TY - RPRT
T1 - Radon som sporgas for jordluftindtrængning til hus ved forurenet renserigrund
AU - Andersen, C.E.
PY - 2001
Y1 - 2001
N2 - I nærværende undersøgelse anvendes radon-222, som er en naturligt forekommende radioaktiv gas, som sporgas for jordluftindtrængning til et hus, der er nabo til en forurenet renserigrund. Dette er muligt, da poreluftkoncentrationen af radon i jorden under huset er omkring 1000 gange højere end udeluftens koncentration, og selv en meget lille indtrængning af jordluft til huset kan derfor have stor betydning for dets radonkoncentration. Undersøgelsen bygger bl.a. på kontinuerte målinger af radon, differenstryk, atmosfæretryk, og temperaturer i indeklimaet samt spotmålinger af radon under terrændækket og i jorden omkring og umiddelbart under den undersøgte ejendom. Pga. en konstateret jordforurening med klorerede opløsningsmidler (tetrachlorethylen, PCE) foretages der oprensning af den umættede zone vha. vakuumekstraktion og dampinjektion. Undersøgelsen påviser, at vakuumekstraktionen pvirker radonforholdene i og under huset. Når vakuumanlægget er tændt er radonkoncentrationen i huset så lav, at det svarer til det forventede bidrag fra byggematerialer og udeluft. Når vakuumanlæggetslukkes, stiger radonkoncentrationen i ejendommen. I gennemsnit ændres koncentrationen fra 10 til 30 Bq/m3. Det formodes, at radonkoncentrationen stiger pga. øget indtrængning fra jorden. En regressionsanalyse viser, at der er sammenhæng mellem ændringen af radonkoncentrationen i huset og trykforholdene. Bl.a. er der en tendens til at radonkoncentrationen stiger, når det atmosfæriske tryk er faldende. Disse forhold tyder p, at der sker en advektiv indtrængning af radon (dvs. at radon trænger ind med en trykdreven luftstrøm) fra jorden under huset, når vakuumanlægget er slukket. Under en række simplificerende antagelser kan det beregnes, at indtrængningen af luft fra det kapillarbrydende lag (dvs. “jordluft”) er omkring 1 m3/h, når vakuumanlægget er slukket. Denne vurdering er dog behæftet med stor usikkerhed, og der er formodentlig tale om et overestimat, idet det eksempelvis er forudsat, at der ikke forekommer diffusion igennem betondækket. Rapporten beskriver desuden en nymetode, hvor radonmålinger anvendes til at vurdere influenszonen for et vakuumekstraktionsanlæg. Det vurderes, at vakuumanlægget ventilerer omkring 10000 m3 jord. Denne del af undersøgelsen understøttes af numeriske modelberegninger foretaget med modellen Rnmod3d.
AB - I nærværende undersøgelse anvendes radon-222, som er en naturligt forekommende radioaktiv gas, som sporgas for jordluftindtrængning til et hus, der er nabo til en forurenet renserigrund. Dette er muligt, da poreluftkoncentrationen af radon i jorden under huset er omkring 1000 gange højere end udeluftens koncentration, og selv en meget lille indtrængning af jordluft til huset kan derfor have stor betydning for dets radonkoncentration. Undersøgelsen bygger bl.a. på kontinuerte målinger af radon, differenstryk, atmosfæretryk, og temperaturer i indeklimaet samt spotmålinger af radon under terrændækket og i jorden omkring og umiddelbart under den undersøgte ejendom. Pga. en konstateret jordforurening med klorerede opløsningsmidler (tetrachlorethylen, PCE) foretages der oprensning af den umættede zone vha. vakuumekstraktion og dampinjektion. Undersøgelsen påviser, at vakuumekstraktionen pvirker radonforholdene i og under huset. Når vakuumanlægget er tændt er radonkoncentrationen i huset så lav, at det svarer til det forventede bidrag fra byggematerialer og udeluft. Når vakuumanlæggetslukkes, stiger radonkoncentrationen i ejendommen. I gennemsnit ændres koncentrationen fra 10 til 30 Bq/m3. Det formodes, at radonkoncentrationen stiger pga. øget indtrængning fra jorden. En regressionsanalyse viser, at der er sammenhæng mellem ændringen af radonkoncentrationen i huset og trykforholdene. Bl.a. er der en tendens til at radonkoncentrationen stiger, når det atmosfæriske tryk er faldende. Disse forhold tyder p, at der sker en advektiv indtrængning af radon (dvs. at radon trænger ind med en trykdreven luftstrøm) fra jorden under huset, når vakuumanlægget er slukket. Under en række simplificerende antagelser kan det beregnes, at indtrængningen af luft fra det kapillarbrydende lag (dvs. “jordluft”) er omkring 1 m3/h, når vakuumanlægget er slukket. Denne vurdering er dog behæftet med stor usikkerhed, og der er formodentlig tale om et overestimat, idet det eksempelvis er forudsat, at der ikke forekommer diffusion igennem betondækket. Rapporten beskriver desuden en nymetode, hvor radonmålinger anvendes til at vurdere influenszonen for et vakuumekstraktionsanlæg. Det vurderes, at vakuumanlægget ventilerer omkring 10000 m3 jord. Denne del af undersøgelsen understøttes af numeriske modelberegninger foretaget med modellen Rnmod3d.
KW - Nuklear sikkerhed
KW - Risø-R-1279
KW - Risø-R-1279(DA)
M3 - Report
SN - 87-550-2907-8
T3 - Denmark. Forskningscenter Risoe. Risoe-R
BT - Radon som sporgas for jordluftindtrængning til hus ved forurenet renserigrund
PB - Risø National Laboratory
ER -