TY - RPRT
T1 - Oversigt og vurdering af AKTA hastighedsmålinger
AU - Nielsen, Otto Anker
AU - Overgård, Christian Hansen
AU - Landex, Alex
AU - Würtz, Christian Juul
PY - 2004
Y1 - 2004
N2 - Rapporten præsenterer metoder til at analysere trængsel, trafikafvikling og hastighedsdata i vejnet baseret på data fra GPS-enheder installeret i biler. I forhold til traditionelle trafiktællinger og spoledata, giver data fra biler yderligere information, idet der opnås kontinuerte data over samlede ruter. Man undgår derudover tekniske problemer med fortolkning af spoledata, når trafikafviklingen er meget tæt og hastigheden lav (kødannelse).
De udviklede metoder er testet på en del af datagrundlaget fra det Københavnske AKTA roadpricing eksperiment, hvor 500 biler blev fulgt v.h.a. GPS over tre forsøgsrunder fordelt over en 2-årig periode.
Kapitlerne 2-5 beskriver datagrundlag og metode i AKTA. Kapitel 2 beskriver baggrund og gennemførelse af AKTA forsøget. I kapitel 3 og 4 omtales metoden bl.a. map-matchingen, det digitale kortgrundlag og frasortering af utroværdige data. Kapitel 5 belyser datasættets dækningsgrad, set ud fra en inddeling i vejtyper, tidsperioder og geografiske områder. Det konkluderes, at GPS-data dækker en meget stor del af vejnettet i Hovedstadsområdet. GPS kan således benyttes til at etablere en kontinuær monitering og rapportering af trængsel.
Kapitel 6 analyserer hastighedsmålingerne. Konklusionen er, at der er store og systematiske afvigelser mellem de målte og skiltede hastigheder. Generelt er de målte hastigheder meget lavere i de centrale dele af København, mens de er højere i de ydre dele af regionen.
I kapitlerne 7-10 beregnes trængsel på vejene. I kapitlerne 7 og 8 belyses den geografisk udspredning af trængsel i myldretiderne og spidstimerne opgjort på basis af gennemsnitlig hastighed (snithastigheder). I kapitel 8 illustreres også hvornår spidstimen ligger på forskellige strækninger – det fremgår at der er stor geografisk variation m.h.t. placeringen af den værst belastede time. I kapitel 9 opgøres vejtrængsel baseret på strækningshastigheder. Som forventet giver dette en større trængsel (lavere hastighed) end baseret på snithastigheder.
Endelig indeholder kapitel 10 en foreløbig beregning af bilisternes forsinkelse på en normal hverdag. Her er målingerne af vejtrængsel baseret på strækningshastigheder opregnet ved hjælp af en trafikmodelberegning, hvor der er lagt trafik ud på hele vejnettet.
AB - Rapporten præsenterer metoder til at analysere trængsel, trafikafvikling og hastighedsdata i vejnet baseret på data fra GPS-enheder installeret i biler. I forhold til traditionelle trafiktællinger og spoledata, giver data fra biler yderligere information, idet der opnås kontinuerte data over samlede ruter. Man undgår derudover tekniske problemer med fortolkning af spoledata, når trafikafviklingen er meget tæt og hastigheden lav (kødannelse).
De udviklede metoder er testet på en del af datagrundlaget fra det Københavnske AKTA roadpricing eksperiment, hvor 500 biler blev fulgt v.h.a. GPS over tre forsøgsrunder fordelt over en 2-årig periode.
Kapitlerne 2-5 beskriver datagrundlag og metode i AKTA. Kapitel 2 beskriver baggrund og gennemførelse af AKTA forsøget. I kapitel 3 og 4 omtales metoden bl.a. map-matchingen, det digitale kortgrundlag og frasortering af utroværdige data. Kapitel 5 belyser datasættets dækningsgrad, set ud fra en inddeling i vejtyper, tidsperioder og geografiske områder. Det konkluderes, at GPS-data dækker en meget stor del af vejnettet i Hovedstadsområdet. GPS kan således benyttes til at etablere en kontinuær monitering og rapportering af trængsel.
Kapitel 6 analyserer hastighedsmålingerne. Konklusionen er, at der er store og systematiske afvigelser mellem de målte og skiltede hastigheder. Generelt er de målte hastigheder meget lavere i de centrale dele af København, mens de er højere i de ydre dele af regionen.
I kapitlerne 7-10 beregnes trængsel på vejene. I kapitlerne 7 og 8 belyses den geografisk udspredning af trængsel i myldretiderne og spidstimerne opgjort på basis af gennemsnitlig hastighed (snithastigheder). I kapitel 8 illustreres også hvornår spidstimen ligger på forskellige strækninger – det fremgår at der er stor geografisk variation m.h.t. placeringen af den værst belastede time. I kapitel 9 opgøres vejtrængsel baseret på strækningshastigheder. Som forventet giver dette en større trængsel (lavere hastighed) end baseret på snithastigheder.
Endelig indeholder kapitel 10 en foreløbig beregning af bilisternes forsinkelse på en normal hverdag. Her er målingerne af vejtrængsel baseret på strækningshastigheder opregnet ved hjælp af en trafikmodelberegning, hvor der er lagt trafik ud på hele vejnettet.
M3 - Rapport
SN - 87-91137-14-4
T3 - Rapport / Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet
BT - Oversigt og vurdering af AKTA hastighedsmålinger
PB - Technical University of Denmark, Centre for Traffic and Transport
CY - Technical University of Denmark
ER -