Pelletreaktoren: Fjernelse af kalk og jern – effekt på nitrifikation? Flere fluer med samme smæk

I dele af Danmark er drikkevandet hårdt til særdeles hårdt, hvilket giver udfordringer med kalkudfældning i distributionssystemet og hos forbrugerne. Derfor er flere vandforsyninger i områder med hårdt drikkevand begyndt at planlægge blødgøring af drikkevandet, enkelte steder er blødgøring allerede etableret. Årsagen er et stort ønske om blødgøring fra forbrugerne, samt samfundsøkonomiske gevinster, der følger med blødgøring i disse områder.

For at blødgøre vandet bliver pelletreaktorer (i daglig tale blødgøringskolonner) implementeret som det første behandlingstrin på flere store vandværker i HOFOR A/S, altså før beluftningog sandfiltrering. I blødgøringskolonnerne fjernes kalk, men også andre stoffer som fx metaller, fra vandfasen. Dermed vil blødgøringskolonnerne påvirke de efterfølgende processer i sandfiltret, der vil få en ny funktion i vandbehandlingsprocessen.

Formålet med dette projekt var at undersøge, om blødgøring vha. blødgøringskolonner påvirker funktionen af sandfiltre. Dette blev undersøgt for et gammelt og et nyt sandfilter på Brøndbyvester vandværk under implementering af blødgøringskolonner.

Etablering af blødgøringskolonner påvirkede ikke nitrifikationen, hverken i et nyt eller i et gammelt filter. Men idet jern og mangan fjernes i blødgøringskolonnerne, mister systemet kapacitet til at fjerne nogle spormetaller, som x nikkel, kobolt og arsen, der normalt udfældes med jern i sandfiltrene. Således kunne arsen måles i det gamle filtersand på Brøndbyvester vandværk, der fortsat havde en coating af jern og mangan, men ikke i det nye. Arsenkoncentrationen på Brøndbyvester vandværk er dog langt under grænseværdien for drikkevand.

Efter implementering af blødgøringskolonnerne, blev belastningen af jern og mangan på sandfiltrene reduceret væsentligt, dermed kunne gangtiden øges fra 6 til 10 dage. Fines fra blødgøringsprocessen blev transporteret til sandfiltrene, hvor de blev aflejret. Trykopbygningen på filtrene var størst når driften af blødgøringskolonnerne var diskontinuert, og skyldes formodentligt en større overførsel af fines i forbindelse med at kolonnerne startes og stoppes. Aflejringer på toppen af filteret blev afskrabet og toplaget viste at disse fines primært bestod af sandpartikler (84-95%), men også af kalk.

Alt i alt har projektet været succesfuldt og bidraget til en grundig forståelse og dokumentation af, hvordan blødgøring med blødgøringskolonner påvirker de efterfølgende sandfiltre. Blødgøringen påvirker ikke de efterfølgende biologiske processer, som ammoniumfjernelsen, men for at få en optimal fjernelse af spormetaller fx arsen, anbefales det at etablere blødgøringskolonner imellem to filtreringstrin.