Abstract
Mange danskere kan reducere klimaaftrykket fra deres kost og spise mere bæredygtigt ved at følge de officielle kostråd og undgå madspild. Ved at følge kostrådene vil danskerne spise varieret og ikke for meget. Konkret vil danskere bl. a. spise mere plantebaseret og få en mindre mængde (især rødt) kød, samt få mindre mængder af de søde sager og alkohol. Danskere, der vil spise sundt og bæredygtigt, har dog brug for mere specifikke råd. Det konkluderer DTU Fødevareinstituttet i denne e-artikel, som også sammenligner danskernes kost og de danske kostråd med den referencekost, en international forskergruppe (The EAT-Lancet Commission on Food, Planet and Health, i det følgende omtalt som EAT-Lancetkommissionen) opfordrer hvert enkelt land at tilpasse for at nå en bæredygtig og sund kost. Dette er første del af en større opgave, som instituttet skal arbejde med for Fødevarestyrelsen med henblik på at få danskerne til at spise mere bæredygtigt og sundt.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet |
Volume | 2019 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 1-17 |
Number of pages | 17 |
ISSN | 1904-5581 |
Publication status | Published - 2019 |