PFAS i frugt – Projektrapport for Videnstaskforcen for PFAS-forurening

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er menneskeskabte kemikalier, der omfatter over 10.000 forbindelser (ECHA, Annex XV restriction report). PFAS har fået stigende opmærksomhed på grund af deres skadelige sundhedseffekter og allestedsnærværende tilstedeværelse i miljøet (EFSA, 2020; Munoz et al., 2023). I 2020 offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en risikovurdering, som fremhævede, at langkædede PFAS, såsom perfluoroktansyre (PFOA), perfluornonansyre (PFNA), perfluordekansyre (PFDA), perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) og perfluoroktansulfonsyre (PFOS), kun dårligt metaboliseres og har humane halveringstider på flere år. Derudover metaboliseres andre PFAS, såsom fluorotelomerforbindelser og polyfluoralkylfosfatestere (PAP'er), i leveren til de tilsvarende persistente syrer (EFSA, 2020). Med udgangspunkt i et reduceret vaccinationsrespons hos børn som den kritiske effekt, fastsatte EFSA et tolerabelt ugentlig indtag (TWI) på 4,4 ng/kg legemsvægt for summen af fire PFAS (PFOA, PFNA, PFHxS, PFOS) (EFSA, 2020).

EFSA konkluderede, at kosten er den primære kilde til PFAS-eksponering for flertallet af den europæiske befolkning (EFSA, 2020). Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige fødevarekilder bidrager til danskernes PFAS-eksponering. For at give et overblik over den af EFSA estimerede eksponering for danskere, er der i Tabel 1 oplistet data udtrukket fra EFSA (2020).

Det skal bemærkes, at de fire PFAS, der indgår i opgørelsen i Tabel 1 ikke bidrager ligeligt til eksponeringen. PFOS giver det største bidrag til summen af de fire stoffer (over halvdelen), herefter følger PFOA efterfulgt af PFHxS og PFNA. EFSA’s (2020) opgørelse over PFAS-kontamineringen af fødevarer udgør for nuværende det bedste estimat for PFAS-indhold i de fødevarer som danske forbrugere indtager, men datagrundlaget er ofte ubalanceret mht. fødevarernes geografiske oprindelse (mange tyske data) og er ikke lige gode for de forskellige fødevaregrupper. Den primære kilde til eksponering for de fire PFAS, særligt PFOS, er ifølge disse beregninger fisk og andre marine produkter.

EFSAs database peger på, at en betydelig del af PFAS-eksponeringen kan stamme fra frugt og frugtprodukter. Det er dog en vurdering, der bygger på et begrænset antal analyser (n = 144, 143, 98 eller 94, afhængig af om der er tale om PFOA, PFOS, PFNA eller PFHxS), når det tages i betragtning, at der er tale om en meget forskelligartet fødevaregruppe. For eksempel er det ikke klart ud fra datagrundlaget, hvilke typer frugter, der primært er kontaminerede. For at kunne fremkomme med et pålideligt estimat for eksponeringen er det nødvendigt, at der er gode data for i hvert fald de primære typer af frugt, der indgår i danskernes kost.