Abstract
Ifølge bekendtgørelsen om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer1 er det i Danmark tilladt at berige fødevarer i visse fødevarekategorier med disse næringsstoffer. DTU Fødevareinstituttet har gennemført et projekt, hvis formål var at optimere datagrundlaget og de beregninger, der anvendes i en revideret model til vurdering af tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer. I den reviderede model er der behov for at estimere danskernes samlede indtag af vitaminer og mineraler, herunder bidraget fra berigede fødevarer.
Der er ikke i de hidtil udførte danske kostundersøgelser mulighed for at estimere danskernes indtag af berigede fødevarer pga. manglende information om mærkevarer. Til at estimere indtaget af berigede fødevarer i de fødevarekategorier, som kan beriges i Danmark, og som der er indtagsdata på, benyttes derfor p.t. hollandske data for, hvor stor en andel af indtaget af forskellige fødevarer i Holland, der er beriget2. Ved de danske beregninger anvendes derfor de hollandske berigelsesandele til at estimere hvor meget af den enkeltes indtag af de relevante fødevarekategorier, der er beriget med den tilladte mængde af næringsstof ifølge bekendtgørelsen.
I projektet blev det undersøgt om indkøbs- og salgsdata fra Growth for Knowledge (GfK) kombineret med lister over notifikationer og anmeldelser af berigede fødevarer kunne danne grundlag for en estimering af de berigede produkters bidrag til det samlede indtag af vitaminer og mineraler i danskernes kost.
I det følgende redegøres for fordele og ulemper ved hhv. de hollandske og de danske data, hvilket danner grundlag for valget af hollandske data til estimering af indtaget af berigede fødevarer i den danske befolkning.
Der er ikke i de hidtil udførte danske kostundersøgelser mulighed for at estimere danskernes indtag af berigede fødevarer pga. manglende information om mærkevarer. Til at estimere indtaget af berigede fødevarer i de fødevarekategorier, som kan beriges i Danmark, og som der er indtagsdata på, benyttes derfor p.t. hollandske data for, hvor stor en andel af indtaget af forskellige fødevarer i Holland, der er beriget2. Ved de danske beregninger anvendes derfor de hollandske berigelsesandele til at estimere hvor meget af den enkeltes indtag af de relevante fødevarekategorier, der er beriget med den tilladte mængde af næringsstof ifølge bekendtgørelsen.
I projektet blev det undersøgt om indkøbs- og salgsdata fra Growth for Knowledge (GfK) kombineret med lister over notifikationer og anmeldelser af berigede fødevarer kunne danne grundlag for en estimering af de berigede produkters bidrag til det samlede indtag af vitaminer og mineraler i danskernes kost.
I det følgende redegøres for fordele og ulemper ved hhv. de hollandske og de danske data, hvilket danner grundlag for valget af hollandske data til estimering af indtaget af berigede fødevarer i den danske befolkning.
Original language | Danish |
---|---|
Publication date | 2018 |
Number of pages | 3 |
Project No. | 19/00670 |
Finished | 05/12/2018 |
Applicant | Danish Veterinary and Food Administration |
Publication status | Published - 2018 |
Keywords
- Risikovurdering
- Ernæring og kostvaner