Råderummet til tomme kalorier - og en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer

Et af danskernes største ernæringsmæssige problemer, er at de spiser for mange næringsfattige og energitætte fødevarer. Data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2011-2013 viser, at næringsfattige og energitætte fødevarer bidrager med 17-22% af det samlede energiindtag i en dansk gennemsnitskost. Det skyldes blandt andet, at danskere er verdensmester i slik, og vi har en andenplads, når det gælder indkøb af saftevand. Dette resulterer i, at børn og unge indtager op til 4 gange så mange søde sager og søde drikke, som der er plads til i en anbefalet kost. Desuden indtager Danmark en førsteplads i Norden som det land, hvor voksne hyppigst drikker alkohol. Ved at oplyse om hvilke mad og drikkevarer, der er næringsfattige og energitætte og hvor meget plads, der er til disse fødevarer i en anbefalet kost, vil det forhåbentligt kunne hjælpe danskerne med at reducere deres indtag. Formålet med nærværende projekt er derfor dels at klassificere mad- og drikkevarer, der kan betegnes som næringsfattige og energitætte, og dels at estimere hvor meget plads, der er til disse fødevarer i en anbefalet kost.

Klassificering af mad- og drikkevarer, der kan betegnes som næringsfattige og energitætte
I De Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012 og i De officielle Kostråd fra 2013 anbefales en kost med en højere næringsstoftæthed og en lavere energitæthed end den kost, som mange danskere indtager i dag. På den baggrund har DTU Fødevareinstituttet udviklet en ernæringsprofileringsmodel til at vurdere om mad- og drikkevarer kan betegnes som næringsfattige og energitætte eller ej. Det er første gang, at en ernæringsprofileringsmodel er anvendt til at identificere næringsfattige og energitætte fødevarer, som indgår i råderummet til tomme kalorier i Danmark.

En fødevareliste fra DTU Fødevareinstituttet med 1482 madvarer og 161 drikkevarer blev anvendt til at vurdere om mad- og drikkevarer kan klassificeres som næringsfattige og energitætte.Fødevarelisten indeholder et bredt udvalg af de mad- og drikkevarer, som danskerne typisk indtager. I ernæringsprofileringsmodellen blev mad- og drikkevarer vurderet adskilt ud fra en scoring af tætheden af 20 kvalificerende næringsstoffer og 4 diskvalificerende næringsstoffer samt energitætheden i mad-og drikkevaren. I modellen vægter scoringen af næringsstoftæthed med ⅔ og energitætheden med ⅓. Enkelte mad- og drikkevarer blev efter den indledende scoring af alle mad-og drikkevarer i fødevarelisten flyttet af en ekspertgruppe på DTU Fødevareinstituttet til den fødevaregruppe, hvor størstedelen af mad- eller drikkevarer i fødevaregruppen, som de indgår i, blev placeret. Dette blev gjort, fordi profileringsmodellen ikke klassificerer alle mad- og drikkevarer inden for en fødevaregruppe ens, da enkelte mad og drikkevarer inden for en gruppe kan have betydelig variation i næringsstof- og energitæthed. Desuden blev der lavet undtagelser for visse mad- og drikkevaregrupper. Det drejer sig om bl.a. kunstigt sødede drikke, som manuelt blev placeret blandt de næringsfattige og energitætte drikkevarer, selvom de blev scoret til at være basisdrikkevarer. Planteolier blev manuelt placeret blandt basismadvarerne, selvom de blev scoret til at være næringsfattige og energitætte madvarer.

Mad- og drikkevarer som slik, chokolade, sukkerfrit slik, kager, kiks, snackbars, is, desserter (fx chokolademousse), snacks (chips, flæskesvær, popcorn) og drikkevarer som sukkersødet og kunstigt sødet sodavand, saftevand, energidrikke, sportsdrikke og alkoholiske drikke (øl, vin, spiritus, cider) fik betegnelsen næringsfattige og energitætte fødevarer og omtales derfor som råderumsfødevarer i rapporten.

Den estimerede mængde energi til råderumsfødevarer
Mængden af energi til råderumsfødevarer er beregnet for 8 forskellige køns- og aldersgrupper i aldersintervallet 4-75 år (4-6 år, 7-9 år, 10-13 år, 14-17 år drenge, 14-17 år piger, 18-60 år mænd, 18-60 år kvinder, 61-75 år). Grupperne er dannet ud fra størrelsen af energibehovet i de forskellige køns- og aldersgrupper. Mængden af energi til råderumsfødevarer er beregnet for hver køns- og aldersgruppe ved at modellere en anbefalet kost, der lever op til kostrådene fra 2013 og næringsstofanbefalingerne 2012. Der er i modelleringerne taget udgangspunkt i en gennemsnitlig dansk kost, så danskernes kostvaner afspejles i den anbefalede basiskost. Energien til råderumsfødevarer blev estimeret som forskellen mellem energiindholdet i den anbefalede basiskost (der dækker næringsstofbehovet for næsten alle i gruppen) og det samlede energibehov for hver køns- og aldersgruppe. Energien til råderumsfødevarer blev opgjort til 4-6% af energibehovet.

DTU Fødevareinstituttet foreslår, at energien, til råderumsfødevarer, formidles i to forskellige portionstørrelser: En lille energiportion (450 kJ) til 4-13-årige og 61-75-årige og en almindelig energiportion (700 kJ) til 14-60-årige. Det maksimale antal ugentlige råderumsportioner varierer mellem 4 og 8 som et udtryk for forskelle i energibehov mellem køns- og aldersgrupperne. Antallet af ugentlige råderumsportioner er beregnet ved at dividere energimængden til råderumsfødevarer i en anbefalet kost med den relevante portionsstørrelse, som herefter er afrundet.

Flere internationale anbefalinger peger på, at et nulindtag eller et så lavt indtag som muligt af sukkersødede drikke er gavnligt med henblik på at forebygge overvægt og risiko for sygdom som følge af overvægt. På den baggrund har DTU Fødevareinstituttet vurderet, at det er nødvendigt at sætte en maks. grænse for søde drikke, således at hele råderummet ikke kan anvendes til disse. Det drejer sig om maks. ¼ L om ugen for 4-6-årige, maks. ⅓ L for 7-9-årige og 61-75-årige og maks. ½ L om ugen for 10-60-årige.

Alkohol er kun en valgmulighed i råderummet for voksne (18+), da Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol, og unge mellem 16 og 18 år drikker mindst muligt. For 18-60-årige mænd og kvinder er der plads til hhv. højst 11 og 6 genstande om ugen som råderumsfødevare, mens der for 61-75-årige er plads til 6 genstande om ugen.

Det er muligt at vælge frit af madvarer i råderummet og af søde og alkoholiske drikke inden for de ovennævnte maks. grænser. Ensidigt valg af især chokolade gør det svært at overholde anbefalingen for mættet fedt, når råderummet bliver for stort. Dette er en væsentlig grund til, at råderummet i en anbefalet kost kun udgør 4-6% af energibehovet.

Sammenligning af råderummet i Danmark med andre vestlige lande
Det er kun Danmark, USA og Australien, der har beregnet mængden af energi til råderumsfødevarer i en anbefalet kost. Alle 3 lande har anvendt kostmodellering og overordnet den samme metode til at finde frem til råderummets størrelse. Der er alligevel forskel på størrelsen af råderummet mellem de 3 lande. Det skyldes hovedsageligt, at især USA og Australien regner på de mest næringstætte- og energifattige mad- og drikkevarer. I Danmark har tilgangen været, at basiskosten skal være i overensstemmelse med kostrådene 2013 og tage udgangspunkt i de faktiske kostvaner.

USA gør hele råderummet op i energi, som man kan anvende til at vælge federe og mere sukkerholdige fødevarer eller alkohol. Dette regnskab er dog svært for den almindelige forbruger at holde styr på. Amerikanerne henviser i Scientific Report of the 2020 Dietary Guidelines Advisory Committee og i de officielle amerikanske kostråd til DASH-kosten som et eksempel på en sund kost der forebygger livsstilssygdom. DASH-kostens råderum formidles som et antal ugentlige portioner, og minder om det danske råderum, selvom det er mere restriktivt, dvs. størrelsen af råderummet i DASH kosten er mindre end i Danmark. Det australske råderum, som formidles som et antal daglige portioner; inkluderer også fødevarer som sødet mælk, marmelade og honning, forarbejdet kød, fastfood og friturestegt mad, fløde samt smør og blandingsprodukter. Derved adskiller det australske råderum sig fra både det danske og amerikanske råderum. Når disse fødevarer indgår i råderummet, og ikke basiskosten, bliver basiskosten mere næringstæt og mindre energitæt. Derfor bliver råderummet til tomme kalorier i Australien større end i Danmark.