Overblik over lokaliteter i værkstedsområderne - konceptuelle modeller og forslag om lokaliteter til fremtidige undersøgelser

Lise Celine Pedersen, Kristine Duelund Vilsgaard, Mette Martina Broholm, Poul Løgstrup Bjerg

    Research output: Book/ReportBookResearch

    3 Downloads (Pure)

    Abstract

    I denne rapport er der udarbejdet et konceptuelt overblik for viden om geologiske, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold i kalkmagasinet på de seks lokaliteter i værkstedsområderne. De konceptuelle modeller har ligget til grund for en vurdering af vidensniveau, forureningsforhold og afværgesager på lokaliteterne, med henblik på et forslag om, hvilke lokaliteter der vurderes bedst egnede til fremtidige undersøgelser i kalkprojektet.

    De seks sager er af vidt forskellig karakter, hvad angår vidensniveau, forureningsniveau og afværgetiltag. Forureningerne er opstået som følge af håndtering og spild af chlorerede opløsningsmidler i forbindelse med forskellige typer kemisk industri, som eksempelvis plastfabrikation, renseri- og vaskerivirksomhed. Forureningerne er konstateret i perioden 1988-2000 og har været omfattet af forskellige undersøgelser og afværgeprogrammer.

    Ved en gennemgang af geologiske data blev det fundet, at der eksisterer boringer filtersatte i kalken på og nær alle lokaliteter i værkstedsområderne. De konceptuelle geologiske modeller viser, at bryozokalkens overflade er beliggende nær terræn (6-15 m u.t.) på de seks lokaliteter. Kalken overlejres af vekslende lag af sandede og lerede, kvartære aflejringer.

    En gennemgang af hydrogeologiske data fra lokaliteterne viste, at datagrundlaget generelt er begrænset for lokaliteterne og typisk omfatter enkelte transmissivitetsmålinger og vurderede strømningsretninger. På Naverland 26AB findes imidlertid målinger af hydraulisk ledningsevne og porøsitet.

    Naverland 26AB adskiller sig markant fra de øvrige lokaliteter ved at være blandt Danmarks største forureningssager med chlorerede opløsningsmidler, og har derfor et langt højere forureningsniveau på 22-141.400 μg/l i 2012, mens forureningsniveauet på de øvrige lokaliteter strækker sig fra 1,8-2,9 μg/l på Vesterkøb 40 til 0,06-42 μg/l på Akacievej 2 i 2013. Samtidig er der et langt bedre vidensniveau på Naverland 26AB, som følge af en lang række undersøgelser på lokaliteten.

    Ligeledes er der mellem sagerne en stor forskel i afværgestrategierne. På tre af lokaliteterne er der foretaget kildefjernelse i umættet zone, en enkelt lokalitet er alene blevet moniteret, mens der har foregået/foregår afværgepumpning på 5 af lokaliteterne. Ved afværgepumpningen på Naverland 26AB er der oppumpet over 2000 kg chlorerede opløsningsmidler gennem afværgeperioden (5 år), mens der til sammenligning er oppumpet 2 kg på Vesterkøb 40 (9 år) og 30 kg på Akacievej 2 (7 år).

    Ved vurderingen af, hvilke af lokaliteterne der foreslås at være bedst egnede til fremtidige undersøgelser i kalkprojektet, er de bedst egnede lokaliteter vurderet at være lokaliteter, hvor der er et højt forureningsniveau, og hvor der tilmed er et godt vidensniveau om forureningsforhold, hydrogeologi og geologi.

    På baggrund af vurderingerne foreslås lokaliteterne Naverland 26AB, Akacievej 2 og Industrivej 27 at være de bedst egnede til fremtidige undersøgelser i kalkprojektet, mens lokaliteterne Skolevej 10, Vesterkøb 1-7 og Vesterkøb 40 vurderes mindre egnede.

    Naverland-lokaliteten vurderes især egnet til undersøgelser, der kan føre til ny viden om kildeområder med residual DNAPL i bryozokalk, nedbrydningsforhold og afprøvning af afværgeteknologier på grund af høje koncentrationsniveauer. Akacievej 2 vurderes bedst egnet til undersøgelser af faneudbredelse i bryozokalken, mens Industrivej 27 foreslås egnet til undersøgelser om potentialet for naturlig nedbrydning i kalken i værkstedsområderne.
    Original languageDanish
    PublisherDTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet & Region Hovedstaden
    Number of pages97
    Publication statusPublished - 2014

    Bibliographical note

    Kalkprojektet – et samarbejdsprojekt om chlorerede opløsningsmidler i kalkmagasiner DTU Miljø og Region Hovedstaden

    Cite this