Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016

Charlotte Kristiane Hjulsager, Jesper Schak Krog, Jesper J. Madsen, Kasper Thorup, Lars Erik Larsen

    Research output: Book/ReportReportResearch

    39 Downloads (Pure)

    Abstract

    Overvågning af fugleinfluenza, aviær influenza (AI), på EU niveau går tilbage til 2002, og Danmark er underlagt EU kommissionens bestemmelser for udformning af overvågningen, der har skiftet gennem årene i takt med indhøstede erfaringer. I 2016 blev der udført passiv overvågning af døde vilde fugle, der blev fundet i naturen. Der blev testet 204 fugle. Der blev for første gang i Danmark påvist højpatogen aviær influenza (HPAI) virus subtype H5N8. Det første fund var i en død troldand fundet den 7. november i Stadsgraven ved Christiania, København, og var første fund i et efterfølgende større udbrud af HPAI i vilde fugle. H5N8 HPAI blev i alt påvist i 65 døde vildefugle (1 duehøg, 1 ederfugl, 3 havørne, 1 hættemåge, 8 knopsvaner, 5 musvåger, 1 ravn, 1 sangsvane, 3 stormmåger, 9 svartbags, 4 sølvmåger, 28 troldænder) fordelt over hele landet i 2016. Desuden blev influenza A virus, som ikke var H5 eller H7 subtype, påvist i en stormmåge. De øvrige 138 prøver var negative for AI virus. HPAI H5N8 blev også påvist i en hobby besætning i november 2016. Fund af HPAI H5N8 i vilde fugle fortsatte i 2017. Molekylærfylogenetisk analyse af HA genet i HPAI H5N8 virus fundet i Danmark i 2016 viste, at disse virus var nært beslægtede med samtidige HPAI H5 virus fra andre europæiske lande. Virus adskilte sig imidlertid genetisk fra HPAI H5N8 fra vinteren 2014/2015, hvor der var enkelte fund af HPAI i fjerkræ og/eller dødevilde fugle i England, Tyskland, Holland, Italien, Ungarn og Sverige. Der blev også udført en aktiv overvågning af AI virus i vilde fugle i Danmark i 2016. Denne blev udført i samarbejde mellem Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-VET), Fødevarestyrelsen(FVST) og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet (SNM) i henhold til ”Projektplan vedr. overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark i 2016” (bilag 4). I forhold til tidligere år var antallet af fugle reduceret fra 1000 til 900, og molekylær karakterisering af fundne virus var også reduceret. For den molekylære karakterisering betød det at kortlægning af andre subtyper udover H5/H7 var reduceret til subtypning af isolater. Kortlægning af andre subtyper end H5/H7 giver en øget viden om forekomsten af virus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at være forberedt på nye emerging AI virus. I den aktive overvågning af levende vilde fugle blev i alt testet 921 fugle som 243 pools af kloaksvabere fra op til 5 fugle af samme art, fundet på samme sted og på samme tid. I lighed med proceduren i 2013-2015,blev prøverne udtaget fra enkeltdyr og sendt til laboratoriet, hvor de blev poolet inden test. Prøverne blev indsamlet i Jylland, på Fyn, Lolland, Sjælland og i Hovedstadsregionen. FVST varetog udtagelse af prøver fra 377 fugle fra nedlagte ænder og gæs, der var indleveret på vildthåndteringsvirksomhederne Kivan Food, Alpevej Vildtbehandling og Klosterheden Vildt. Statens Naturhistoriske Museum (SNM) koordinerede indsamling af prøver fra 544 vildtlevende fugle. De poolede prøver fra den aktive overvågning blev testet for AI virus på DTU-VET. I alt 50 pools (21 %) blev fundet positive for AI virus ved PCR. Af disse var 12 (24 %) lavpatogen AI (LPAI) H5 og 1 (2 %) LPAI H7. Andelen og antallet af positive pools i 2016 var på niveau med tidligere år. AI virus kunne dyrkes fra 11 (22%) af de PCR positive pools, hvilket er på niveau med tidligere år.Ved subtypning af AI virusisolaterne fra den aktive overvågning i vilde fugle blev der fundet virus medfølgende subtyper: H2N3 (n=2), H3N8 (n=3), H4N6 (n=1), H6N2(n=3), H6N? (n=1) og H12N5 (n=1). Alle isolaterne var fra svømmeænder, og repræsenterer tidligere påviste subtyper. Subtyperne H3N8, H4N6 og H6N2 er de subtyper, der oftest er påvist i vilde fugle i den danske overvågning gennem årene. De poolede prøver fra den aktive overvågning blev ikke specifikt testet for tilstedeværelsen af aviærparamyxovirus (PMV), men ved dyrkning i æg for at isolere AI virus fra AI PCR positive pools, blev der isoleret PMV fra 10 pools. Ligesom de foregående år viste mange pools sig at indeholde en blanding af flere virus, enten flere AI virus og/eller både AI og PMV virus. For 2016 var det muligt at sammenligne et udbrud af HPAI med indsamlingen af prøver fra levende vildefugle. I 4. kvartal blev over 186 dødfundne fugle testet, hvoraf der blev påvist H5N8 HPAI i 65 fugle (35%). I samme periode blev indsamlet prøver fra 678 levende vilde fugle, hvoraf der ikke blev fundet HPAI i én eneste prøve. Overvågningen har ikke afsløret, hvorvidt der indgår vilde fuglearter som raske smittebærere,muligvis fordi der kun er testet et meget begrænset antal fugle og fuglearter. Det er muligt at i det mindste nogle fuglearter dør hurtigt efter, de har fået H5N8 HPAI i udbrud, og dermed ikke kan flyve over størreafstande, mens andre fuglearter kan være mindre modtagelige for udvikling af sygdom og dermed kan virkesom smittebærere. Fylogenetisk analyse af LPAI H5 gener fra virus påvist i 2016 viste, at disse var nært beslægtede med H5 gener fra virus i prøver fra vilde fugle, der blev indsamlet i Danmark de foregående år, samt med virus fravilde fugle og fjerkræ i Europa. De var fjernere beslægtet med HPAI H5N8 fundet i Europa i 2014/2015 og 2016. Fylogenetisk analyse af HA fra LPAI H7 virus viste at de danske H7 virus ikke er nært besælgtede med den humanpatogene H7N9 virus variant fra Asien, der smitter fra fugle til mennesker. Danske LPAI H7 virusfundet i vilde fugle og fjerkræ de senere år er imidlertid nært beslægtede med hinanden og med LPAI H7virus fra øvrige Europa. Sekventering af H5 generne gav mulighed for at undersøge, hvor godt de anvendte RT-PCR assays, som er de samme der anvendes til diagnostik, matcher nutidige AI virus. Resultaterne fra analysen af de tre H5 specifikke RT-PCR assays viste, at de overordnet set er anvendelige overfor de virus, der cirkulerer i Danmark i dag, men for nogle af de anvendte tests var der kritisk mange mutationer i primer og/eller probe regionen. Dette understreger at det i rutine diagnostikken er nødvendigt at kombinere assays for at sikre påvisning af hele spektret af H5 virus. Endvidere understreger analysen vigtigheden af, at der foretages en løbende monitorering af drift i sekvenserne, så de anvendte assays kan opdateres ved behov. Formålet med den aktive overvågning var at foretage en screening for LPAI virus og at karakterisere de identificerede virus. Kortlægning af andre subtyper udover H5/H7 giver en øget viden om forekomsten afvirus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at være forberedt på nye emerging AI virus. Som de foregående år, viste resultaterne fra overvågningen i 2016, at fuglearten er den mest betydende faktor for, at en given prøve er positiv. Den største andel af positive prøver blev som i tidligere år fundet i svømmeænder og hyppigst hos gråænder. I lighed med 2014 og 2015, var overvågningen i 2016 udvidet med en molekylær karakterisering af de virus, der blev påvist både i vilde fugle og i fjerkræ, og dette bidrog til en dybere og mere præcis karakterisering af virus, så vi ret præcist ved hvilke virus varianter, vi har påvist. Dermed er opnået en god indikation af hvilke AI virus, der cirkulerer i Danmark, og en viden om at disse virus pt. ikke udgør en øget trussel modden humane sundhed. Overvågningen viser dog, at der til stadighed cirkulerer LPAI H5 og H7 virus i den vilde fauna, som potentielt kan true dyresundheden, så der er fortsat et behov for at overvåge forekomsten af AI virus i fjerkræflokke.2016 har på europæisk plan især været præget af udbrud med HPAI H5N8 i vilde fugle og fjerkræ i en langrække lande, og udveksling af virus mellem disse segmenter. Dette gælder også Danmark. Derudover havde vi fund af LPAI H7 og LPAI H5 i to gråandeflokke på hhv. Fyn (juli 2016) og i Nordjylland (august 2016), men der blev ikke observeret sekundære udbrud i den forbindelse. LPAI H5/H7 i fjerkræ er et sjældent fund i Danmark. Det seneste forrige udbrud var med LPAI H7N7 i 2013 i en gråandeflok ved Viborg. Alle disse tilfælde blev opdaget i forbindelse med virologisk screening af rutine overvågningsprøver i fjervildtopdræt.
    Original languageEnglish
    Place of PublicationFrederiksberg C
    PublisherVeterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet
    Number of pages40
    Publication statusPublished - 2017

    Cite this

    Hjulsager, C. K., Krog, J. S., Madsen, J. J., Thorup, K., & Larsen, L. E. (2017). Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016. Frederiksberg C: Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet.
    Hjulsager, Charlotte Kristiane ; Krog, Jesper Schak ; Madsen, Jesper J. ; Thorup, Kasper ; Larsen, Lars Erik. / Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016. Frederiksberg C : Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 2017. 40 p.
    @book{013e380d1de74446af421273b20a94ac,
    title = "Overv{\aa}gning af avi{\ae}r influenza i vilde fugle i Danmark 2016",
    abstract = "Overv{\aa}gning af fugleinfluenza, avi{\ae}r influenza (AI), p{\aa} EU niveau g{\aa}r tilbage til 2002, og Danmark er underlagt EU kommissionens bestemmelser for udformning af overv{\aa}gningen, der har skiftet gennem {\aa}rene i takt med indh{\o}stede erfaringer. I 2016 blev der udf{\o}rt passiv overv{\aa}gning af d{\o}de vilde fugle, der blev fundet i naturen. Der blev testet 204 fugle. Der blev for f{\o}rste gang i Danmark p{\aa}vist h{\o}jpatogen avi{\ae}r influenza (HPAI) virus subtype H5N8. Det f{\o}rste fund var i en d{\o}d troldand fundet den 7. november i Stadsgraven ved Christiania, K{\o}benhavn, og var f{\o}rste fund i et efterf{\o}lgende st{\o}rre udbrud af HPAI i vilde fugle. H5N8 HPAI blev i alt p{\aa}vist i 65 d{\o}de vildefugle (1 dueh{\o}g, 1 ederfugl, 3 hav{\o}rne, 1 h{\ae}ttem{\aa}ge, 8 knopsvaner, 5 musv{\aa}ger, 1 ravn, 1 sangsvane, 3 stormm{\aa}ger, 9 svartbags, 4 s{\o}lvm{\aa}ger, 28 trold{\ae}nder) fordelt over hele landet i 2016. Desuden blev influenza A virus, som ikke var H5 eller H7 subtype, p{\aa}vist i en stormm{\aa}ge. De {\o}vrige 138 pr{\o}ver var negative for AI virus. HPAI H5N8 blev ogs{\aa} p{\aa}vist i en hobby bes{\ae}tning i november 2016. Fund af HPAI H5N8 i vilde fugle fortsatte i 2017. Molekyl{\ae}rfylogenetisk analyse af HA genet i HPAI H5N8 virus fundet i Danmark i 2016 viste, at disse virus var n{\ae}rt besl{\ae}gtede med samtidige HPAI H5 virus fra andre europ{\ae}iske lande. Virus adskilte sig imidlertid genetisk fra HPAI H5N8 fra vinteren 2014/2015, hvor der var enkelte fund af HPAI i fjerkr{\ae} og/eller d{\o}devilde fugle i England, Tyskland, Holland, Italien, Ungarn og Sverige. Der blev ogs{\aa} udf{\o}rt en aktiv overv{\aa}gning af AI virus i vilde fugle i Danmark i 2016. Denne blev udf{\o}rt i samarbejde mellem Veterin{\ae}rinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-VET), F{\o}devarestyrelsen(FVST) og Statens Naturhistoriske Museum, K{\o}benhavns Universitet (SNM) i henhold til ”Projektplan vedr. overv{\aa}gning af avi{\ae}r influenza i vilde fugle i Danmark i 2016” (bilag 4). I forhold til tidligere {\aa}r var antallet af fugle reduceret fra 1000 til 900, og molekyl{\ae}r karakterisering af fundne virus var ogs{\aa} reduceret. For den molekyl{\ae}re karakterisering bet{\o}d det at kortl{\ae}gning af andre subtyper udover H5/H7 var reduceret til subtypning af isolater. Kortl{\ae}gning af andre subtyper end H5/H7 giver en {\o}get viden om forekomsten af virus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at v{\ae}re forberedt p{\aa} nye emerging AI virus. I den aktive overv{\aa}gning af levende vilde fugle blev i alt testet 921 fugle som 243 pools af kloaksvabere fra op til 5 fugle af samme art, fundet p{\aa} samme sted og p{\aa} samme tid. I lighed med proceduren i 2013-2015,blev pr{\o}verne udtaget fra enkeltdyr og sendt til laboratoriet, hvor de blev poolet inden test. Pr{\o}verne blev indsamlet i Jylland, p{\aa} Fyn, Lolland, Sj{\ae}lland og i Hovedstadsregionen. FVST varetog udtagelse af pr{\o}ver fra 377 fugle fra nedlagte {\ae}nder og g{\ae}s, der var indleveret p{\aa} vildth{\aa}ndteringsvirksomhederne Kivan Food, Alpevej Vildtbehandling og Klosterheden Vildt. Statens Naturhistoriske Museum (SNM) koordinerede indsamling af pr{\o}ver fra 544 vildtlevende fugle. De poolede pr{\o}ver fra den aktive overv{\aa}gning blev testet for AI virus p{\aa} DTU-VET. I alt 50 pools (21 {\%}) blev fundet positive for AI virus ved PCR. Af disse var 12 (24 {\%}) lavpatogen AI (LPAI) H5 og 1 (2 {\%}) LPAI H7. Andelen og antallet af positive pools i 2016 var p{\aa} niveau med tidligere {\aa}r. AI virus kunne dyrkes fra 11 (22{\%}) af de PCR positive pools, hvilket er p{\aa} niveau med tidligere {\aa}r.Ved subtypning af AI virusisolaterne fra den aktive overv{\aa}gning i vilde fugle blev der fundet virus medf{\o}lgende subtyper: H2N3 (n=2), H3N8 (n=3), H4N6 (n=1), H6N2(n=3), H6N? (n=1) og H12N5 (n=1). Alle isolaterne var fra sv{\o}mme{\ae}nder, og repr{\ae}senterer tidligere p{\aa}viste subtyper. Subtyperne H3N8, H4N6 og H6N2 er de subtyper, der oftest er p{\aa}vist i vilde fugle i den danske overv{\aa}gning gennem {\aa}rene. De poolede pr{\o}ver fra den aktive overv{\aa}gning blev ikke specifikt testet for tilstedev{\ae}relsen af avi{\ae}rparamyxovirus (PMV), men ved dyrkning i {\ae}g for at isolere AI virus fra AI PCR positive pools, blev der isoleret PMV fra 10 pools. Ligesom de foreg{\aa}ende {\aa}r viste mange pools sig at indeholde en blanding af flere virus, enten flere AI virus og/eller b{\aa}de AI og PMV virus. For 2016 var det muligt at sammenligne et udbrud af HPAI med indsamlingen af pr{\o}ver fra levende vildefugle. I 4. kvartal blev over 186 d{\o}dfundne fugle testet, hvoraf der blev p{\aa}vist H5N8 HPAI i 65 fugle (35{\%}). I samme periode blev indsamlet pr{\o}ver fra 678 levende vilde fugle, hvoraf der ikke blev fundet HPAI i {\'e}n eneste pr{\o}ve. Overv{\aa}gningen har ikke afsl{\o}ret, hvorvidt der indg{\aa}r vilde fuglearter som raske smitteb{\ae}rere,muligvis fordi der kun er testet et meget begr{\ae}nset antal fugle og fuglearter. Det er muligt at i det mindste nogle fuglearter d{\o}r hurtigt efter, de har f{\aa}et H5N8 HPAI i udbrud, og dermed ikke kan flyve over st{\o}rreafstande, mens andre fuglearter kan v{\ae}re mindre modtagelige for udvikling af sygdom og dermed kan virkesom smitteb{\ae}rere. Fylogenetisk analyse af LPAI H5 gener fra virus p{\aa}vist i 2016 viste, at disse var n{\ae}rt besl{\ae}gtede med H5 gener fra virus i pr{\o}ver fra vilde fugle, der blev indsamlet i Danmark de foreg{\aa}ende {\aa}r, samt med virus fravilde fugle og fjerkr{\ae} i Europa. De var fjernere besl{\ae}gtet med HPAI H5N8 fundet i Europa i 2014/2015 og 2016. Fylogenetisk analyse af HA fra LPAI H7 virus viste at de danske H7 virus ikke er n{\ae}rt bes{\ae}lgtede med den humanpatogene H7N9 virus variant fra Asien, der smitter fra fugle til mennesker. Danske LPAI H7 virusfundet i vilde fugle og fjerkr{\ae} de senere {\aa}r er imidlertid n{\ae}rt besl{\ae}gtede med hinanden og med LPAI H7virus fra {\o}vrige Europa. Sekventering af H5 generne gav mulighed for at unders{\o}ge, hvor godt de anvendte RT-PCR assays, som er de samme der anvendes til diagnostik, matcher nutidige AI virus. Resultaterne fra analysen af de tre H5 specifikke RT-PCR assays viste, at de overordnet set er anvendelige overfor de virus, der cirkulerer i Danmark i dag, men for nogle af de anvendte tests var der kritisk mange mutationer i primer og/eller probe regionen. Dette understreger at det i rutine diagnostikken er n{\o}dvendigt at kombinere assays for at sikre p{\aa}visning af hele spektret af H5 virus. Endvidere understreger analysen vigtigheden af, at der foretages en l{\o}bende monitorering af drift i sekvenserne, s{\aa} de anvendte assays kan opdateres ved behov. Form{\aa}let med den aktive overv{\aa}gning var at foretage en screening for LPAI virus og at karakterisere de identificerede virus. Kortl{\ae}gning af andre subtyper udover H5/H7 giver en {\o}get viden om forekomsten afvirus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at v{\ae}re forberedt p{\aa} nye emerging AI virus. Som de foreg{\aa}ende {\aa}r, viste resultaterne fra overv{\aa}gningen i 2016, at fuglearten er den mest betydende faktor for, at en given pr{\o}ve er positiv. Den st{\o}rste andel af positive pr{\o}ver blev som i tidligere {\aa}r fundet i sv{\o}mme{\ae}nder og hyppigst hos gr{\aa}{\ae}nder. I lighed med 2014 og 2015, var overv{\aa}gningen i 2016 udvidet med en molekyl{\ae}r karakterisering af de virus, der blev p{\aa}vist b{\aa}de i vilde fugle og i fjerkr{\ae}, og dette bidrog til en dybere og mere pr{\ae}cis karakterisering af virus, s{\aa} vi ret pr{\ae}cist ved hvilke virus varianter, vi har p{\aa}vist. Dermed er opn{\aa}et en god indikation af hvilke AI virus, der cirkulerer i Danmark, og en viden om at disse virus pt. ikke udg{\o}r en {\o}get trussel modden humane sundhed. Overv{\aa}gningen viser dog, at der til stadighed cirkulerer LPAI H5 og H7 virus i den vilde fauna, som potentielt kan true dyresundheden, s{\aa} der er fortsat et behov for at overv{\aa}ge forekomsten af AI virus i fjerkr{\ae}flokke.2016 har p{\aa} europ{\ae}isk plan is{\ae}r v{\ae}ret pr{\ae}get af udbrud med HPAI H5N8 i vilde fugle og fjerkr{\ae} i en langr{\ae}kke lande, og udveksling af virus mellem disse segmenter. Dette g{\ae}lder ogs{\aa} Danmark. Derudover havde vi fund af LPAI H7 og LPAI H5 i to gr{\aa}andeflokke p{\aa} hhv. Fyn (juli 2016) og i Nordjylland (august 2016), men der blev ikke observeret sekund{\ae}re udbrud i den forbindelse. LPAI H5/H7 i fjerkr{\ae} er et sj{\ae}ldent fund i Danmark. Det seneste forrige udbrud var med LPAI H7N7 i 2013 i en gr{\aa}andeflok ved Viborg. Alle disse tilf{\ae}lde blev opdaget i forbindelse med virologisk screening af rutine overv{\aa}gningspr{\o}ver i fjervildtopdr{\ae}t.",
    author = "Hjulsager, {Charlotte Kristiane} and Krog, {Jesper Schak} and Madsen, {Jesper J.} and Kasper Thorup and Larsen, {Lars Erik}",
    year = "2017",
    language = "English",
    publisher = "Veterin{\ae}rinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet",

    }

    Hjulsager, CK, Krog, JS, Madsen, JJ, Thorup, K & Larsen, LE 2017, Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016. Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Frederiksberg C.

    Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016. / Hjulsager, Charlotte Kristiane; Krog, Jesper Schak; Madsen, Jesper J.; Thorup, Kasper; Larsen, Lars Erik.

    Frederiksberg C : Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 2017. 40 p.

    Research output: Book/ReportReportResearch

    TY - RPRT

    T1 - Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016

    AU - Hjulsager, Charlotte Kristiane

    AU - Krog, Jesper Schak

    AU - Madsen, Jesper J.

    AU - Thorup, Kasper

    AU - Larsen, Lars Erik

    PY - 2017

    Y1 - 2017

    N2 - Overvågning af fugleinfluenza, aviær influenza (AI), på EU niveau går tilbage til 2002, og Danmark er underlagt EU kommissionens bestemmelser for udformning af overvågningen, der har skiftet gennem årene i takt med indhøstede erfaringer. I 2016 blev der udført passiv overvågning af døde vilde fugle, der blev fundet i naturen. Der blev testet 204 fugle. Der blev for første gang i Danmark påvist højpatogen aviær influenza (HPAI) virus subtype H5N8. Det første fund var i en død troldand fundet den 7. november i Stadsgraven ved Christiania, København, og var første fund i et efterfølgende større udbrud af HPAI i vilde fugle. H5N8 HPAI blev i alt påvist i 65 døde vildefugle (1 duehøg, 1 ederfugl, 3 havørne, 1 hættemåge, 8 knopsvaner, 5 musvåger, 1 ravn, 1 sangsvane, 3 stormmåger, 9 svartbags, 4 sølvmåger, 28 troldænder) fordelt over hele landet i 2016. Desuden blev influenza A virus, som ikke var H5 eller H7 subtype, påvist i en stormmåge. De øvrige 138 prøver var negative for AI virus. HPAI H5N8 blev også påvist i en hobby besætning i november 2016. Fund af HPAI H5N8 i vilde fugle fortsatte i 2017. Molekylærfylogenetisk analyse af HA genet i HPAI H5N8 virus fundet i Danmark i 2016 viste, at disse virus var nært beslægtede med samtidige HPAI H5 virus fra andre europæiske lande. Virus adskilte sig imidlertid genetisk fra HPAI H5N8 fra vinteren 2014/2015, hvor der var enkelte fund af HPAI i fjerkræ og/eller dødevilde fugle i England, Tyskland, Holland, Italien, Ungarn og Sverige. Der blev også udført en aktiv overvågning af AI virus i vilde fugle i Danmark i 2016. Denne blev udført i samarbejde mellem Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-VET), Fødevarestyrelsen(FVST) og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet (SNM) i henhold til ”Projektplan vedr. overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark i 2016” (bilag 4). I forhold til tidligere år var antallet af fugle reduceret fra 1000 til 900, og molekylær karakterisering af fundne virus var også reduceret. For den molekylære karakterisering betød det at kortlægning af andre subtyper udover H5/H7 var reduceret til subtypning af isolater. Kortlægning af andre subtyper end H5/H7 giver en øget viden om forekomsten af virus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at være forberedt på nye emerging AI virus. I den aktive overvågning af levende vilde fugle blev i alt testet 921 fugle som 243 pools af kloaksvabere fra op til 5 fugle af samme art, fundet på samme sted og på samme tid. I lighed med proceduren i 2013-2015,blev prøverne udtaget fra enkeltdyr og sendt til laboratoriet, hvor de blev poolet inden test. Prøverne blev indsamlet i Jylland, på Fyn, Lolland, Sjælland og i Hovedstadsregionen. FVST varetog udtagelse af prøver fra 377 fugle fra nedlagte ænder og gæs, der var indleveret på vildthåndteringsvirksomhederne Kivan Food, Alpevej Vildtbehandling og Klosterheden Vildt. Statens Naturhistoriske Museum (SNM) koordinerede indsamling af prøver fra 544 vildtlevende fugle. De poolede prøver fra den aktive overvågning blev testet for AI virus på DTU-VET. I alt 50 pools (21 %) blev fundet positive for AI virus ved PCR. Af disse var 12 (24 %) lavpatogen AI (LPAI) H5 og 1 (2 %) LPAI H7. Andelen og antallet af positive pools i 2016 var på niveau med tidligere år. AI virus kunne dyrkes fra 11 (22%) af de PCR positive pools, hvilket er på niveau med tidligere år.Ved subtypning af AI virusisolaterne fra den aktive overvågning i vilde fugle blev der fundet virus medfølgende subtyper: H2N3 (n=2), H3N8 (n=3), H4N6 (n=1), H6N2(n=3), H6N? (n=1) og H12N5 (n=1). Alle isolaterne var fra svømmeænder, og repræsenterer tidligere påviste subtyper. Subtyperne H3N8, H4N6 og H6N2 er de subtyper, der oftest er påvist i vilde fugle i den danske overvågning gennem årene. De poolede prøver fra den aktive overvågning blev ikke specifikt testet for tilstedeværelsen af aviærparamyxovirus (PMV), men ved dyrkning i æg for at isolere AI virus fra AI PCR positive pools, blev der isoleret PMV fra 10 pools. Ligesom de foregående år viste mange pools sig at indeholde en blanding af flere virus, enten flere AI virus og/eller både AI og PMV virus. For 2016 var det muligt at sammenligne et udbrud af HPAI med indsamlingen af prøver fra levende vildefugle. I 4. kvartal blev over 186 dødfundne fugle testet, hvoraf der blev påvist H5N8 HPAI i 65 fugle (35%). I samme periode blev indsamlet prøver fra 678 levende vilde fugle, hvoraf der ikke blev fundet HPAI i én eneste prøve. Overvågningen har ikke afsløret, hvorvidt der indgår vilde fuglearter som raske smittebærere,muligvis fordi der kun er testet et meget begrænset antal fugle og fuglearter. Det er muligt at i det mindste nogle fuglearter dør hurtigt efter, de har fået H5N8 HPAI i udbrud, og dermed ikke kan flyve over størreafstande, mens andre fuglearter kan være mindre modtagelige for udvikling af sygdom og dermed kan virkesom smittebærere. Fylogenetisk analyse af LPAI H5 gener fra virus påvist i 2016 viste, at disse var nært beslægtede med H5 gener fra virus i prøver fra vilde fugle, der blev indsamlet i Danmark de foregående år, samt med virus fravilde fugle og fjerkræ i Europa. De var fjernere beslægtet med HPAI H5N8 fundet i Europa i 2014/2015 og 2016. Fylogenetisk analyse af HA fra LPAI H7 virus viste at de danske H7 virus ikke er nært besælgtede med den humanpatogene H7N9 virus variant fra Asien, der smitter fra fugle til mennesker. Danske LPAI H7 virusfundet i vilde fugle og fjerkræ de senere år er imidlertid nært beslægtede med hinanden og med LPAI H7virus fra øvrige Europa. Sekventering af H5 generne gav mulighed for at undersøge, hvor godt de anvendte RT-PCR assays, som er de samme der anvendes til diagnostik, matcher nutidige AI virus. Resultaterne fra analysen af de tre H5 specifikke RT-PCR assays viste, at de overordnet set er anvendelige overfor de virus, der cirkulerer i Danmark i dag, men for nogle af de anvendte tests var der kritisk mange mutationer i primer og/eller probe regionen. Dette understreger at det i rutine diagnostikken er nødvendigt at kombinere assays for at sikre påvisning af hele spektret af H5 virus. Endvidere understreger analysen vigtigheden af, at der foretages en løbende monitorering af drift i sekvenserne, så de anvendte assays kan opdateres ved behov. Formålet med den aktive overvågning var at foretage en screening for LPAI virus og at karakterisere de identificerede virus. Kortlægning af andre subtyper udover H5/H7 giver en øget viden om forekomsten afvirus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at være forberedt på nye emerging AI virus. Som de foregående år, viste resultaterne fra overvågningen i 2016, at fuglearten er den mest betydende faktor for, at en given prøve er positiv. Den største andel af positive prøver blev som i tidligere år fundet i svømmeænder og hyppigst hos gråænder. I lighed med 2014 og 2015, var overvågningen i 2016 udvidet med en molekylær karakterisering af de virus, der blev påvist både i vilde fugle og i fjerkræ, og dette bidrog til en dybere og mere præcis karakterisering af virus, så vi ret præcist ved hvilke virus varianter, vi har påvist. Dermed er opnået en god indikation af hvilke AI virus, der cirkulerer i Danmark, og en viden om at disse virus pt. ikke udgør en øget trussel modden humane sundhed. Overvågningen viser dog, at der til stadighed cirkulerer LPAI H5 og H7 virus i den vilde fauna, som potentielt kan true dyresundheden, så der er fortsat et behov for at overvåge forekomsten af AI virus i fjerkræflokke.2016 har på europæisk plan især været præget af udbrud med HPAI H5N8 i vilde fugle og fjerkræ i en langrække lande, og udveksling af virus mellem disse segmenter. Dette gælder også Danmark. Derudover havde vi fund af LPAI H7 og LPAI H5 i to gråandeflokke på hhv. Fyn (juli 2016) og i Nordjylland (august 2016), men der blev ikke observeret sekundære udbrud i den forbindelse. LPAI H5/H7 i fjerkræ er et sjældent fund i Danmark. Det seneste forrige udbrud var med LPAI H7N7 i 2013 i en gråandeflok ved Viborg. Alle disse tilfælde blev opdaget i forbindelse med virologisk screening af rutine overvågningsprøver i fjervildtopdræt.

    AB - Overvågning af fugleinfluenza, aviær influenza (AI), på EU niveau går tilbage til 2002, og Danmark er underlagt EU kommissionens bestemmelser for udformning af overvågningen, der har skiftet gennem årene i takt med indhøstede erfaringer. I 2016 blev der udført passiv overvågning af døde vilde fugle, der blev fundet i naturen. Der blev testet 204 fugle. Der blev for første gang i Danmark påvist højpatogen aviær influenza (HPAI) virus subtype H5N8. Det første fund var i en død troldand fundet den 7. november i Stadsgraven ved Christiania, København, og var første fund i et efterfølgende større udbrud af HPAI i vilde fugle. H5N8 HPAI blev i alt påvist i 65 døde vildefugle (1 duehøg, 1 ederfugl, 3 havørne, 1 hættemåge, 8 knopsvaner, 5 musvåger, 1 ravn, 1 sangsvane, 3 stormmåger, 9 svartbags, 4 sølvmåger, 28 troldænder) fordelt over hele landet i 2016. Desuden blev influenza A virus, som ikke var H5 eller H7 subtype, påvist i en stormmåge. De øvrige 138 prøver var negative for AI virus. HPAI H5N8 blev også påvist i en hobby besætning i november 2016. Fund af HPAI H5N8 i vilde fugle fortsatte i 2017. Molekylærfylogenetisk analyse af HA genet i HPAI H5N8 virus fundet i Danmark i 2016 viste, at disse virus var nært beslægtede med samtidige HPAI H5 virus fra andre europæiske lande. Virus adskilte sig imidlertid genetisk fra HPAI H5N8 fra vinteren 2014/2015, hvor der var enkelte fund af HPAI i fjerkræ og/eller dødevilde fugle i England, Tyskland, Holland, Italien, Ungarn og Sverige. Der blev også udført en aktiv overvågning af AI virus i vilde fugle i Danmark i 2016. Denne blev udført i samarbejde mellem Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-VET), Fødevarestyrelsen(FVST) og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet (SNM) i henhold til ”Projektplan vedr. overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark i 2016” (bilag 4). I forhold til tidligere år var antallet af fugle reduceret fra 1000 til 900, og molekylær karakterisering af fundne virus var også reduceret. For den molekylære karakterisering betød det at kortlægning af andre subtyper udover H5/H7 var reduceret til subtypning af isolater. Kortlægning af andre subtyper end H5/H7 giver en øget viden om forekomsten af virus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at være forberedt på nye emerging AI virus. I den aktive overvågning af levende vilde fugle blev i alt testet 921 fugle som 243 pools af kloaksvabere fra op til 5 fugle af samme art, fundet på samme sted og på samme tid. I lighed med proceduren i 2013-2015,blev prøverne udtaget fra enkeltdyr og sendt til laboratoriet, hvor de blev poolet inden test. Prøverne blev indsamlet i Jylland, på Fyn, Lolland, Sjælland og i Hovedstadsregionen. FVST varetog udtagelse af prøver fra 377 fugle fra nedlagte ænder og gæs, der var indleveret på vildthåndteringsvirksomhederne Kivan Food, Alpevej Vildtbehandling og Klosterheden Vildt. Statens Naturhistoriske Museum (SNM) koordinerede indsamling af prøver fra 544 vildtlevende fugle. De poolede prøver fra den aktive overvågning blev testet for AI virus på DTU-VET. I alt 50 pools (21 %) blev fundet positive for AI virus ved PCR. Af disse var 12 (24 %) lavpatogen AI (LPAI) H5 og 1 (2 %) LPAI H7. Andelen og antallet af positive pools i 2016 var på niveau med tidligere år. AI virus kunne dyrkes fra 11 (22%) af de PCR positive pools, hvilket er på niveau med tidligere år.Ved subtypning af AI virusisolaterne fra den aktive overvågning i vilde fugle blev der fundet virus medfølgende subtyper: H2N3 (n=2), H3N8 (n=3), H4N6 (n=1), H6N2(n=3), H6N? (n=1) og H12N5 (n=1). Alle isolaterne var fra svømmeænder, og repræsenterer tidligere påviste subtyper. Subtyperne H3N8, H4N6 og H6N2 er de subtyper, der oftest er påvist i vilde fugle i den danske overvågning gennem årene. De poolede prøver fra den aktive overvågning blev ikke specifikt testet for tilstedeværelsen af aviærparamyxovirus (PMV), men ved dyrkning i æg for at isolere AI virus fra AI PCR positive pools, blev der isoleret PMV fra 10 pools. Ligesom de foregående år viste mange pools sig at indeholde en blanding af flere virus, enten flere AI virus og/eller både AI og PMV virus. For 2016 var det muligt at sammenligne et udbrud af HPAI med indsamlingen af prøver fra levende vildefugle. I 4. kvartal blev over 186 dødfundne fugle testet, hvoraf der blev påvist H5N8 HPAI i 65 fugle (35%). I samme periode blev indsamlet prøver fra 678 levende vilde fugle, hvoraf der ikke blev fundet HPAI i én eneste prøve. Overvågningen har ikke afsløret, hvorvidt der indgår vilde fuglearter som raske smittebærere,muligvis fordi der kun er testet et meget begrænset antal fugle og fuglearter. Det er muligt at i det mindste nogle fuglearter dør hurtigt efter, de har fået H5N8 HPAI i udbrud, og dermed ikke kan flyve over størreafstande, mens andre fuglearter kan være mindre modtagelige for udvikling af sygdom og dermed kan virkesom smittebærere. Fylogenetisk analyse af LPAI H5 gener fra virus påvist i 2016 viste, at disse var nært beslægtede med H5 gener fra virus i prøver fra vilde fugle, der blev indsamlet i Danmark de foregående år, samt med virus fravilde fugle og fjerkræ i Europa. De var fjernere beslægtet med HPAI H5N8 fundet i Europa i 2014/2015 og 2016. Fylogenetisk analyse af HA fra LPAI H7 virus viste at de danske H7 virus ikke er nært besælgtede med den humanpatogene H7N9 virus variant fra Asien, der smitter fra fugle til mennesker. Danske LPAI H7 virusfundet i vilde fugle og fjerkræ de senere år er imidlertid nært beslægtede med hinanden og med LPAI H7virus fra øvrige Europa. Sekventering af H5 generne gav mulighed for at undersøge, hvor godt de anvendte RT-PCR assays, som er de samme der anvendes til diagnostik, matcher nutidige AI virus. Resultaterne fra analysen af de tre H5 specifikke RT-PCR assays viste, at de overordnet set er anvendelige overfor de virus, der cirkulerer i Danmark i dag, men for nogle af de anvendte tests var der kritisk mange mutationer i primer og/eller probe regionen. Dette understreger at det i rutine diagnostikken er nødvendigt at kombinere assays for at sikre påvisning af hele spektret af H5 virus. Endvidere understreger analysen vigtigheden af, at der foretages en løbende monitorering af drift i sekvenserne, så de anvendte assays kan opdateres ved behov. Formålet med den aktive overvågning var at foretage en screening for LPAI virus og at karakterisere de identificerede virus. Kortlægning af andre subtyper udover H5/H7 giver en øget viden om forekomsten afvirus af andre subtyper under danske forhold, hvilket er vigtigt i forhold til at være forberedt på nye emerging AI virus. Som de foregående år, viste resultaterne fra overvågningen i 2016, at fuglearten er den mest betydende faktor for, at en given prøve er positiv. Den største andel af positive prøver blev som i tidligere år fundet i svømmeænder og hyppigst hos gråænder. I lighed med 2014 og 2015, var overvågningen i 2016 udvidet med en molekylær karakterisering af de virus, der blev påvist både i vilde fugle og i fjerkræ, og dette bidrog til en dybere og mere præcis karakterisering af virus, så vi ret præcist ved hvilke virus varianter, vi har påvist. Dermed er opnået en god indikation af hvilke AI virus, der cirkulerer i Danmark, og en viden om at disse virus pt. ikke udgør en øget trussel modden humane sundhed. Overvågningen viser dog, at der til stadighed cirkulerer LPAI H5 og H7 virus i den vilde fauna, som potentielt kan true dyresundheden, så der er fortsat et behov for at overvåge forekomsten af AI virus i fjerkræflokke.2016 har på europæisk plan især været præget af udbrud med HPAI H5N8 i vilde fugle og fjerkræ i en langrække lande, og udveksling af virus mellem disse segmenter. Dette gælder også Danmark. Derudover havde vi fund af LPAI H7 og LPAI H5 i to gråandeflokke på hhv. Fyn (juli 2016) og i Nordjylland (august 2016), men der blev ikke observeret sekundære udbrud i den forbindelse. LPAI H5/H7 i fjerkræ er et sjældent fund i Danmark. Det seneste forrige udbrud var med LPAI H7N7 i 2013 i en gråandeflok ved Viborg. Alle disse tilfælde blev opdaget i forbindelse med virologisk screening af rutine overvågningsprøver i fjervildtopdræt.

    M3 - Report

    BT - Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016

    PB - Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet

    CY - Frederiksberg C

    ER -

    Hjulsager CK, Krog JS, Madsen JJ, Thorup K, Larsen LE. Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016. Frederiksberg C: Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, 2017. 40 p.