Abstract
Pendling opstår bl.a. når folk sælger deres arbejdskraft. Når folk hver dag skal udbyde deres arbejdskraft på et arbejdsmarked, må de rejse mellem hjem og arbejde for at kunne gennemføre denne transaktion. For flertallet af danskerne begynder pendling med industrialiseringen omkring midten af 1800-tallet, hvor der for første gang blev betydelig fysisk adskillelse mellem hjem og arbejdsplads. Parallelt blev transportsystemerne ændret og opgraderet, og siden er pendlingsomfanget, de tilbagelagte afstande og udviklingen i trafikken stort set kun øget. Pendling kan samfundsøkonomisk opfattes som en omkostning, et økonomisk tab på grund af de direkte udgifter til transportmidler, el, benzin m.m. samt et tab af tid, der også har en værdi. Samtidig er pendling dog også en nødvendig forudsætning for at opretholde det arbejdsmarked, som vi kender. Pendling er påvirket af personlige præferencer samt socioøkonomiske forhold (alder, uddannelse, antallet af børn), arbejdsmarkedsforhold, bopælslokalisering samt virksomhedens lokalisering og udvikling. Både adgangen til transportmidler og udbygningen af infrastrukturen med bl.a. flere motorveje bidrager til at øge rejsehastighederne og dermed mulighederne for pendling.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Title of host publication | Transporthorisonter |
| Editors | Carsten Broder Hansen |
| Place of Publication | Kgs. Lyngby |
| Publisher | DTU Transport |
| Publication date | 2013 |
| Chapter | 16 |
| ISBN (Print) | 978-87-7327-249-7 |
| Publication status | Published - 2013 |