Plasticitetsteori for svejsesømme: Nedreværdiløsninger for statisk last

I dag eftervises bæreevnen for svejsesømme ud fra et empirisk bestemt krav, jf. DS 412 (og Eurocode 3 – Stålkonstruktioner). Denne afhandling omhandler simple beregningsmetoder for bæreevnen af svejsesømme opstillet på basis af plasticitetsteorien. Til løsningerne anvendes nedreværdisætningen ved at inddele svejsematerialet og eventuelt dele af grundmaterialet i trekantede homogene spændingsfelter, hvormed en sikker og statisk tilladelig spændingsfordeling etableres. Spændingerne udtrykkes ved normalspændingen (σ90) og de to forskydningsspændinger (τ90 og τ0) i halssnittet. Ved at indsætte spændingstilstandene for hvert homogent spændingsfelt i v. Mises’ flydebetingelse, bestemmes udtryk for bæreevnen. Løsningerne sammenlignes med de forsøg, som DS 412, såvel som Eurocode 3, er baseret på. I disse forsøg er hverken svejsesømmenes dimension eller materialeegenskaberne særligt veldokumenterede. Desuden er forsøgsresultaterne behæftet med en stor spredning. Derfor sammenlignes de plasticitetsteoretiske løsninger også med forsøg udført på Danmarks Ingeniørakademi (DIAB) i starten af 1990’erne. I disse forsøg er materialestyrkerne, såvel som svejsesømmenes halsmål, særdeles veldokumenterede. Desuden er spredningen på forsøgsresultaterne væsentlig mindre. Med disse forsøg opnås en særdeles god overensstemmelse med teorien.