Abstract
Projektets formål var at opfiske spøgelsesnet i udpegede områder i Limfjorden, opgøre den op-fiskede mængde, type, alder og evt. bifangst, samt at skabe en prioriteret liste, der kan danne grundlag for evt. fremtidige oprensningsindsatser.
Der er opfisket mange flere spøgelsesnet/redskaber end forventet. 5 lokale fiskere har på i alt 56 oprensningsdage på forskellige lokaliteter i den vestlige Limfjord opfisket mere end 35 ton spøgelsesnet. De opfiskede fiskeredskaber i Limfjorden dækker over garn, ruser, tejner, kinatejner, vodtov og et enkelt gammelt trawl. De største mængder er som forventet fundet i Nissum Bredning øst for Lemvig, men overraskende store mængder er også fundet i området nord for Nykøbing Mors og nord for Glyngøre.
Hovedparten af de opfiskede redskaber var garn af ældre dato (>10 år) og ofte et par hundrede meter lange, men nogle helt op til ca. 2000 m. I prioriteret rækkefølge efter antal oprenset redskabet var der ud over garn; ruser, kinatejner, tejner, vodtov, trawl og wire. De mange, meget nedbrudte garn med ødelagte masker havde i de fleste tilfælde ingen bifangst. Der blev dog også bjærget et nyligt opstået spøgelsesnet, hvor der i et garn på 3-400 meter blev fundet 68 hummer og 3-400 taskekrabber. Der er i alt registreret fangst af 169 hummer og 7-800 taskekrabber og en yderligere fangst af 120-140 kg levende og døde taskekrabber i en række med kinatejner.
Nissum Bredning blev ved starten af projektet udpeget som et topprioriteret område til oprensning, hvilket det fortsat er på trods af de store mængder der på nuværende tidpunkt er fjernet (17,74 ton på 2 dage med 5 fartøjer). Det forventes, at der fortsat er store mængder spøgelsesnet i den nordlige del af Nissum Bredning, samt vest for Lemvig og dette område vurderes derfor som højest prioritet til fremtidig oprensning (se Tabel 1).
Et kort over udpegede områder kan ses på kortet nedenfor til venstre og til højre kan ses alle de lokaliteter, hvor der er blevet oprenset spøgelsesnet. I Nissum Bredning øst for Lemvig var ’fangsterne’ af spøgelsesnet så tæt på hinanden, at der ikke kunne skelnes mellem lokaliteter og de ikke blev optalt, derfor er hele det oprensede område angivet med rødt på kortet.

Original language | Danish |
---|
Place of Publication | Kgs. Lyngby, Danmark |
---|---|
Publisher | DTU Aqua |
Number of pages | 21 |
ISBN (Electronic) | 978-87-7481-340-8 |
Publication status | Published - 2022 |
Series | DTU Aqua-rapport |
---|---|
Number | 412-2022 |
ISSN | 1395-8216 |