og registrerer fangster i garn og ruser langs de danske kyster. Projekterne bidrager, som de eneste, med en tidsseriedata om de kystnære fiskeforekomster i Danmark, da ingen officiel overvågning finder sted i de danske kystzoner. At denne registrering hviler på frivillig arbejdskraft, er en kæmpe præstation og afspejler fritidsfiskernes interesse i at følge og bevare de naturlige fiskebestande i fjorde, bugter og langs de åbne kyster.

Med nøglefiskerprojektet er der blevet skabt tidsseriedata, der dækker 17 år med garn og 20 år med ruser. Redskaberne, der anvendes, er ens for alle deltagerne, positionerne er fastsatte, fiskeriet forgår efter fælles retningslinjer, og der er tilstrækkelige gentagelser over året i de fleste områder. Dette gør datasættet helt unikt, da det tillader en rumlig og tidslig sammenligning samt muligheden for at følge udviklingen af de enkelte fiskearter over tid. I og med at nøglefiskerprojektet er baseret på frivilligt arbejde fra engagerede fritidsfiskere, er det også muligt at indsamle ’prøver’ af det kystnære fiskesamfund, når der nøglefiskes. Det betyder, at der kan indsamles prøver op til tre gange om måneden adskillige steder (50-61 positioner) i indre danske farvande, langs kysterne eller inde i fjordene med garn og/eller ruser.

Denne rapport præsenterer resultater for perioden 2020-2022 og sammenligner med årlige gennemsnitsfangster på tværs af de tidligere projekter (dvs. op til 20 års data i alt).

I det indeværende projekt har der været 99 tilmeldte fritidsfiskere fra 21 områder, der dækker over de indre danske farvande og mange fjorde. Det er vigtigt at fremhæve, at resultaterne, der vises i denne rapport, afspejler fangster, som er afrapporteret af fritidsfiskere.

Følgende resultater fra Nøglefiskerrapporten 2020-2022, der er værd at fremhæve:

• Skrubbe: I samtlige områder er der enten ingen tendens eller en nedadgående tendens, hvilket tyder på, at de kystnære områder ikke længere er gunstige for denne fiskeart.

• Torsk: Der fanges meget få torsk i garn, hvilket afspejler at der er lave forekomster af større individer i de indre danske farvande. Til gengæld fanges der torskeyngel i alle de områder, hvor der fiskes med ruser i projektet, hvoraf den højeste fangstrate er i Øresund.

• Rødspætte: Trods en større og stigende bestand, så fanges der relativt få rødspætter i nøglefiskernes redskaber. Dette kan skyldes, at rødspætterne opholder sig på dybere vand end for 20-30 år siden. Det er et fænomen som fiskerne har observeret, der siden hen også er blevet videnskabeligt dokumenteret.

• Ål: Overalt, hvor der fiskes med ruser, fanges der ål. Der ser ud til at være en fremgang i fangsterne de seneste tre år, især i de sydlige områder såsom Fyns Øhav, Femern Bælt og Smålandsfarvandet, men der er også fremgang i Roskilde Fjord og Isefjord. Lukningen af ålefiskeri for fritidsfiskere i udgangen af 2022 er en udfordring for nøglefiskerprojektet, da arten i mange områder er den vigtigste fangst for rusefiskerne i projektet og derfor den primære motivation for at deltage.

• Ålekvabbe: Arten opholder sig hele livet i det samme kystnære område, så den anvendes derfor på nationalt plan som en miljøindikator for biokemisk forurening. For nylig er den også blevet taget optaget som et supplement til skrubbeindikator i HELCOM-regi (Helsinkikommissionen). Ålekvabbefangsterne har de seneste år været lave og kun i et enkelt område (Smålandsfarvandet) er der tegn på stigning de sidste tre år.

• Fiskeindikatorer: Skrubbe og ålekvabbe anvendes som indikatorarter for miljøtilstanden i kystnære områder. Data indgår i HELCOMs vurderinger for det baltiske område, der strækker sig fra den østlige Østersø til Kattegat og Limfjorden. Hidtil har vurderingerne, som nøglefiskerprojektet bidrager til, kun været baseret på tendenser for skrubbe. Men fordi tidsserien nu strækker sig over et tilstrækkeligt antal år, har man beregnet en tærskelværdi baseret på perioden før 2016, som de seneste fangsttal kan holdes op imod. Dette har man gjort for både skrubbe og ålekvabbe, og det er en klar forbedring af vurderingsgrundlaget. Da HELCOM-områder er større end dem, der anvendes i denne rapport, bliver data lagt sammen til færre og større områder, når den anvendes i HELCOM. Den seneste vurdering baseret på nøglefiskerdata og HELCOM-områder lød på ”ikke-god status”.

• Generelt: Forholdene for de kystnære fisk er ikke forbedret sammenlignet med den sidste rapport i 2020.

Andelen af fisketure med garn, hvor der ikke fanges fisk eller hummere, er stigende. Der blev fx i den indeværende periode hverken fanget fisk eller hummere i Skive Fjord med garn. For ca. halvdelen af fisketurene med garn i de Østvendte fjorde (49 %) blev der fanget nul fisk og hummere, mens det var 40 % i det Nordlige Limfjord og 33 % i Smålandsfarvandet. Omkring 17 % af alle garnturene i Aalborg Bugt bestod i løbet af de tre år af nul fangster (fisk og hummere), mens det, isoleret set, var næsten hver fjerde tur (23 %) i 2021. Der mangler adskillige nøglefiskere, som fisker med garn i flere af fjordene. Det gælder Vejle Fjord, Odense Fjord og Præstø Fjord. I Skive Fjord og Lovns Bredning blev der i 2021 foretaget 11 ture med garn - dog uden at fange hverken fisk eller hummere. Sidenhen er der ikke blevet fisket med garn i området. Det kan måske opfattes som overflødigt at fiske et sted, hvor der ikke længere fanges fisk, hvorfor også nogle nøglefiskere er stoppet med at garnfiske. Men i denne specifikke sammenhæng er nulfangsterne lige så vigtige som fiskefangsterne, da de netop skaber dokumentation for den dårlige økologiske tilstand og appellerer til behovet for at skride til handling og igangsætte initiativer, som kan forbedre havmiljøet.