Abstract

Makrelbestanden i Nordatlanten har gennem de seneste år ændret sig dramatisk, både med hensyn til bestandskomponenterne, bestandsstørrelsen og ikke mindst makrellens udbredelse. Da makrellen desuden er en bestand med et ganske stort udbredelsesområde og med meget stor international interesse, er det vigtigt, at Danmark styrker kapaciteten og vidensgrundlaget indenfor denne bestand for at kunne yde indflydelse på de forvaltningsmæssige beslutninger. I 2020 blev der landet lidt over 1 mio. tons makrel i alt, og af dette var de danske landinger på lidt over 35.500 tons.

Projektets formål har været at forbedre bestandsvurderingen og forvaltningen af makrel med fokus på makrellens Nordsøkomponent, hvor der især er en mangelfuld viden omkring udbredelse og biologi. Dette er blevet gjort ved at opbygge viden og gennemføre fire danske trawltogter (2018, 2019, 2020 og 2021) målrettet makrel i Nordsøen, som skal kombineres med de i forvejen gennemførte trawltogter fra det nordlige Atlanterhav. Resultaterne fra de danske trawltogter er blevet præsenteret hvert år til WGIPS og WGWIDE, som er de ICES-arbejdsgrupper, der har ansvar for hhv. makreltogterne og bestandsvurderingen af makrel.

Som en del af projektet er der gennemført forsøg med at udvikle en multibeamsonar, der kan registrere de makrel, der søger under det pelagiske trawl under trækket. Projektet har også forsøgt at forbedre de kommercielle biologiske indsamlinger ved at udvælge den del af flåden, der går målrettet efter de pelagiske bestande, for at få en målrettet indsamling på de danske fartøjer, der står for hovedparten af landingerne. Dette er især vigtigt, fordi en meget stor andel af det danske makrelfiskeri landes i udlandet.

Som et supplement til de prøver, som fiskerne selv skal indsamle, har vi gennem NordMak-projektet fået et samarbejde op at køre med Skawinspection, som har givet mulighed for at benytte alternative data, som indsamles regelmæssigt af industrien. Her har vi undersøgt om information fra disse data vil give en forbedret bestandsvurdering. Desuden har vi i projektet undersøgt makrels fødegrundlag gennem maveprøver indsamlet på makreltogterne for at få en større viden om, hvilke typer af byttedyr makrellen går efter inde i Nordsøen. Her var det især sildefisk (hovedsageligt sild og brisling), som bidrog mest til total byttevægt blandt byttefiskgrupperne, efterfulgt af andre fisk som tobis og torskefisk. Der blev fundet et tydeligt geografisk mønster.
Original languageDanish
Place of PublicationKgs. Lyngby, Danmark
PublisherDTU Aqua
Number of pages37
ISBN (Electronic)978-87-7481-326-2
Publication statusPublished - 2022
SeriesDTU Aqua-rapport
Number398-2022
ISSN1395-8216

Cite this