Mellemmåltider: Kortfattet oversigt vedrørende litteraturen på området

Naja Collovich Pihl, Lene Møller Christensen, Sisse Fagt

Research output: Book/ReportReportCommissioned

250 Downloads (Pure)

Abstract

DTU Fødevareinstituttet har foretaget en kortfattet gennemgang af primært dansk litteratur vedrørende mellemmåltider blandt danske børn og voksne samt gennemgået de retningslinjer og anbefalinger, der foreligger for indtag og ernæringsmæssig sammensætning af mellemmåltider. Desuden er markedsundersøgelser om mellemmåltider samt andre undersøgelser om købsadfærd vedr. mellemmåltider inddraget i det omfang, det har været tilgængeligt. I det følgende gives en kort sammenfatning af resultaterne. Børn og unges mellemmåltidsvaner og indtag Der er lavet en del undersøgelser, som i mere eller mindre grad belyser børn og unges mellemmåltidsvaner og indtag. Den overvejende del af undersøgelserne har beskæftiget sig med institutionsområdet, som dækker over vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner. Færre rapporter foreligger for mellemmåltider i sportshaller, mens den nationale kostundersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet kan tegne et repræsentativt billede af børn og unges indtag i forhold til mellemmåltiderne, dog med undtagelse af gruppen af de mindste børn under 4 år. Resultater fra DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse 2000-2004 viser, at børn og unges mellemmåltider er relativt fedtfattige, men til gengæld bidrager med det meste af dagens sukker, og at der er behov for en ændring af børn og unges indtag af mellemmåltider i en sundere retning. De hyppigst spiste fødevarer til mellemmåltiderne omfatter slik, brød (med/uden pålæg), kage og frugt. I vuggestuer og børnehaver medbringes eller serveres mellemmåltider både formiddag og eftermiddag. Vuggestue- og børnehavebørnenes indtag af mellemmåltider i institutioner er kun belyst i én undersøgelse, og det fremgår, at børnene hovedsageligt indtager frugt til formiddagsmåltidet og frugt, brød og mælk til eftermiddagsmåltidet. Denne undersøgelse har dog ikke belyst mellemmåltider tilbudt ved særlige lejligheder. På institutionsområdet er det i skolen hovedsageligt formiddagsmåltidet, som er relevant at fokusere på, mens det i fritidsinstitutionerne overvejende er eftermiddagsmåltidet. Undersøgelser har hovedsageligt dækket udbuddet af forskellige fødevarer i skoler og fritidsinstitutioner frem for indtaget hos børnene. Udbuddet i skolerne er blevet sundere siden 2000 med mere frugt og grønt og mindre slik, kage og chips, men der er stadig behov for forbedringer. I fritidsinstitutioner er der behov for at øge tilgængeligheden af frugt, grønt, fuldkornsbrød og fisk til eftermiddagsmåltidet. Fra undersøgelser i sportshaller fremgår det af resultaterne, at der er potentielle mellemmåltidsprodukter i cafeterierne, og at det overvejende er i forbindelse med kampe og stævner frem for til træning, at produkterne købes. Der indtages mange tomme kalorier, hvor pigerne overvejende spiser slik, chokolade, is o. lign., mens drengene især indtager fastfood. Der er et stort socialt fællesskab forbundet med at gøre indkøb i cafeterierne, og indkøbene skal således gerne have delepotentiale som f.eks. pommes frites. Voksnes mellemmåltidsvaner og indtag På baggrund af gennemgangen af litteraturen vurderes det, at der i høj grad mangler valide og repræsentative undersøgelser, der beskæftiger sig med den voksne befolknings mellemmåltidsvaner og indtag. Der findes ikke publicerede resultater omkring indtaget af mellemmåltider blandt voksne i forbindelse med den nationale kostundersøgelse 2000-2008. Blandt voksne er der kun lavet undersøgelser i særlige arenaer som på kontorarbejdspladser og i transportsektoren samt ved udsalgssteder, som bruges af folk med mobile arbejdspladser. Det primære fokus i undersøgelserne har været indtag af hurtigmad og ikke specifikt mellemmåltider. De få inkluderede undersøgelser viser, at der er en del fastfoodprodukter, som udgør mellemmåltider, og at den franske hotdog ofte indtages udenfor hovedmåltiderne. Det vurderes, at en overvejende del af fastfood produkterne består af hvidt brød og kun indeholder begrænsede mængder frugt, grønt og fisk, hvilket er problematisk i forhold til at efterleve de officielle kostråd og bevare normalvægten. Retningslinjer og anbefalinger for mellemmåltider til børn og voksne Der findes retningslinjer og anbefalinger for mellemmåltider til børn og unge både med hensyn til hvor mange mellemmåltider, der bør indtages og hvilke fødevarer, som kan indgå i sunde mellemmåltider. Til vuggestue-, børnehave- og skolebørn anbefales det, at der indtages et mellemmåltid om formiddagen og om eftermiddagen. Dertil kan der afhængig af barnets alder tilbydes et måltid sent på eftermiddagen eller om aftenen. Der lægges vægt på, at mellemmåltiderne bør være et supplement til hovedmåltiderne, og at der bør indgå fødevarer, som det er svært at få nok af til hovedmåltiderne så som frugt, grønt, groft brød, gryn og fisk. På voksenområdet findes der ikke deciderede retningslinjer og anbefalinger for mellemmåltider, men der er udarbejdet inspirationsmateriale vedr. frugtordninger samt frugt og grønt til møder på arbejdspladser. Derudover gælder overordnet de Nordiske Næringsstofanbefalinger, hvoraf det fremgår, at voksne bør spise 1-3 mellemmåltider, som tilsammen bidrager med 5-30% af dagens samlede energiindtag. Desuden påpeges i ”Anbefalinger for den danske institutionskost” at mellemmåltider bør være vigtige bidrag til dagens samlede energi- og næringsstofindtagelse, og at de kan indeholde frugt, grøntsager og fuldkornsbrød med pålæg. Ernæringsmæssig kvalitet af potentielle mellemmåltidsprodukter Fødevarer, som kan indtages til mellemmåltider, spænder fra at være sunde fødevarer som f.eks. et æble til at være energitætte fastfood produkter som en fransk hotdog. Fastfood produkterne indeholder generelt meget energi, salt og fedt og kun lidt frugt og grønt samt kostfibre. De er dermed potentielt næringsstoffattige, hvilket er problematisk i forhold til at efterleve de officielle kostråd og bevare normalvægten. Sammenlignet med krav til nøglehulsmærkede produkter indeholder eksisterende fastfood produkter langt over minimumsgrænsen for energiindhold. Markedet for mellemmåltider Markedet for mellemmåltidsprodukter er stort og spænder fra at udbydes i små kiosker og lignende til take-away/fastfood restaurationer, men også de store dagligvarebutikker har adskillige produkter, der kan udgøre et mellemmåltid. Der er et stort marked for mellemmåltider i fastfood produkterne, men der findes kun begrænset litteratur på området. Der mangler i høj grad undersøgelser, som belyser i hvilke sammenhænge fastfood indtages og hvorvidt fastfood udgør et hoved- eller mellemmåltid. Konklusion Der ses et behov for sundere alternativer til de eksisterende energitætte og næringsstoffattige fastfood- og convenience produkter, som indtages mellem hovedmåltiderne i visse grupper af befolkningen. Den aktuelle gennemgang af litteraturen giver et fragmentarisk billede af danskernes mellemmåltidsvaner, og der mangler undersøgelser, som dækker flere arenaer, og som dækker individets indtag over hele dagen frem for de øjebliksbilleder, den inkluderede litteratur bidrager med. Det fremgår af litteraturen, at der mangler en klar definition af begrebet mellemmåltid. Desuden overskrider eksisterende fastfood produkter på markedet i stort grad minimumskravet for energiindhold for nøglehulsmærkede produkter, og det bør overvejes, om der skal indføres både minimum- og maksimumsgrænser for energiindhold af produkter beregnet som et mellemmåltid.
Original languageDanish
Place of PublicationSøborg
PublisherDTU Fødevareinstituttet
Edition1
Number of pages62
ISBN (Print)978-87-92763-00-6
Commissioning bodyDanish Veterinary and Food Administration
Publication statusPublished - 2011

Cite this