Naturvidenskab har mening: Naturvidenskabens formål er ikke teknologi men dannelsen af et verdensbillede

Rolf W. Berg

    Research output: Contribution to journalJournal articleCommunication

    Abstract

    Naturvidenskab har mening. Af ROLF W. BERG lektor i kemi, DTU. Naturvidenskabens formål er ikke teknologi men dannelsen af et verdensbillede. Kommentar. Debatten om forholdet mellem naturvidenskab, teknik og humaniora ulmer stadig med ringe forståelse fagene imellem. Hvorfor er universitetsfagfolk så modvillige over for hinanden. Jeg synes, der er et behov for en præcisering af begreberne. Vi har behov for at skabe et verdensbillede, indsigt i naturen, tryghed, svar på hvorfor der er stjerner, hvad lyn er, hvorfor metal er blankt, hvordan flagermus finder vej i mørke, hvad AIDS er. Det er vigtigt med svar på de grundlæggende spørgsmål om liv og død. Hos naturfolk giver medicinmanden svar, vore præster forsøger det. Al religiøsitet rummer træk, som tjener til at forklare verdens indretning. Medicinmænds, præsters og naturvidenskabsmænds opgaver er beslægtede. Det gamle ret sammenhængende verdensbillede opdeler sig i nyere tid i et humanistisk og et naturvidenskabeligt. Man skelner mellem en ‘indre‘ og en ‘ydre‘ verden. ‘Specialiseringen‘ tillader en ret uafhængig udvikling, men vanskeligheder opstår. Naturvidenskab er nemlig begrænset, konkret og abstrakt, men får alligevel en kolossal succes. Tænk blot på teknologier som internet, rumrejser, globalisering, m.v. Naturvidenskabens formål er ikke teknologi men dannelsen af et verdensbillede. Naturen iagttages. Hypoteser dannes om, hvordan tingene hænger sammen. Vi gør forudsigelser om udfaldet af eksperimenter. Når velvalgte nøjagtige forsøg er lavet, kan vi bedømme hypotesen og korrigere. Til enhver tid anses den viden, som passer bedst som mest sand. Vi tilstræber et system uden indbyrdes modstrid. Iagttagelser struktureres sammenhængende. Når det lykkes, udvides verdensbilledet – en proces som også foregår nu, og som teknologien ‘lever af’. Enormt indviklet Men - verdensbilledet er ikke fuldstændigt, og dækker ikke behovet for at forstå vores egen situation. Naturvidenskaben beskæftiger sig ikke med individuelle (personlige) forhold. Nok omfattes menneskets biologi, men ikke den enkeltes personlige oplevelsesverden. Den videnskabelige metodes strenge krav om reproducerbarhed begrænser emnekredsen til observationer, der i princippet kan gøres af enhver observator, hvor og hvornår som helst, med samme resultat. Der fordres kontrol med alle indgående faktorer og en beskrivelse i et éntydigt sprog, så man sikrer sig, at det er samme eksperiment. Derfor finder f.eks. en japansk, kinesisk eller amerikansk forsker samme naturvidenskabelige sandhed uanset øvrig tankevirksomhed. Subjektive oplevelser (oplevelsen af mening med tilværelsen, fri vilje, o.s.v.) er karakteriseret ved, at ‘observationerne’ er personlige. ‘Omstændighederne’ er ikke kendt i detaljer. De kan ikke beskrives éntydigt, forståeligt på rette måde for enhver. Disse dele af menneskelivet hører ikke til i det, vi kalder naturvidenskab. Man kan sige, at det er en mangel ved naturvidenskaben, men sådan er det. Den har visse kvaliteter og har givet os den moderne civilisation, men den kan, kun det, den er beregnet til. Afrunder dette sagen? Formentlig ikke. Naturvidenskaben har et autoritært rygte. Graden af indviklethed i moderne teknologi er enorm. Det er svært at forstå alle de erkendelser og processer der kræves for at fremstille en computer.. Eneste chance for overskue det er at studere autoriteternes genialitet. Men mange mennesker har ingen lyst hertil. Vi føler os ret dumme; det er ikke en rar følelse, ikke sjovt at blive "talt ned til". En del af fagfjendtligheden skyldes nok også, at naturvidenskab og teknik (inklusive militærteknologi) har så meget magt over det moderne samfund. Det hele er blevet så raffineret, at man kun kan forstå det ved at ‘møde underdanigt op hos autoriteterne‘. En sådan levevis virker meget ubehagelig på folk, der har fået en fri opdragelse.
    Original languageDanish
    JournalInformation
    Volume22 Juli
    Pages (from-to)7
    ISSN1602-2572
    Publication statusPublished - 2004

    Cite this