Metodetilgange for beregning af økonomisk skade på bygninger til risikoanalyser ifm. klimatilpasning

Karsten Arnbjerg-Nielsen, Toke Panduro, Trine Toft Andersen, Maria Facchin Asmussen, Ditte Søegaard Nielsen

Research output: Book/ReportReportCommissioned

539 Downloads (Pure)

Abstract

Danmark har over de seneste årtier oplevet en kraftig stigning i antallet og kraftigheden af oversvømmelser. Denne tendens vil med stor sikkerhed blive forstærket yderligere fremover som følge af klimaændringer. Oversvømmelserne har medført store omkostninger, og der planlægges p.t. en lang række tiltag; især i byområder og langs kysterne. Tiltagene benævnes under et som klimatilpasning, hvilket indebærer, at formålet primært er at mindske risikoen for oversvømmelse til et acceptabelt niveau nu og i fremtiden.

Økonomiske analyser kan hjælpe med at klarlægge hvilke typer af tiltag, der bør overvejes. For at kunne lave sådanne analyser er det vigtigt at kunne beregne en gennemsnitlig årlig skade før og efter et tiltag. Denne gevinst i form af en risikoreduktion, skal så sammenlignes med de omkostninger, som tiltaget medfører. Den gennemsnitlige årlige skade er baseret på beregninger af den teoretiske skade udtrykt i form af en skadesfunktion, der beskriver, hvordan oversvømmelser medfører omkostninger ved at skade sårbare elementer, såsom bygninger.

Rapporten gennemgår teoretiske overvejelser i forbindelse med at værdisætte de omkostninger, som samfundet oplever i forbindelse med oversvømmelser. Der er vigtige metodiske overvejelser omkring afgrænsninger i tid og sted, fordi store oversvømmelser påvirker store landområder i mange årtier. Formålet med at opstille en model for skaderne skal derfor være meget klart kommunikeret. Der er stor forskel på, om man vil beregne et beløb, der modsvarer en genanskaffelse af genstande i forbindelse med en afgrænset, konkret oversvømmelse, vil opgøre konsekvenserne af en stor oversvømmelse i et større område med længere tidsmæssig påvirkning af området selv og naboområderne, eller endelig vil vurdere hvilke omkostninger et samfund vil skulle medtage i en længere serie af oversvømmelser, der rammer forskellige områder. Den første model er meget velegnet til at beskrive f.eks. forsikringsselskabers overvejelser, men er mindre egnet til at lave nationale samfundsøkonomiske analyser. Formålet med modellen vil også have betydning for, hvordan den konkrete, matematiske formulering af skadesfunktionerne bør udformes.

De relativt hyppige oversvømmelser de seneste år har medført, at der er udviklet metoder til prissætning baseret på danske data. Tre metoder diskuteres, benævnt Serviceniveaubekendtgørelsen, Oversvømmelsesloven, og SkadesØkonomi. De tre metoder anvender delvist forskellige data til at opstille skadesfunktioner, og typen af skadesfunktioner er også forskellige. Overordnet er de tre metoder dog baseret på den samme teoretiske afgrænsning, idet de alle fokuserer på genanskaffelsesomkostninger. Endvidere er alle tre metoder fokuserede på at opstille simple skadesfunktioner i form af middelværdier uden at afrapportere usikkerheder eller alternative modelformuleringer af skadesfunktionerne.

De tre metoder beregner meget forskellige omkostninger for samme bygning, selv om skadesfunktionerne kun er baseret på én variabel til beskrivelse af faren (vanddybden) og få variable til at beskrive bygninger (bygningsstørrelse og bygningsværdi). Det kan ikke anbefales at vælge én af metoderne til at beregne nationale skøn på omkostninger for oversvømmelser. Såfremt der ønskes opstillet en fælles skadesfunktion for bygninger, bør den som minimum opstilles baseret på det samlede datasæt. Den samlede skade bør også korrigeres i forhold til, at alle de anvendte metoder har en tendens til at undervurdere den økonomiske skade.

Det er påvist, at de forskellige metoder har forskellige effekter på ulighed, baseret på hvilken modelstruktur de har til at beskrive sårbarheden af bygninger. Det er derfor vigtigt, at modelstrukturen overvejes i forhold til både at beskrive data godt, samt hvordan modellen fungerer i forhold til anvendelsen i cost-benefit analyser. I forhold til en samlet model virker Serviceniveaubekendtgørelsen til at mangle en afhængighed af vanddybden. Oversvømmelsesloven og SkadesØkonomi beskriver skadesfunktioner for bygninger ved hhv. bygningens værdi og bygningens størrelse. SkadesØkonomi er den af de to metoder, der mindst øger den regionale ulighed i forbindelse med evaluering af klimatilpasningstiltag, mens Oversvømmelsesloven i højere grad end SkadesØkonomi forsøger at tage hensyn til bygningens egenskaber. Ingen af metoderne er ideelle til generel anvendelse.

Fremadrettet bør det undersøges, hvilke data, der er tilgængelige og hvilke metoder, der bedst kan anvendes til at analysere data. For at sikre åbenhed omkring beslutningerne bør såvel data som modeller stilles til rådighed for offentligheden.
Original languageDanish
Place of PublicationKgs. Lyngby
PublisherDTU Institut for Miljø og Ressourceteknologi
Number of pages64
Commissioning bodyMinistry of Environment and Food of Denmark
Publication statusPublished - 2022

Bibliographical note

Rapporten er udarbejdet i perioden oktober – december 2022. Der har været nedsat en følgegruppe med deltagelse af opdragsgiver med følgende sammensætning:

Miljøministeriet: Mathilde Zilén Pedersen og Malene Linderoth
Miljøstyrelsen: Malde Volmer Beinthin og Anders Bo Jensen
Kystdirektoratet: Kaija Jumppanen Andersen og Urs Brandt

Cite this