Produkt/service-system (PSS) casestudie: SCA Hygiene Products A/S

Adrian Tan, Tim C. McAloone

    Research output: Book/ReportReportCommunication

    2 Downloads (Pure)

    Abstract

    Denne rapport har forsøgt at beskrive SCA Hygiene Products A/S integrerede pakke af produkter og serviceydelser til danske kommuner inden for inkontinensplejen. Der er taget udgangspunkt i det eksisterende samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune. SCA er verdens førende producent af engangsbleer til inkontinente. Selvom deres forretningsmodel er baseret på salg af produkter, er SCA stærkt kunde- og serviceorienteret og rådgiver kunderne i optimal anvendelse af produkterne, så de kan opnå besparelser i inkontinensplejen, bedre arbejdsvilkår for plejepersonalet og velvære for de inkontinente. Denne tilgang, hvor virksomheden sikrer optimal brug af egne produkter, er en form for produkt/service-system (PSS), hvor samarbejdet er gavnligt for alle - både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Casestudiet om SCA og virksomhedens tilgang til kunderne er interessant. Som en produktleverandør tjener SCA penge på salg af inkontinensprodukter, men samtidig spiller virksomheden en afgørende rolle i forbrugsfasen. Hos de fleste producenter er der en klar adskillelse mellem produktion og salg på den ene side, og forbrug hos kunden på den anden. SCA slipper ikke deres produkter efter de er solgt, men sørger for at de hele tiden bliver udnyttet bedst muligt hos kunden. På den måde viser SCA, at det er muligt at tilbyde markedet produkter af højere kvalitet, som i indkøbspris er dyrere, men som samlet set for kunden er det billigste og mest miljørigtige valg. I forhold til konkurrenter står SCA stærkt, da de med deres integrerede produkt- og service tilbud, som henvender sig til flere niveauer i deres kunders organisation, gør sig til en uundværlig samarbejdspartner i inkontinensplejen. Men for at det kan opretholdes, kræver det konstant opfølgning og aktiv deltagelse på flere niveauer i både SCA og kommunens organisation, ligesom udvikling af produkter og serviceydelser sker systematisk og kontinuerligt. SCA bør bruge ressourcer på udvikling af servicekoncepter, hvis markedet for serviceydelser i inkontinensplejen vurderes til at være interessant for fremtidig forretningsudvikling.
    Original languageDanish
    Place of PublicationKgs. Lyngby
    PublisherDTU Management
    Number of pages32
    Publication statusPublished - 2009

    Keywords

    • Ecodesign
    • Design
    • Design for Environment
    • Design Research
    • Environment
    • Innovation
    • Sustainable product design
    • Sustainable product innovation

    Cite this