Abstract
Artiklen omhandler gasnitrering og gaskarburering af rustfrit stål ved lav temperatur. Det påvises at ”S-fasen” eller ”ekspanderet austenit”, som er en meget slid og korrosionsbestandig fase, kan dannes ved gasnitrering/karburering ved brug af en ny forbehandlingsmetode. S-fasen indeholder nitrogen og/eller carbon i en stærkt overmættet fast opløsning, hvilket medfører, at det dannede lag er fri for udskillelser. Nitrogen og carbon S-fase dannes som eneste fase ved temperaturer under henholdsvis 450°C og 510°C. Det påvises også at det ved sekventiel karburering og nitrering er muligt, at opnå S-fasen med en kombination af nitrogen og carbon i fast opløsning samtidig. Overfladehærdningen af det rustfrie stål ved lav temperatur medfører, at der dannes meget store blivende trykspændinger i overfladen. Nitrering/karbureringsegenskaberne af rustfrit stål AISI 304 og AISI 316 er blevet undersøgt i dette arbejde. De nitrerede/karburerede emner blev karakteriseret med røntgendiffraktion (XRD) og lysoptisk mikroskopi (LOM).
Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Metalliske konstruktionsmaterialer: processer, egenskaber, anvendelse |
Editors | Marcel Somers |
Publisher | Dansk Metallurgisk Selskab |
Publication date | 2003 |
Publication status | Published - 2003 |
Event | Dansk Metallurgisk Selskabs Vintermøde 2003 - Hotel og konferencecenter Trinity, Fredericia, Denmark Duration: 8 Jan 2003 → 10 Jan 2003 |
Conference
Conference | Dansk Metallurgisk Selskabs Vintermøde 2003 |
---|---|
Location | Hotel og konferencecenter Trinity |
Country/Territory | Denmark |
City | Fredericia |
Period | 08/01/2003 → 10/01/2003 |