Abstract
Campylobacter er den hyppigst rapporterede årsag til infektiøse mave-tarm sygdomme i Europa, hvilket gør den til en af de vigtigste fødevarebårne bakterielle zoonoser (ECDC 2019). En af målene for ”Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø. 2018-2021” er at fastholde forekomsten af bakterien Campylobacter i kloaksvaberprøver fra danske slagtekyllinger på niveauet fra 2017 (Fødevarestyrelsen 2019).
Fritgående og økologiske kyllinger udgør en særlig udfordring i at nå handleplanens mål, da en højere andel disse slagtekyllinger er positive for Campylobacter end hvad der findes i konventionelle slagtekyllinger (Fødevarestyrelsen 2019, Helwigh et al. 2020). Der mangler viden og redskaber, der kan anvendes til at reducere forekomsten af Campylobacter for udegående kyllinger. Nødvendigheden af denne viden forøges samtidigt med den stigende markedsefterspørgsel på kød fra fritgående og økologiske kyllinger. Dette illustreres ved at en firdobling af solgt økologisk kyllingekød det sidste årti (Danmarks Statistik 2020).
Forholdene for udegående slagtekyllinger adskiller sig fra det konventionelle opdræt ved, at dyrene har adgang til et udendørsarealer. Denne kontakt med omgivelserne gør, at kyllingerne også i højere grad eksponeres til Campylobacter fra naturligt forekomne smittekilder i miljøet (Hansson et al. 2010). Mulighederne for at kontrollere smitten ved brug af biosikkerhed er derfor begrænset, da denne tilgang hovedsageligt handler om at isolere kyllingerne i et indendørs miljø, der kan kontrolleres.
Det vil ikke være muligt at udrydde Campylobacter fra udegående flokke, men det kan måske være muligt at reducere mængden af Campylobacter, som de bringer til slagteriet. Da biosikkerhed ikke er en mulighed, skal der kigges mod andre former for kontrolmetoder f.eks. tilsætningsstoffer til foder, vacciner eller biologiske løsninger. Mange af disse produkter har dog ofte en svag og tit varierende evidens bag sig på grund af mangelfulde og suboptimale studiedesigns. Meget af evidensen er også producent-drevet, hvilket kan medføre publikations bias, hvor kun positive resultater publiceres, eller studie design der er mere tilbøjelige til at vise en effekt. Det kan være studier i laboratoriet uden kontrolgrupper, eller i et meget kontrolleret miljø der ikke reflekterer variationerne i den reelle opdrætsmiljø.
Studiet er en del af fødevareforlig 4 projektet OutCampy, og har til formål at identificere kontrolmetoder, der kan reducere Campylobacter i udegående fjerkræ baseret på styrken af evidens for denne effekt. Dette er gjort ved at gennemgå den nyere videnskabelige litteratur for at identificere produkter, der har vist en reduktion af Campylobacter i slagtekyllingernes afføring, og lave en vurdering af evidenskvaliteten og efterfølgende rangering af de produkter, der med størst sandsynlighed kan opnå den ønskede effekt i primær produktionen med fritgående og økologiske slagtekyllinger.
Fritgående og økologiske kyllinger udgør en særlig udfordring i at nå handleplanens mål, da en højere andel disse slagtekyllinger er positive for Campylobacter end hvad der findes i konventionelle slagtekyllinger (Fødevarestyrelsen 2019, Helwigh et al. 2020). Der mangler viden og redskaber, der kan anvendes til at reducere forekomsten af Campylobacter for udegående kyllinger. Nødvendigheden af denne viden forøges samtidigt med den stigende markedsefterspørgsel på kød fra fritgående og økologiske kyllinger. Dette illustreres ved at en firdobling af solgt økologisk kyllingekød det sidste årti (Danmarks Statistik 2020).
Forholdene for udegående slagtekyllinger adskiller sig fra det konventionelle opdræt ved, at dyrene har adgang til et udendørsarealer. Denne kontakt med omgivelserne gør, at kyllingerne også i højere grad eksponeres til Campylobacter fra naturligt forekomne smittekilder i miljøet (Hansson et al. 2010). Mulighederne for at kontrollere smitten ved brug af biosikkerhed er derfor begrænset, da denne tilgang hovedsageligt handler om at isolere kyllingerne i et indendørs miljø, der kan kontrolleres.
Det vil ikke være muligt at udrydde Campylobacter fra udegående flokke, men det kan måske være muligt at reducere mængden af Campylobacter, som de bringer til slagteriet. Da biosikkerhed ikke er en mulighed, skal der kigges mod andre former for kontrolmetoder f.eks. tilsætningsstoffer til foder, vacciner eller biologiske løsninger. Mange af disse produkter har dog ofte en svag og tit varierende evidens bag sig på grund af mangelfulde og suboptimale studiedesigns. Meget af evidensen er også producent-drevet, hvilket kan medføre publikations bias, hvor kun positive resultater publiceres, eller studie design der er mere tilbøjelige til at vise en effekt. Det kan være studier i laboratoriet uden kontrolgrupper, eller i et meget kontrolleret miljø der ikke reflekterer variationerne i den reelle opdrætsmiljø.
Studiet er en del af fødevareforlig 4 projektet OutCampy, og har til formål at identificere kontrolmetoder, der kan reducere Campylobacter i udegående fjerkræ baseret på styrken af evidens for denne effekt. Dette er gjort ved at gennemgå den nyere videnskabelige litteratur for at identificere produkter, der har vist en reduktion af Campylobacter i slagtekyllingernes afføring, og lave en vurdering af evidenskvaliteten og efterfølgende rangering af de produkter, der med størst sandsynlighed kan opnå den ønskede effekt i primær produktionen med fritgående og økologiske slagtekyllinger.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 2021 |
| Number of pages | 26 |
| Project No. | 20/1001566 |
| Finished | 16/04/2021 |
| Applicant | Danish Veterinary and Food Administration |
| Publication status | Published - 2021 |
Keywords
- Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
- Fødevareteknologi
