Abstract
For fiskerisæsonen 2017/18 er der udarbejdet en detaljeret konsekvensvurdering for fiskeri af blåmuslinger i Natura 2000 område N56 ved Horsens (Nielsen et al. 2017). Denne fungerer som baseline for en 3-årig konsekvensvurderingperiode gældende til og med fiskerisæsonen 2019/20. Sammenholdt med bestandskortlægning af blåmuslinger og søstjerner i N56 i efteråret 2017, nyeste kortlægning af ålegræs og makroalger i N56 i 2016 og opsætning af model for potentiel ålegræsudbredelse i N56 i forbindelse med et aktuelt EHFF- projekt ”Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i N2000 områderne Horsens Fjord og Lillebælt” har DTU Aqua lagt en stor indsats i at tilvejebringe et fyldestgørende datagrundlag til en konsekvensvurdering af et fiskeri i N56, der kan understøtte muslingepolitikken.
Nærværende notat er udarbejdet for at dokumentere potentielle ændringer i økosystemkomponententerne blåmuslinger, ålegræs og makroalger i forhold til den fulde konsekvensvurdering udarbejdet for fiskerisæsonen 2017/18. Notatet rapporterer data fra DTU Aquas egne undersøgelser, som omfatter detaljeret bestandsestimat af blåmuslinger og søstjerner (foretaget i efteråret 2017), ålegræs- og makroalgekortlægning i Natura 2000 området N56 samt indførelse af model til at vurdere potentialet for ålegræssets re-kolonisering. Ligeledes vil analyser af data indsamlet under fiskeri via det elektroniske moniteringssystem (black box systemet) indgå. Notatet afrapporterer udviklingen i de ovennævnte økosystemkomponenter samt indeholder beregninger af påvirket areal og kumulative effekter for blåmuslinger, bundfauna og makroalger. Udgangspunktet for konsekvensvurderingen er udpegningsgrundlaget, der er gældende for fuglebeskyttelsesområde F36 og habitatbeskyttelsesområde H52, muslingepolitikken, opdaterede fugletal (Petersen et al. 2016) samt den anmodning (Bilag 1), som Fiskeripolitisk Kontor i Udenrigsministeriet (UM) har fremsendt på baggrund af fiskeplanen fremsendt af Bælternes Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) (Bilag 2) samt det afholdte møde mellem UM, Fiskeristyrelsen, fiskerierhvervet og DTU Aqua d. 15. december 2018.

Original language | Danish |
---|---|
Publication date | 2018 |
Number of pages | 24 |
Project No. | 17/19391 |
Finished | 29/01/2018 |
Applicant | Ministry of Foreign Affairs of Denmark |
Publication status | Published - 2018 |
Keywords
- Rådgivningsnotat