Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

RE: Anmodning om vurdering af Hot chip challenge

Research output: Memorandum/expositionMemorandum

48 Downloads (Orbit)

Abstract

Det tyske risikovurderingsinstitut BfR har foretaget en vurdering af hvor meget capsaicin, der maksimalt vurderes at være acceptabelt for voksne at indtage med chiliprodukter i et egentligt måltid. DTU Fødevareinstituttet vurderer imidlertid ikke, at indtaget af capsaicin/capsaicinoider i et helt måltid til voksne er sammenligneligt med den måde, hvor man uden at spise eller drikke andet spiser en enkelt chip som en udfordring i ”Hot chip challenge”. De beskrevne forgiftningstilfælde med ”Hot chip challenge” har i øvrigt ikke involveret voksne, men børn og unge. De skadelige effekter ved indtag af chili og produkter heraf med højt indhold af capsaicin og andre capsaicinoider er bl.a.: Irritation af slimhinder, kvalme, opkastning og voldsomt forhøjet blodtryk, som i værste fald kan være livstruende. Der er ikke oplysninger, hvor man præcis kan koble disse symptomer sammen med indtaget af en specifik mængde af capsaicinoider eller capsaicin. I Tyskland er der set flere tilfælde af forgiftning hos børn og unge, der har indtaget produktet ”Hot chip challenge”. DTU Fødevareinstituttet vurderer på den baggrund, at der er en risiko for akut forgiftning ved at spise 3 g tacochip, som er indholdet i en enkelt pakke af produktet ”Hot chip challenge”.
Original languageDanish
Publication date2023
Number of pages4
Project No.23/1015754
Finished13/11/2023
ApplicantDanish Veterinary and Food Administration
Publication statusPublished - 2023

Keywords

  • Risikovurdering

Cite this