Potentiale for astma-induktion for 28 stoffer i rengøringsprodukter på sprayform: review og evaluering ved quantitative structure activity relationship (QSAR)

Eksponering for rengøringsprodukter på spray-form udgør en potentiel risiko for udvikling af astma. Derfor har vi reviewet, om stoffer i sådanne produkter er potentielt astmaudløsende. Vi identificerede 101 sprayformulerede rengøringsprodukter. Otteogtyve indholdsstoffer blev udvalgt på baggrund af a) positiv prædiktion for sensibilisering af luftvejene hos mennesker, baseret på quantitative structure activity relationship (QSAR) i Danish (Q)SAR Database; b) positiv QSAR prædiktion for alvorlig hudirritation i kaniner (også baseret på QSAR); og c) viden om stoffernes fysisk-kemiske egenskaber og toksicitet. Ved at kombinere viden fra den toksikologiske litteratur med QSAR prædiktioner kunne vi gruppere stofferne i fire klasser: 1) nogen indikation for induktion af astma i mennesker: chloramin, benzalkoniumchlorid, 2) nogen indikation for induktion af astma i dyr: ethylendiamintetraeddikesyre (EDTA), citron-syre, 3) tvetydige data: hypochlorit, 4) få eller manglende data: nitrilotrieddikesyre, monoethanolamin; 2-(2-aminoethoxy)ethanol, 2-diethylaminoethanol, alkyldimethylaminoxid, 1-aminopropan-2-ol, methylisothiazolinon, benzisothiazolinon, og chlormethylisothiazo-linon; tre specifikke sulfonater og sulfamin-syre, salicylsyre og dets analoge salt natrium-benzoat, propan-1,2-diol, glycerol, propylidyn-trimethanol, mælkesyre, dinatriummalat, morfolin, bronopol, og benzylalkohol.

Vi identificerede betydelige huller i viden om potentialet for induktion af astma for langt de fleste af de udvalgte stoffer. Vi konkluderer derfor, at vi må have mere viden for at kunne bidrage til en safe-by-design strategi, hvor stoffer der øger risikoen for astma-induktion undgås i fremtidige sprayformulerede ren-gøringsprodukter. Vi foreslår desuden, at QSAR prædiktioner kan bruges til at prioritere stoffer til fremtidig toksikologisk testning.