Abstract
På baggrund af resultaterne fra den danske pesticidkontrol 2020 konkluderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at restindholdene af pesticider i fødevarer på det danske marked generelt overholder gældende regler.
Kontrollen omfattede i 2020 i alt 1751 prøver analyseret for indhold af pesticidrester. Kontrolprogrammet omfatter både stikprøver og mistankeprøver. Prøverne var fordelt på 225 forskellige typer fødevarer. Stikprøverne tilstræbes udtaget repræsentativt for det danske marked, mens mistankeprøverne udtages, hvor der der er mistanke om en væsentlig større hyppighed af overskridelser. Mistankeprøverne kan derfor ikke bruges til sammenligninger.
For stikprøverne holdes antallet af prøver på de enkelte hovedafgrøder forholdsvis konstant, hvilket giver basis for en vis sammenligning mellem årene. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle fra år til år, der ikke nødvendigvis er tegn på en udvikling over tid. Forskelle kan f.eks. skyldes variationer i oprindelsesland og forskelle i prøvetyper - eller at behovet for behandling med pesticider kan være forskellig fra år til år, at grænseværdierne løbende ændres, og at analysemetoderne løbende udvides med flere pesticider.
I stikprøvekontrollen blev der udtaget 448 prøver af konventionel frugt, 449 prøver af konventionelle grøntsager, 129 prøver af konventionelle cerealier, 100 prøver af økologisk frugt og grøntsager, 40 prøver af økologiske cerealier, 3 prøver af babymad inkl. økologisk, 79 prøver af forarbejdede vegetabilske fødevarer (tørret abrikos, figen, jordbær og æble, vin, sveske, melonkerner, kogt bulgur, cornflakes og tørret pasta) og 286 prøver af animalske fødevarer inkl. økologiske. I den nationale mistankekontrol blev der udtaget i 180 prøver, 26 prøver blev udtaget som specifik EU-mistankekontrol af økologiske fødevarer, og 11 prøver blev udtaget som skærpet importkontrol (EU-koordineret mistankekontrol, forordning 2019/1793).
I stikprøvekontrollen blev der fundet 8 prøver af frugt, 13 prøver af grøntsager og 2 prøver af cerealier med pesticidrester over maksimalgrænseværdien svarende til henholdsvis 1,8%, 2,9% og 1,6% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt, grøntsager og cerealier. For 15 af de 23 prøver med indhold over maksimalgrænseværdien var overskridelserne signifikante (3 prøver af frugt, 10 prøver af grøntsager og 2 prøver af cerealier).
Der blev fundet pesticidrester i 81% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 47% af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 37 % af konventionelt dyrkede cerealier. Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 98% af de undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket, ikke forarbejdet frugt, grøntsager og korn. Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Andelen af dansk produceret frugt med pesticidrester er på niveau med frugt fra udlandet, mens der oftere findes pesticidrester i udenlandsk produceret grøntsager sammenlignet med grøntsager produceret i Danmark. Der ses således en stigning i andelen af dansk produceret frugt med pesticidrester i forhold til tidligere år. Det er dog usikkert om dette er en tendens, eller det skyldes, at det statiske grundlag er påvirket af, at der pga corona er udtaget færre danske prøver i 2020.
I forarbejdede konventionelle prøver blev der ikke fundet overskridelser af maksimalgrænseværdien. Der blev ikke fundet pesticidrester i babymad. I animalske prøver blev der fundet indhold i tre prøver af honning. Indholdene var under maksimalgrænseværdien.
I de danske og udenlandske fokusafgrøder (gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede) har andelen af prøver med pesticidrester ligget på et nogenlunde stabilt niveau de seneste fem år. Der ses udsving mellem de enkelte år, men der er ikke grundlag for at konkludere markante tendenser i udviklingen. Dog ses, at andelen af prøver med restindhold er højere for fokusafgrøderne jordbær, pære og æble end de foregående år både for prøver fra Danmark og udlandet.
Der er en større andel af prøver med multiple fund (mere end et pesticid i samme prøve) i prøver fra 3. lande og i prøver fra andre EU-lande sammenlignet med prøver fra Danmark.
Alle overskridelser af maksimalgrænseværdien er blevet vurderet i forhold til den akutte referencedosis (ARfD) og det accceptable daglige indtag (ADI). På den baggrund blev 25 prøver vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes. Af disse 25 prøver var 7 prøver udtaget som stikprøver: Ris (land ikke oplyst) (tricyclazol, buprofezin), chili fra Tyrkiet (buprofezin), peberfrugt fra Tyrkiet, (buprofezin), vindrue fra Egypten (chlorpyrifos), tørret bønne fra Madagaskar (chlorpyrifos), ærter med bælg fra Peru (carbendazim og benomyl) og ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl). 18 prøver var udtaget som mistankeprøver, herunder udtaget som led i pesticidkampagnen om egenkontrol: Sød basilikum fra Thailand (triazophos, carbendazim og benomyl), hellig basilikum fra Thailand (chlorpyrifos), svampe fra Vietnam (dimethoat og chlorpyrifos), aubergine fra Thailand (omethoat), selleriblade fra Thailand (omethoat, quentozen, chlorpyrifos, tecnazen), dild fra Thailand (carbofuran og chlorpyrifos), frisk koriander fra Thailand (chlorpyrifos), limeblade fra Thailand (chlorpyrifos), aubergine fra Tyrkiet (omethoat), aubergine fra et EU-land (land ikke oplyst) (omethoat og dimethoat), daddel fra Egypten (carbendazim og benomyl), pære fra Tyrkiet (diflubenzuron), sød basilikum fra Thailand (chlorpyrifos), ris fra Indien (tricyclazol), ris fra Indien (buprofezin, tricyclazol), ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl, tricyclazol), hvide ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl) og bukkehornsblade fra Indien (chlorpyrifos, tricyclazol).
Partier med en sundhedsmæssig risiko bliver trukket tilbage fra markedet, og der bliver udsendt Rapid Alert.
Ud over overskridelserne af MRL blev der påvist chlorpyrifos eller chlorpyrifosmethyl i fem stikprøver. Fundene blev påvist i stikprøver af henholdsvis appelsin, banan, citron og to mandariner. En sundhedsmæssig risiko kunne ikke udelukkes på trods af, at MRL ikke var overskredet. Læs mere i afsnit 4.2.8 og se en oversigt i bilag 4.
Der blev udtaget 145 prøver af økologiske vegetabilske fødevarer (inkl. forarbejdede). Der var påvisninger i syv af disse prøver: vindruer fra Egypten (spinosad), to prøver persille fra Italien (spinosad), salat fra Italien (azadirachtin og spinosad), tomat fra Spanien (spinosad), samt to prøver havregryn fra Tyskland (chlormequatchlorid). Det blev vurderet for alle prøverne, at de var i overenstemmelse med varestandarden [1]. Varerne kunne derfor deklareres som værende økologisk.
Ud fra den nuværende viden vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet fortsat, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. Indholdene af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt.
Kontrollen omfattede i 2020 i alt 1751 prøver analyseret for indhold af pesticidrester. Kontrolprogrammet omfatter både stikprøver og mistankeprøver. Prøverne var fordelt på 225 forskellige typer fødevarer. Stikprøverne tilstræbes udtaget repræsentativt for det danske marked, mens mistankeprøverne udtages, hvor der der er mistanke om en væsentlig større hyppighed af overskridelser. Mistankeprøverne kan derfor ikke bruges til sammenligninger.
For stikprøverne holdes antallet af prøver på de enkelte hovedafgrøder forholdsvis konstant, hvilket giver basis for en vis sammenligning mellem årene. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle fra år til år, der ikke nødvendigvis er tegn på en udvikling over tid. Forskelle kan f.eks. skyldes variationer i oprindelsesland og forskelle i prøvetyper - eller at behovet for behandling med pesticider kan være forskellig fra år til år, at grænseværdierne løbende ændres, og at analysemetoderne løbende udvides med flere pesticider.
I stikprøvekontrollen blev der udtaget 448 prøver af konventionel frugt, 449 prøver af konventionelle grøntsager, 129 prøver af konventionelle cerealier, 100 prøver af økologisk frugt og grøntsager, 40 prøver af økologiske cerealier, 3 prøver af babymad inkl. økologisk, 79 prøver af forarbejdede vegetabilske fødevarer (tørret abrikos, figen, jordbær og æble, vin, sveske, melonkerner, kogt bulgur, cornflakes og tørret pasta) og 286 prøver af animalske fødevarer inkl. økologiske. I den nationale mistankekontrol blev der udtaget i 180 prøver, 26 prøver blev udtaget som specifik EU-mistankekontrol af økologiske fødevarer, og 11 prøver blev udtaget som skærpet importkontrol (EU-koordineret mistankekontrol, forordning 2019/1793).
I stikprøvekontrollen blev der fundet 8 prøver af frugt, 13 prøver af grøntsager og 2 prøver af cerealier med pesticidrester over maksimalgrænseværdien svarende til henholdsvis 1,8%, 2,9% og 1,6% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt, grøntsager og cerealier. For 15 af de 23 prøver med indhold over maksimalgrænseværdien var overskridelserne signifikante (3 prøver af frugt, 10 prøver af grøntsager og 2 prøver af cerealier).
Der blev fundet pesticidrester i 81% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 47% af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 37 % af konventionelt dyrkede cerealier. Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 98% af de undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket, ikke forarbejdet frugt, grøntsager og korn. Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Andelen af dansk produceret frugt med pesticidrester er på niveau med frugt fra udlandet, mens der oftere findes pesticidrester i udenlandsk produceret grøntsager sammenlignet med grøntsager produceret i Danmark. Der ses således en stigning i andelen af dansk produceret frugt med pesticidrester i forhold til tidligere år. Det er dog usikkert om dette er en tendens, eller det skyldes, at det statiske grundlag er påvirket af, at der pga corona er udtaget færre danske prøver i 2020.
I forarbejdede konventionelle prøver blev der ikke fundet overskridelser af maksimalgrænseværdien. Der blev ikke fundet pesticidrester i babymad. I animalske prøver blev der fundet indhold i tre prøver af honning. Indholdene var under maksimalgrænseværdien.
I de danske og udenlandske fokusafgrøder (gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede) har andelen af prøver med pesticidrester ligget på et nogenlunde stabilt niveau de seneste fem år. Der ses udsving mellem de enkelte år, men der er ikke grundlag for at konkludere markante tendenser i udviklingen. Dog ses, at andelen af prøver med restindhold er højere for fokusafgrøderne jordbær, pære og æble end de foregående år både for prøver fra Danmark og udlandet.
Der er en større andel af prøver med multiple fund (mere end et pesticid i samme prøve) i prøver fra 3. lande og i prøver fra andre EU-lande sammenlignet med prøver fra Danmark.
Alle overskridelser af maksimalgrænseværdien er blevet vurderet i forhold til den akutte referencedosis (ARfD) og det accceptable daglige indtag (ADI). På den baggrund blev 25 prøver vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes. Af disse 25 prøver var 7 prøver udtaget som stikprøver: Ris (land ikke oplyst) (tricyclazol, buprofezin), chili fra Tyrkiet (buprofezin), peberfrugt fra Tyrkiet, (buprofezin), vindrue fra Egypten (chlorpyrifos), tørret bønne fra Madagaskar (chlorpyrifos), ærter med bælg fra Peru (carbendazim og benomyl) og ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl). 18 prøver var udtaget som mistankeprøver, herunder udtaget som led i pesticidkampagnen om egenkontrol: Sød basilikum fra Thailand (triazophos, carbendazim og benomyl), hellig basilikum fra Thailand (chlorpyrifos), svampe fra Vietnam (dimethoat og chlorpyrifos), aubergine fra Thailand (omethoat), selleriblade fra Thailand (omethoat, quentozen, chlorpyrifos, tecnazen), dild fra Thailand (carbofuran og chlorpyrifos), frisk koriander fra Thailand (chlorpyrifos), limeblade fra Thailand (chlorpyrifos), aubergine fra Tyrkiet (omethoat), aubergine fra et EU-land (land ikke oplyst) (omethoat og dimethoat), daddel fra Egypten (carbendazim og benomyl), pære fra Tyrkiet (diflubenzuron), sød basilikum fra Thailand (chlorpyrifos), ris fra Indien (tricyclazol), ris fra Indien (buprofezin, tricyclazol), ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl, tricyclazol), hvide ris fra Pakistan (carbendazim og benomyl) og bukkehornsblade fra Indien (chlorpyrifos, tricyclazol).
Partier med en sundhedsmæssig risiko bliver trukket tilbage fra markedet, og der bliver udsendt Rapid Alert.
Ud over overskridelserne af MRL blev der påvist chlorpyrifos eller chlorpyrifosmethyl i fem stikprøver. Fundene blev påvist i stikprøver af henholdsvis appelsin, banan, citron og to mandariner. En sundhedsmæssig risiko kunne ikke udelukkes på trods af, at MRL ikke var overskredet. Læs mere i afsnit 4.2.8 og se en oversigt i bilag 4.
Der blev udtaget 145 prøver af økologiske vegetabilske fødevarer (inkl. forarbejdede). Der var påvisninger i syv af disse prøver: vindruer fra Egypten (spinosad), to prøver persille fra Italien (spinosad), salat fra Italien (azadirachtin og spinosad), tomat fra Spanien (spinosad), samt to prøver havregryn fra Tyskland (chlormequatchlorid). Det blev vurderet for alle prøverne, at de var i overenstemmelse med varestandarden [1]. Varerne kunne derfor deklareres som værende økologisk.
Ud fra den nuværende viden vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet fortsat, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. Indholdene af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt.
| Original language | Danish |
|---|
| Place of Publication | Glostrup |
|---|---|
| Publisher | Fødevarestyrelsen |
| Number of pages | 107 |
| ISBN (Electronic) | 978-87-93147-46-1 |
| Commissioning body | Danish Veterinary and Food Administration |
| Publication status | Published - 2022 |