Miljøvurdering af Grønlands affaldssystem

Affaldssystemet i Grønland, med 56.000 indbyggere, er karakteriseret ved deponering og forbrænding, samt begrænset eksport af metal og farligt affald til Danmark. Den samlede årlige produktion af affald er anslået til 50.000 ton, men datagrundlaget er begrænset og affaldets sammensætning har hidtil været ukendt. De spredte byer og bygder, klimaet og store afstande mellem bosættelserne og genanvendelsesindustrien skaber en kompleks problemstilling i forhold til affaldshåndteringen. Niveauet af den miljømæssige monitering af perkolater og gasser fra deponier, samt røggas fra forbrændingsanlæg, er derudover lavt. Sammensætningen af husholdningsaffaldet i Grønland er for første gang undersøgt i detaljer, hvor omkring 2000 kg husholdningsaffald fra hver 7. husstand igennem en uge i Sisimiut, er indsamlet og undersøgt. Det svarer til 15% af husstandene i Sisimiut, der som by udgør knap 10% af befolkningen i Grønland. Affaldet blev sorteret i 10 materialefraktioner, hvoraf de største fraktioner var bioaffald (43%) og brændbart affald (30%), (hvilket inkluderer alt brændbart, der ikke i ren tilstand er genanvendeligt). Derudover udgør papir 8% og glas 7%, mens de resterende 12% består af metal (uden aluminium) (1,5%), aluminium (0,5%), plastik (2,4%), træ (1,0%), ikke brændbart affald (1,8%) og farligt affald (1,2%). Det høje indhold af bioaffald og det lave indhold af papir gør affaldet væsentligt forskelligt fra dansk husholdningsaffald. Vandindhold, brændværdi og kemisk sammensætning af hver fraktion, er sammenlignelig med danske data. Den nuværende miljøpåvirkning fra affaldssystemet er modelleret ud fra et livscyklus- perspektiv ved brug af LCA-affaldsmodellen EASEWASTE. Resultatet viser, at den samlede potentielle miljøpåvirkning inden for blandt andet global opvarmning og forsuring, begrænser sig til nogle få hundrede personækvivalenter (PE) for det samlede system. Toksiske miljøpåvirkninger, herunder tungmetaller, bidrager med en langt større belastning på grund af luftemissioner fra forbrændingsanlæggene og perkolat fra deponierne, svarende til flere tusinde (PE) for hele systemet. En række scenearier er modelleret og viser at øget brug af forbrændingsteknologier, bedre udnyttelse af den producerede fjernvarme og forbedret indsamling af farligt affald er nøgleparametre til forbedring af det grønlandske affaldshåndteringssystem set i et miljømæssigt perspektiv. Kildesortering af genanvendelige materialer som papir, pap og bioaffald reducerer ikke affaldssystemets miljømæssige påvirkning på grund af tab af energi til fjernvarme og lang transport af materialer til genanvendelsesindustrien. Styrket indsats for øget forbrænding, bedre udnyttelse af produceret fjernvarme fra forbrændingsanlæggene og en solid indsats for borgerinddragelse til forbedret kildesortering og indsamling af farligt affald må anses for at være de afsluttende anbefalinger som resultat af ovennævnte modelleringer.