Optøjer og dioxiner: kemi

Forhåbentlig er vinterens dille med afbrændte biler et overstået fænomen. En bilbrand kan nemlig udlede store mængder dioxin - et of de giftigste molekyler, vi kender. Optøjerne kan derfor være en anledning tit at slå fast, at det i det hele taget er en dårlig ide at brænde materialer af, der kan danne dioxin - uanset, hvad anledningen måtte være. Ekstremt giftigt. Selvom man i det daglige taler om dioxin som var det et bestemt stof, er det i virkeligheden mange stoffer. Egentlig står dioxin (eller rettere para-dibenzodioxin) for stoffet C12H802. Oftest er det dog varianter, hvor et eller flere brintatomer er udskiftet med chlor (såkaldt chlor-substitueret dioxin), man tænker på, når man snakker om dioxin (se boks). Dioxiner er ekstremt giftige stoffer. Indtagelse of nogle få milligram regnes for dødelig for en voksen person. Det er dog ikke realistisk at blive udsat for så meget dioxin, og der findes ingen kendte dødsfald på grund of akut dioxinforgiftning. Til gengæld kan dioxin påvirke et bestemt proteinsystem ved navn aryl hydrocarbon receptor (AhR), give fosterskader og sandsynligvis fremkalde kræftsygdomme. Dioxin og brande. Dioxiner dannes let som reaktionsprodukter ved kemiske forbrændingsprocesser, hvor chlor er til stede. Det dannes bl.a. ved afbrænding af affald, som indeholder PVC-plast (PVC er poly-vinylchlorid). Husholdningsaffald indeholder ofte PVC og andre chlorholdige produkter. Nylige svenske undersøgelser of dioxindannelsen ved bilafbrænding og ved åben affaldsafbrænding i jerntønde har vist, at PVC- og elkabelaffald giver anledning til væsentlig dioxindannelse. Tyske, Amerikanske og Canadiske undersøgelser har vist det samme. Afhængigt of forholdene og affaldets sammensætning kan der dannes op tit 13 mikrogram dioxin pr. kg affald. Over 95 % of dioxinen blev frigivet med flammerne til røgen, mens resten blev tilbage i asken. Røgen spredes over store områder, og dioxinen falder ned lidt overalt. Forholdene betyder meget for dioxindannelsen, idet dårlig og ustabil forbrænding ved lave temperaturer (som det ofte er tilfældet ved brande) vil give relativt mere dioxin. Desuden katalyserer visse metaller - specielt kobber - dannelsen of dioxin. Mængden of dioxin, der kan dannes ved en brand, afhænger derfor både of chlorkildens størrelse og art (f.eks. mængden of PVC eller andre polychlorerede stoffer) og om der er katalysatorer til stede. Almindelige installationskabler of kobber og PVC er formentlig en vigtig kilde til dioxinemission. Tænk over din dioxin-udledning! Det er vigtigt at undgå og minimere brande og bål, hvori der kan dannes dioxin. Selv fra bål af almindeligt træ dannes der en lille smule dioxin. Træ indeholder en lille smule salte og chlor-indholdet er afgørende. Myndighederne har længe været opmærksomme på problemet. Man stiller krav til forbrændingsanlæg til især husholdningsaffald, kemikalieaffald, auto- og elektronikskrot. Men også almindelige borgere har mulighed for at påvirke situationen. Vi kan undlade at tænde bål af imprægneret træ i baghaven. Ethvert træstykke eller andet, der kan mistænkes for at indeholde chlor, bør bortskaffes via de kommunale ordninger, som sørger for en betryggende destruktion uden nævneværdig dioxin-emission. Sankts Hans-bål på stranden kan opfattes som en hyggelig skik, men bål af havvandsmættet drivtømmer må være bandlyst, ligesom fyrværkeri (sædvanligvis baseret på chlorater) næppe er godt i forhold til dioxin-udsendelse. I brændeovne bør man under ingen omstændigheder afbrænde PVC og andet chlor-holdigt affald. Faktaboks med detaljer om dioxin.