Rådgivning om bestandsvurdering og TAC for hjertemuslingefiskeri for sæsonen 2024-2025

Research output: Memorandum/expositionMemorandum

41 Downloads (Orbit)

Abstract

Dette notat præsenterer DTU Aquas vurderinger og anbefalinger i forhold til at fastlægge en kvote for hjertemuslingefiskeriet i Limfjorden for 2024/25 sæsonen. Rådgivningen er givet som en samlet faglig vurdering baseret på de nyeste landingsdata for hjertemuslinger, ”blackbox” data og undersøgelser af bestanden i forår-sommer 2024 i muslingeområderne Kås Bredning (MO 9), Salling Sund (syd og nord, MO 11 og 13) og Sønder Bredning (MO 15).

I sæsonen 2023-2024, blev der blev landet 1,875 tons hjertemuslinger i Limfjorden, hvilket er 13.8% under den af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Bæredygtig Fiskeri (FVM) udstedte kvote. Landingerne er de lavest siden 2013-2014. Fiskeriet foregik udelukkende på en banke i hovedfiskeriområdet MO 9.

I forhold til den foregående sæson i Kås Bredning (MO 9) faldt det befiskede areal med 43%, mens fiskeriintensiteten (SAR) steg med 9% og fangsteffektiviteten (fangst pr. indsatsenhed, CPUE) steg med 12%. Reduktionen i befisket areal og stigningen i fiskeriintensiteten er sandsynligvis et resultat af flere faktorer: En lav TAC, fraværet af alternative hjertemuslingebanker og fiskeri over en kort periode (7 uger).

I foråret-sommeren 2024 blev hjertemuslingebiomassen i de fire fiskeriområder MO 9, 11, 13 og 15 estimeret til 26.907 tons, hvilket er en markant stigning i forhold til 2023-undersøgelsen. Størstedelen af biomassen med 55% eller 14.693 tons lå dog i område MO 11, mens det historisk vigtigste fiskeriområde MO 9 kun tegnede sig for 26% eller 7.103 tons.

Der blev observeret klare beviser for en betydelig vellykket rekruttering til bestanden i sommeren 2023 i de fire undersøgte områder og hjertemuslingebestandene var næsten udelukkende (99%) 1 år gamle, det vil sige indgik i bestanden i sommeren 2023. Hjertemuslingerne var i foråret-sommeren 2024 små, idet 86 % af hjertemuslingerne var mindre end minimumsreferencestørrelsen (MRS) på 16 mm skalbredde. Kun i MO 9 (56%) og i mindre grad i MO 13 (31%) var en signifikant andel større end MRS, men kun med få mm. Derfor er den høstbare biomasse (dvs. den fraktion, der er større end MRS) kun 6.907 tons, hovedsagelig i MO 9 på 3.999 tons.
Original languageDanish
Publication date2024
Number of pages27
Project No.24-1008195
Finished04/09/2024
ApplicantDanish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries
Publication statusPublished - 2024

Keywords

  • Rådgivningsnotat

Fingerprint

Dive into the research topics of 'Rådgivning om bestandsvurdering og TAC for hjertemuslingefiskeri for sæsonen 2024-2025'. Together they form a unique fingerprint.

Cite this