Abstract

Nøglefiskerprojektet (2017-2019) er et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og DTU Aqua. Projektet er en fortsættelse af en række tidligere projekter fra 2014-2016 (Støttrup et al., 2017), 2011-2013 (Kristensen et al., 2014), 2008-2010 (Støttrup et al., 2012) og 2005-2007 (Sparrevohn et al., 2009) med forgængeren ”Fangstregistreringsprojektet” fra 2002 (Pedersen et al., 2005).

Formålet med disse projekter er at registrere fiskefangsterne og derigennem få dokumenteret fiskeforekomster langs de danske kyster over en årrække. Sammenlagt repræsenterer disse seks projekter den største og længstvarende sammenhængende indsats for at dokumentere og registrere fangster i garn og ruser langs de danske kyster. At denne registrering hviler på frivillig arbejdskraft, er en kæmpe præstation og afspejler fritidsfiskernes interesse i at følge og bevare de naturlige fiskepopulationer i fjorde, bugter og langs de åbne kyster.

I modsætning til Fangstregistreringsprojektet fra 2002, hvor der blev fisket med meget forskellige redskaber, er registreringerne i Nøglefiskerprojekterne (siden 2005) harmoniseret, således at udvalgte ”nøglefiskere” fisker på faste positioner med ens redskaber (tre garn og/eller tre ruser) stillet til rådighed af DTU Aqua. Denne ændring blev foretaget for at forbedre sammenligningsgrundlaget for resultaterne. Fiskeriet foregår på de samme positioner valgt af fiskerne selv, i samarbejde med DTU Aqua. Desuden er der på de fleste positioner blevet udlagt en temperaturlogger, der måler vandtemperaturen hver tredje time i hele fiskesæsonen. Temperaturdata er dog ikke taget med i denne rapport.

Denne rapport viser resultater for perioden 2017-2019 og sammenligner med årlige gennemsnitsfangster på tværs af de tidligere projekter (dvs. op til 17 års data i alt).

I alt har der i dette Nøglefiskerprojekt (2017-2019) været 94 nøglefiskere, der har bidraget med fangstdata fra fangster i garn, ruse eller begge type redskaber. Det er vigtigt at fremhæve, at resultaterne vist i denne rapport afspejler fangster afrapporteret af fritidsfiskere. Ud af 21 områder er der to områder, hvor der ikke findes data fra rusefangster, begge fra Vestdanmark, nemlig Åbne Vestkyst og Nissum Fjord.

Følgende resultater fra Nøglefiskerrapporten 2017-2019 er værd at fremhæve:

• Skrubbe: Der er en klar positiv udvikling i den lokale bestand af skrubbe, der fanges i garn, i Roskilde Fjord og Isefjord. I samtlige øvrige områder er der ingen klar tendens eller en nedadgående tendens.

• Rødspætte: Der fanges generelt meget få rødspætter i garn men der kan noteres en positiv udvikling de seneste år i enkelte områder: Roskilde Fjord og Isefjord, Lillebælt samt Sejerø Bugt. I Sejerø Bugt ses den positive udvikling dog kun frem til 2018, hvorefter den positive udvikling stopper.

• Torsk: Der fanges generelt meget få torsk i garn. I ruse, hvor der primært fanges unge fisk, kan der noteres en lille top i 2017 i den sydlige del af de indre danske farvande: Femern Bælt, Lillebælt, Sydfynske Øhav, Storebælt og Kerteminde Fjord, Aarhus Bugt samt Vejle Fjord. I Sejerø Bugt samt i Øresund og Faxe Bugt varierer fangsterne meget fra år til år, enkelte år med meget lave fangster.

• Ål: Der ses en fremgang i fangsterne i flere områder i de sydlige danske farvande fra Bornholm til det Sydfynske Øhav samt i Storebælt og Kerteminde Fjord, Sejerø Bugt og i Østvendte Fjorde (området omfatter Mariager Fjord, Randers Fjord og Horsens Fjord). Denne fremgang kan være forårsaget af stigende havtemperatur og evt. dårlige iltforhold, især den varme sommer i 2018, som kan have resulteret i, at ålene var nemmere at fange. Støt stigende fangster af ål i Præstø Fjord siden 2014 tyder på en fremgang lokalt.

• Fiskeindikatorer: Skrubbe og ålekvabbe anvendes som indikatorarter for tilstanden blandt kystnære fisk. Udviklingen i skrubbefangsterne viser, at der kun er ”God tilstand” i ét område: Roskilde Fjord og Isefjord. Ligeledes viser fangsterne af ålekvabbe kun ”God tilstand” i ét område: Skive Fjord og Lovns Bredning. Der er en signifikant negativ udvikling af ålekvabbefangsterne ved Bornholm, som falder sammen med en meget voldsom udvikling i antallet af den invasive fiskeart sortmundet kutling. Det er ikke muligt uden yderligere undersøgelser at konkludere, om sortmundet kutling har en negativ påvirkning på ålekvabbe, og om der dermed kan være en sammenhæng i henholdsvis faldet i ålekvabbe og stigningen i sortmundet kutling. Overalt spores en nedadgående tendens for ålekvabbe i perioden 2017-2019.

• Krabbe: Det meget høje antal krabber, der blev registreret i fangsterne i perioden 2014-2016, er fortsat i 2017-2019. I nogle områder er det høje antal af fangede krabber flyttet lidt rundt. Eksempelvis var der i 2014-2016 meget høje fangster i den østlige del af Limfjorden, mens disse høje fangster nu er flyttet til den vestlige del af Limfjorden. Derudover er der fundet meget høje fangster af krabbe i de indre danske farvande fra Ebeltoft i nord til det Sydfynske Øhav. Tidligere har der ikke været fanget krabbe ved Bornholm. I 2017-2019 er der blevet registreret krabbe her.

• Generelt: Forholdene for fisk er fortsat gode enkelte steder, såsom i Roskilde Fjord og Isefjord og til dels i Sejerø Bugt. I Sejerø Bugt dog kun indtil omkring 2018. Den stigende mængde krabbe overalt og udviklingen i hummerbestanden i Limfjorden, Aarhus Bugt samt i Vejle Fjord koblet sammen med de lave fiskefangster tyder på en ikke særlig gunstig tilstand de fleste steder. Dette bekræftes af de lave fangster af skrubbe og ålekvabbe, som er som indikatorer for den generelle kystnære tilstand. Denne udvikling afspejles også i det forhold, at garnfiskeriet er opgivet flere steder i de seneste tre år på grund af de ringe forhold i de enkelte områder.
Original languageEnglish
PublisherDTU Aqua
Number of pages153
ISBN (Print)978-87-7481-298-2
ISBN (Electronic)978-87-7481-299-9
Publication statusPublished - 2020
SeriesDTU Aqua-rapport
Number375-2020
ISSN1395-8216

Cite this