Abstract
| Original language | Danish |
|---|
| Place of Publication | Kgl. Lyngby |
|---|---|
| Publisher | Technical University of Denmark |
| Number of pages | 36 |
| ISBN (Electronic) | 978-87-7481-267-8 |
| Publication status | Published - 2019 |
| Series | DTU Aqua-rapport |
|---|---|
| Number | 345-2019 |
| ISSN | 1395-8216 |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver
}
Kgl. Lyngby: Technical University of Denmark, 2019. 36 p. (DTU Aqua-rapport; No. 345-2019).
Research output: Book/Report › Report › Research
TY - RPRT
T1 - Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord
AU - Christoffersen, Mads
AU - Pedersen, Michael Ingemann
AU - Støttrup, Josianne Gatt
AU - Jepsen, Niels
PY - 2019
Y1 - 2019
N2 - Det overordnede formål med projektet var at undersøge betydningen af kystnære habitater for juvenile ål. Det ønskes undersøgt hvilken vækst, tæthed og overlevelse som udsatte ål har i sådanne områder. DTU Aqua udsatte i alt ca. 75.000 juvenile ål i årene 2011 og 2012 i Karrebæk Fjord og Susåen. Ålene var alle mærket med et coded wire (CW) mærke, for genkendelse ved genfangst. Ålene blev fordelt i både fjorden (83%) og i Susåen (17%). Ved hjælp af forskellige koder på CW mærkerne var det muligt at skelne mellem de ål der blev udsat i Susåen, kontra i fjorden på de tre forskellige datoer ved genfangst af de udsatte ål. Vækst og overlevelse af de udsatte ål er i perioden fra 2013 og frem blevet moniteret. Resultaterne her fra viser, at de udsatte ål 1) syntes at blive i fjorden i deres vækstperiode; i gennemsnit forekom 13% mærkede ål i de undersøgte fangster, 2) har en høj overlevelse 3) vokser hurtigt sammenlignet med andre undersøgelser; den gennemsnitlige tilvækst var 10,3 cm år-1, og 4) over 99,5 % af fiskene er identificeret som hun-ål. På baggrund af antal genfangster er den naturlige bestand i fjorden beregnet til ca. 480.000 stk. 2-5 g’s ål. Den naturlige bestand svarer til en tæthed af ål i fjorden på 0,015 individer m-2. Endvidere er de ål, der er udsat i Susåen, sandsynligvis ikke vandret ud i fjorden. Deres skæbne er ikke kendt, men de kan være blevet oppe i åen, eller være gået til, da de ikke indgår i de undersøgte fangster. Dette studie har vist, at udsatte ål i en typisk dansk fjord som Karrebæk Fjord, vokser godt og har en god overlevelse. Det betyder, at disse habitater udgør velegnede opvækstområder for ål. Produktionen af ål fra disse områder er begrænset af, at den naturlig rekruttering af yngel kun udgør ca. 10 % i forhold til for 30-40 år siden. Denne og andre undersøgelser indikerer, at man med fordel også kan udsætte ål i saltvand som et forvaltningstiltag for ålebestanden. Det kræver en forvaltning, der tager udgangspunkt i forholdene i de forskellige regioner/områder for at sikre at indsatsen er mest effektiv, også herunder omkostningsmæssigt. I de indre danske farvande kan det anbefales at de EU understøttede udsætninger også kan ske i fjordområder og altså ikke alene i ferskvand. Iværksættes der et udsætningsprogram af ål i saltvand, bør dette følges op med et forskningsprogram der sigter på at belyse hvad der er nødvendigt for at sikre en høj vækst og overlevelse af de udsatte ål. Denne viden kan bruges til fremtidige valg af udsætningslokaliteter og forbedring af udsætningsprotokoller for ål. Ud fra indeværende undersøgelse kan det konkluderes at udsætning af ål i Karrebæk Fjord betyder en øget bestand af ål i selve fjorden, da de udsatte ål bliver i fjorden, og har en god vækst. Den øgede bestand af ål i fjorden påvirker fiskeriet efter ål i fjorden positivt. Det er også muligt at udtrækket af blankål til gydeområderne i Sargassohavet forøges, uden der dog er evidens for dette. Derfor giver det god mening ved fremtidige udsætninger at udsætte så stor en andel som muligt af ålene i kystnære, beskyttede områder.
AB - Det overordnede formål med projektet var at undersøge betydningen af kystnære habitater for juvenile ål. Det ønskes undersøgt hvilken vækst, tæthed og overlevelse som udsatte ål har i sådanne områder. DTU Aqua udsatte i alt ca. 75.000 juvenile ål i årene 2011 og 2012 i Karrebæk Fjord og Susåen. Ålene var alle mærket med et coded wire (CW) mærke, for genkendelse ved genfangst. Ålene blev fordelt i både fjorden (83%) og i Susåen (17%). Ved hjælp af forskellige koder på CW mærkerne var det muligt at skelne mellem de ål der blev udsat i Susåen, kontra i fjorden på de tre forskellige datoer ved genfangst af de udsatte ål. Vækst og overlevelse af de udsatte ål er i perioden fra 2013 og frem blevet moniteret. Resultaterne her fra viser, at de udsatte ål 1) syntes at blive i fjorden i deres vækstperiode; i gennemsnit forekom 13% mærkede ål i de undersøgte fangster, 2) har en høj overlevelse 3) vokser hurtigt sammenlignet med andre undersøgelser; den gennemsnitlige tilvækst var 10,3 cm år-1, og 4) over 99,5 % af fiskene er identificeret som hun-ål. På baggrund af antal genfangster er den naturlige bestand i fjorden beregnet til ca. 480.000 stk. 2-5 g’s ål. Den naturlige bestand svarer til en tæthed af ål i fjorden på 0,015 individer m-2. Endvidere er de ål, der er udsat i Susåen, sandsynligvis ikke vandret ud i fjorden. Deres skæbne er ikke kendt, men de kan være blevet oppe i åen, eller være gået til, da de ikke indgår i de undersøgte fangster. Dette studie har vist, at udsatte ål i en typisk dansk fjord som Karrebæk Fjord, vokser godt og har en god overlevelse. Det betyder, at disse habitater udgør velegnede opvækstområder for ål. Produktionen af ål fra disse områder er begrænset af, at den naturlig rekruttering af yngel kun udgør ca. 10 % i forhold til for 30-40 år siden. Denne og andre undersøgelser indikerer, at man med fordel også kan udsætte ål i saltvand som et forvaltningstiltag for ålebestanden. Det kræver en forvaltning, der tager udgangspunkt i forholdene i de forskellige regioner/områder for at sikre at indsatsen er mest effektiv, også herunder omkostningsmæssigt. I de indre danske farvande kan det anbefales at de EU understøttede udsætninger også kan ske i fjordområder og altså ikke alene i ferskvand. Iværksættes der et udsætningsprogram af ål i saltvand, bør dette følges op med et forskningsprogram der sigter på at belyse hvad der er nødvendigt for at sikre en høj vækst og overlevelse af de udsatte ål. Denne viden kan bruges til fremtidige valg af udsætningslokaliteter og forbedring af udsætningsprotokoller for ål. Ud fra indeværende undersøgelse kan det konkluderes at udsætning af ål i Karrebæk Fjord betyder en øget bestand af ål i selve fjorden, da de udsatte ål bliver i fjorden, og har en god vækst. Den øgede bestand af ål i fjorden påvirker fiskeriet efter ål i fjorden positivt. Det er også muligt at udtrækket af blankål til gydeområderne i Sargassohavet forøges, uden der dog er evidens for dette. Derfor giver det god mening ved fremtidige udsætninger at udsætte så stor en andel som muligt af ålene i kystnære, beskyttede områder.
M3 - Rapport
T3 - DTU Aqua-rapport
BT - Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord
PB - Technical University of Denmark
CY - Kgl. Lyngby
ER -