Abstract
Dette notat præsenterer DTU Aquas vurderinger og anbefalinger i forhold til at fastsætte en kvote for hjertemuslingefiskeriet i Limfjorden for 2025-2026 sæsonen. Rådgivningen er givet som en samlet faglig vurdering baseret på de nyeste landingsdata for hjerte-muslinger, ”blackbox” data og undersøgelser af bestanden i foråret 2025 i muslingeom- råderne Kås Bredning (MO 9), Salling Sund (syd og nord, MO 11 og 13) og Sønder Bredning (MO 15), og mindre dele af Venø Sund nord (MO 6) og Venø Bugt nord (MO 7).
I sæsonen 2024-2025, blev der landet 1.259 tons hjertemuslinger i Limfjorden, hvilket er 38,5% under den af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) udstedte kvote for sæsonen. Landingerne er de laveste siden 2013-2014. Fiskeriet foregik i MO 9, 13 og 15, og kun på banker observeret i 2024-bestandsvurderingen.
I forhold til den foregående sæson faldt det befiskede areal med 26%, mens fiskeriintensiteten (SAR) steg med 12% og fangsteffektiviteten (fangst pr. indsatsenhed, CPUE) faldt med 19%. Reduktionen i befisket areal, stigningen i fiskeriintensiteten og reduktionen i CPUE er sandsynligvis et resultat af flere faktorer: TAC, fraværet af alternative hjertemuslingebanker, og intensivt fiskeri som udtømte de små lav-bestande hjertemuslingebanker.
I foråret 2025 blev hjertemuslingebiomassen i de fire fiskeriområder MO 9, 11, 13 og 15 samt dele af MO 6 og 7 estimeret til 14.775 tons, hvilket er et markant fald på 45% i forhold til 2024-undersøgelsen. Størstedelen af biomassen med 61% eller 8.936 tons lå i område MO 11, mens de tidligere vigtige fiskeriområder MO 9, 13, 15 kun tegnede sig for 31% af biomassen.
Der har i sommeren 2024 kun været rekruttering til bestanden i MO 6 og 9, men i små banker med små bestande. Der blev ikke observeret nogen rekruttering i områder MO 11, 13 og 15. Hjertemuslingebestandene var 1 år gamle (MO 6 og 9) eller 2 år gamle (MO 11).
I foråret 2025 var bestanden af hjertemuslinger kendetegnet ved små individer, idet 82% af hjertemuslingerne var mindre end en nyrevideret minimumsreferencestørrelse (MRS) på 15 mm skalbredde (1 mm mindre end anvendt i tidligere år). Kun i MO 11 (45%) var en signifikant andel større end MRS. Derfor er den høstbare biomasse (dvs. den fraktion, der er større end MRS) estimeret til 4.216 tons, som hovedsagelig findes i MO 11 (3.985 tons).
I henhold til den almene rulleplan for DTU Aquas undersøgelser i Limfjorden og generelle henvendelse fra Kontor for Bæredygtigt Fiskeri blev der i marts-april 2025 kun gennemført opgørelser af bestanden af blåmuslinger i Løgstør Bredning og Lovns Bredning.

| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 2025 |
| Number of pages | 32 |
| Project No. | 25-1014468 |
| Finished | 15/08/2025 |
| Applicant | Fødevareministeriet |
| Publication status | Published - 2025 |
Keywords
- Rådgivningsnotat