Abstract
”Jeg interesserer mig ikke for forandringsledelse, jeg interesserer mig for ledelse som en stabiliserende faktor”.1 (Karl Weick)
Det indledende citat kommer fra den store organisationsteoretiker Karl Weick (f. 1936), og faldt som svar på, hvad han mente om Change Management - forandringsledelse. Dette kapitel handler om meningsskabelse og forandringsledelse. Vores hovedpointe i kapitlet er, at lederen i sundhedsvæsnet i overvejende grad ikke skal skabe nye forandringer, men derimod har til opgave at forankre og skabe mening i de mange forandringer, der altid allerede er i gang.
Kapitlet er skrevet til ledere i sundhedsvæsnet fra afsnits- til direktionsniveau. Lederen vil få inspiration og værktøjer til, hvordan man som leder kan skabe mening og forankre forandringer i hverdagen.
Vi tror, at langt det meste af lederens hverdag handler om at skabe mening i alt det nye og sammen med medarbejderne at forankre det i dagligdagen. Vi bliver aldrig færdige med at implementere forandringer – der skal skabes mening i dem hver eneste dag – det er den måde, vi forankrer dem på. Kapitlet kommer primært til at handle om, hvordan man som leder af fagprofessionelle, kan forankre de mange nye tiltag i hverdagen, og hvordan man skaber mening i de mange forandringer, der nogle gange kan opleves som meningsløse. Efter læsningen er det vores håb, at lederen har fået et nyt forandringsledelsesperspektiv med sig og flere konkrete værktøjer til at håndtere forandringer som en dagligdags foreteelse, hvor det i bund og grund handler om at handle de mange forandringer gode.

Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Hvordan leder vi fremtidens sundhedsvæsen? : En antologi om ledelse i et sundhedsvæsen under transformation |
Editors | Mickael Bech, Per Jørgensen, Søren Barlebo Rasmussen |
Number of pages | 11 |
Publisher | FADL's Forlag |
Publication date | 2024 |
Chapter | 10 |
ISBN (Print) | 9788794454124 |
Publication status | Published - 2024 |