30 Downloads (Pure)

Abstract

.
Original languageDanish
Place of PublicationKgl. Lyngby
PublisherTechnical University of Denmark
Number of pages36
ISBN (Electronic)978-87-7481-267-8
Publication statusPublished - 2019
SeriesDTU Aqua-rapport
Number345-2019
ISSN1395-8216

Cite this

Christoffersen, M., Pedersen, M. I., Støttrup, J. G., & Jepsen, N. (2019). Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord. Kgl. Lyngby: Technical University of Denmark. DTU Aqua-rapport, No. 345-2019
Christoffersen, Mads ; Pedersen, Michael Ingemann ; Støttrup, Josianne Gatt ; Jepsen, Niels. / Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord. Kgl. Lyngby : Technical University of Denmark, 2019. 36 p. (DTU Aqua-rapport; No. 345-2019).
@book{3cc7a2db2b32494b818da1fdbf76e2e4,
title = "Overlevelse og v{\ae}kst af udsatte {\aa}l i Karreb{\ae}k Fjord",
abstract = "Det overordnede form{\aa}l med projektet var at unders{\o}ge betydningen af kystn{\ae}re habitater for juvenile {\aa}l. Det {\o}nskes unders{\o}gt hvilken v{\ae}kst, t{\ae}thed og overlevelse som udsatte {\aa}l har i s{\aa}danne omr{\aa}der. DTU Aqua udsatte i alt ca. 75.000 juvenile {\aa}l i {\aa}rene 2011 og 2012 i Karreb{\ae}k Fjord og Sus{\aa}en. {\AA}lene var alle m{\ae}rket med et coded wire (CW) m{\ae}rke, for genkendelse ved genfangst. {\AA}lene blev fordelt i b{\aa}de fjorden (83{\%}) og i Sus{\aa}en (17{\%}). Ved hj{\ae}lp af forskellige koder p{\aa} CW m{\ae}rkerne var det muligt at skelne mellem de {\aa}l der blev udsat i Sus{\aa}en, kontra i fjorden p{\aa} de tre forskellige datoer ved genfangst af de udsatte {\aa}l. V{\ae}kst og overlevelse af de udsatte {\aa}l er i perioden fra 2013 og frem blevet moniteret. Resultaterne her fra viser, at de udsatte {\aa}l 1) syntes at blive i fjorden i deres v{\ae}kstperiode; i gennemsnit forekom 13{\%} m{\ae}rkede {\aa}l i de unders{\o}gte fangster, 2) har en h{\o}j overlevelse 3) vokser hurtigt sammenlignet med andre unders{\o}gelser; den gennemsnitlige tilv{\ae}kst var 10,3 cm {\aa}r-1, og 4) over 99,5 {\%} af fiskene er identificeret som hun-{\aa}l.P{\aa} baggrund af antal genfangster er den naturlige bestand i fjorden beregnet til ca. 480.000 stk. 2-5 g’s {\aa}l. Den naturlige bestand svarer til en t{\ae}thed af {\aa}l i fjorden p{\aa} 0,015 individer m-2.Endvidere er de {\aa}l, der er udsat i Sus{\aa}en, sandsynligvis ikke vandret ud i fjorden. Deres sk{\ae}bne er ikke kendt, men de kan v{\ae}re blevet oppe i {\aa}en, eller v{\ae}re g{\aa}et til, da de ikke indg{\aa}r i de unders{\o}gte fangster.Dette studie har vist, at udsatte {\aa}l i en typisk dansk fjord som Karreb{\ae}k Fjord, vokser godt og har en god overlevelse. Det betyder, at disse habitater udg{\o}r velegnede opv{\ae}kstomr{\aa}der for {\aa}l. Produktionen af {\aa}l fra disse omr{\aa}der er begr{\ae}nset af, at den naturlig rekruttering af yngel kun udg{\o}r ca. 10 {\%} i forhold til for 30-40 {\aa}r siden. Denne og andre unders{\o}gelser indikerer, at man med fordel ogs{\aa} kan uds{\ae}tte {\aa}l i saltvand som et forvaltningstiltag for {\aa}lebestanden. Det kr{\ae}ver en forvaltning, der tager udgangspunkt i forholdene i de forskellige regioner/omr{\aa}der for at sikre at indsatsen er mest effektiv, ogs{\aa} herunder omkostningsm{\ae}ssigt. I de indre danske farvande kan det anbefales at de EU underst{\o}ttede uds{\ae}tninger ogs{\aa} kan ske i fjordomr{\aa}der og alts{\aa} ikke alene i ferskvand. Iv{\ae}rks{\ae}ttes der et uds{\ae}tningsprogram af {\aa}l i saltvand, b{\o}r dette f{\o}lges op med et forskningsprogram der sigter p{\aa} at belyse hvad der er n{\o}dvendigt for at sikre en h{\o}j v{\ae}kst og overlevelse af de udsatte {\aa}l. Denne viden kan bruges til fremtidige valg af uds{\ae}tningslokaliteter og forbedring af uds{\ae}tningsprotokoller for {\aa}l.Ud fra indev{\ae}rende unders{\o}gelse kan det konkluderes at uds{\ae}tning af {\aa}l i Karreb{\ae}k Fjord betyder en {\o}get bestand af {\aa}l i selve fjorden, da de udsatte {\aa}l bliver i fjorden, og har en god v{\ae}kst. Den {\o}gede bestand af {\aa}l i fjorden p{\aa}virker fiskeriet efter {\aa}l i fjorden positivt. Det er ogs{\aa} muligt at udtr{\ae}kket af blank{\aa}l til gydeomr{\aa}derne i Sargassohavet for{\o}ges, uden der dog er evidens for dette. Derfor giver det god mening ved fremtidige uds{\ae}tninger at uds{\ae}tte s{\aa} stor en andel som muligt af {\aa}lene i kystn{\ae}re, beskyttede omr{\aa}der.",
author = "Mads Christoffersen and Pedersen, {Michael Ingemann} and St{\o}ttrup, {Josianne Gatt} and Niels Jepsen",
year = "2019",
language = "Dansk",
series = "DTU Aqua-rapport",
number = "345-2019",
publisher = "Technical University of Denmark",

}

Christoffersen, M, Pedersen, MI, Støttrup, JG & Jepsen, N 2019, Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord. DTU Aqua-rapport, no. 345-2019, Technical University of Denmark, Kgl. Lyngby.

Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord. / Christoffersen, Mads; Pedersen, Michael Ingemann; Støttrup, Josianne Gatt; Jepsen, Niels.

Kgl. Lyngby : Technical University of Denmark, 2019. 36 p. (DTU Aqua-rapport; No. 345-2019).

Research output: Book/ReportReportResearch

TY - RPRT

T1 - Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord

AU - Christoffersen, Mads

AU - Pedersen, Michael Ingemann

AU - Støttrup, Josianne Gatt

AU - Jepsen, Niels

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Det overordnede formål med projektet var at undersøge betydningen af kystnære habitater for juvenile ål. Det ønskes undersøgt hvilken vækst, tæthed og overlevelse som udsatte ål har i sådanne områder. DTU Aqua udsatte i alt ca. 75.000 juvenile ål i årene 2011 og 2012 i Karrebæk Fjord og Susåen. Ålene var alle mærket med et coded wire (CW) mærke, for genkendelse ved genfangst. Ålene blev fordelt i både fjorden (83%) og i Susåen (17%). Ved hjælp af forskellige koder på CW mærkerne var det muligt at skelne mellem de ål der blev udsat i Susåen, kontra i fjorden på de tre forskellige datoer ved genfangst af de udsatte ål. Vækst og overlevelse af de udsatte ål er i perioden fra 2013 og frem blevet moniteret. Resultaterne her fra viser, at de udsatte ål 1) syntes at blive i fjorden i deres vækstperiode; i gennemsnit forekom 13% mærkede ål i de undersøgte fangster, 2) har en høj overlevelse 3) vokser hurtigt sammenlignet med andre undersøgelser; den gennemsnitlige tilvækst var 10,3 cm år-1, og 4) over 99,5 % af fiskene er identificeret som hun-ål.På baggrund af antal genfangster er den naturlige bestand i fjorden beregnet til ca. 480.000 stk. 2-5 g’s ål. Den naturlige bestand svarer til en tæthed af ål i fjorden på 0,015 individer m-2.Endvidere er de ål, der er udsat i Susåen, sandsynligvis ikke vandret ud i fjorden. Deres skæbne er ikke kendt, men de kan være blevet oppe i åen, eller være gået til, da de ikke indgår i de undersøgte fangster.Dette studie har vist, at udsatte ål i en typisk dansk fjord som Karrebæk Fjord, vokser godt og har en god overlevelse. Det betyder, at disse habitater udgør velegnede opvækstområder for ål. Produktionen af ål fra disse områder er begrænset af, at den naturlig rekruttering af yngel kun udgør ca. 10 % i forhold til for 30-40 år siden. Denne og andre undersøgelser indikerer, at man med fordel også kan udsætte ål i saltvand som et forvaltningstiltag for ålebestanden. Det kræver en forvaltning, der tager udgangspunkt i forholdene i de forskellige regioner/områder for at sikre at indsatsen er mest effektiv, også herunder omkostningsmæssigt. I de indre danske farvande kan det anbefales at de EU understøttede udsætninger også kan ske i fjordområder og altså ikke alene i ferskvand. Iværksættes der et udsætningsprogram af ål i saltvand, bør dette følges op med et forskningsprogram der sigter på at belyse hvad der er nødvendigt for at sikre en høj vækst og overlevelse af de udsatte ål. Denne viden kan bruges til fremtidige valg af udsætningslokaliteter og forbedring af udsætningsprotokoller for ål.Ud fra indeværende undersøgelse kan det konkluderes at udsætning af ål i Karrebæk Fjord betyder en øget bestand af ål i selve fjorden, da de udsatte ål bliver i fjorden, og har en god vækst. Den øgede bestand af ål i fjorden påvirker fiskeriet efter ål i fjorden positivt. Det er også muligt at udtrækket af blankål til gydeområderne i Sargassohavet forøges, uden der dog er evidens for dette. Derfor giver det god mening ved fremtidige udsætninger at udsætte så stor en andel som muligt af ålene i kystnære, beskyttede områder.

AB - Det overordnede formål med projektet var at undersøge betydningen af kystnære habitater for juvenile ål. Det ønskes undersøgt hvilken vækst, tæthed og overlevelse som udsatte ål har i sådanne områder. DTU Aqua udsatte i alt ca. 75.000 juvenile ål i årene 2011 og 2012 i Karrebæk Fjord og Susåen. Ålene var alle mærket med et coded wire (CW) mærke, for genkendelse ved genfangst. Ålene blev fordelt i både fjorden (83%) og i Susåen (17%). Ved hjælp af forskellige koder på CW mærkerne var det muligt at skelne mellem de ål der blev udsat i Susåen, kontra i fjorden på de tre forskellige datoer ved genfangst af de udsatte ål. Vækst og overlevelse af de udsatte ål er i perioden fra 2013 og frem blevet moniteret. Resultaterne her fra viser, at de udsatte ål 1) syntes at blive i fjorden i deres vækstperiode; i gennemsnit forekom 13% mærkede ål i de undersøgte fangster, 2) har en høj overlevelse 3) vokser hurtigt sammenlignet med andre undersøgelser; den gennemsnitlige tilvækst var 10,3 cm år-1, og 4) over 99,5 % af fiskene er identificeret som hun-ål.På baggrund af antal genfangster er den naturlige bestand i fjorden beregnet til ca. 480.000 stk. 2-5 g’s ål. Den naturlige bestand svarer til en tæthed af ål i fjorden på 0,015 individer m-2.Endvidere er de ål, der er udsat i Susåen, sandsynligvis ikke vandret ud i fjorden. Deres skæbne er ikke kendt, men de kan være blevet oppe i åen, eller være gået til, da de ikke indgår i de undersøgte fangster.Dette studie har vist, at udsatte ål i en typisk dansk fjord som Karrebæk Fjord, vokser godt og har en god overlevelse. Det betyder, at disse habitater udgør velegnede opvækstområder for ål. Produktionen af ål fra disse områder er begrænset af, at den naturlig rekruttering af yngel kun udgør ca. 10 % i forhold til for 30-40 år siden. Denne og andre undersøgelser indikerer, at man med fordel også kan udsætte ål i saltvand som et forvaltningstiltag for ålebestanden. Det kræver en forvaltning, der tager udgangspunkt i forholdene i de forskellige regioner/områder for at sikre at indsatsen er mest effektiv, også herunder omkostningsmæssigt. I de indre danske farvande kan det anbefales at de EU understøttede udsætninger også kan ske i fjordområder og altså ikke alene i ferskvand. Iværksættes der et udsætningsprogram af ål i saltvand, bør dette følges op med et forskningsprogram der sigter på at belyse hvad der er nødvendigt for at sikre en høj vækst og overlevelse af de udsatte ål. Denne viden kan bruges til fremtidige valg af udsætningslokaliteter og forbedring af udsætningsprotokoller for ål.Ud fra indeværende undersøgelse kan det konkluderes at udsætning af ål i Karrebæk Fjord betyder en øget bestand af ål i selve fjorden, da de udsatte ål bliver i fjorden, og har en god vækst. Den øgede bestand af ål i fjorden påvirker fiskeriet efter ål i fjorden positivt. Det er også muligt at udtrækket af blankål til gydeområderne i Sargassohavet forøges, uden der dog er evidens for dette. Derfor giver det god mening ved fremtidige udsætninger at udsætte så stor en andel som muligt af ålene i kystnære, beskyttede områder.

M3 - Rapport

T3 - DTU Aqua-rapport

BT - Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord

PB - Technical University of Denmark

CY - Kgl. Lyngby

ER -

Christoffersen M, Pedersen MI, Støttrup JG, Jepsen N. Overlevelse og vækst af udsatte ål i Karrebæk Fjord. Kgl. Lyngby: Technical University of Denmark, 2019. 36 p. (DTU Aqua-rapport; No. 345-2019).