Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Research output: Book/ReportReportCommissioned

225 Downloads (Pure)

Abstract

Denne rapport beskriver kostvaner for voksne (20-75 år) med kort uddannelse i forhold til dagens måltider. Kort uddannelse defineres som højst en grundskoleeksamen eller erhvervsfaglig uddannelse. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider samt hverdag/weekend. Resultaterne vises for mænd og kvinder separat og samlet. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i 2005-2008. I alt 537 mænd og 535 kvinder i alderen 20-75 år indgår i rapporten. Alle har registreret deres måltider i 7 dage, og der indgår derfor kostregistreringer for godt 7500 dage.
Voksne med kort uddannelse har et regelmæssigt måltidsmønster, hvor morgenmad, aftensmad og mellemmåltidet om eftermiddagen og sent om aftenen indtages jævnligt af 80-97 % af de voksne.
Frokosten og mellemmåltidet om formiddagen er de måltider, som oftest springes over. Til hovedmåltiderne
indtager både mænd og kvinder i gennemsnit ca. 75 % af det daglige energiindtag, mens ca. 25 % indtages til mellemmåltiderne.
Morgenmad indeholder hvedebrød med fedtstof, ost og syltetøj og/eller surmælksprodukter samt kaffe, vand, mælk og juice. Frokost indeholder primært rugbrød med kødpålæg, frugt og/eller grønt som tilbehør samt vand, sodavand og kaffe. Aftensmad indeholder især varme kødretter med kartofler, grøntsager som tilbehør, og fastfood (især mænd) samt vand, sodavand, øl og vin. Mellemmåltidet om formiddagen består typisk af frugt og vand, og om eftermiddagen består det af frugt, kage, vand og kaffe. Endelig indeholder mellemmåltidet om aftenen kage, slik, chokolade samt frugt, vand, kaffe og øl – øl mest i weekenden.
Mellemmåltidet om eftermiddagen bidrager i gennemsnit med mest frugt, mens aftensmaden bidrager med flest grøntsager. Morgen-, aftensmad og mellemmåltidet om formiddagen bidrager med mindst frugt, mens morgenmad samt mellemmåltidet om formiddagen, og aftenen bidrager med færrest grøntsager. Der er både behov for at øge antallet af måltider med frugt og grønt samt mængden af især grøntsager.
Voksnes kost indeholder for meget fedt, sukker og alkohol samt for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedtrige kød- og mælkeprodukter, sukkersødede læskedrikke, øl og vin, samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fisk, mens morgenmad bidrager med mindst. Da mange (ca. 25 %) heller ikke spiser fisk til frokost og/eller aftensmad, er der basis for først og fremmest at øge antallet af personer, der spiser måltider med fisk. Havregryn spises især til morgenmad og rugbrød til frokost. For at øge indtaget af fuldkorn (og kostfibre) bør en del af det fine hvedebrød erstattes med rugbrød eller andet fuldkornsbrød. Desuden bør indtaget af havregryn eller andre morgenmadscerealier med fuldkorn øges på bekostning af cornflakes o.l.
Indtaget af sukkerrige fødevarer er størst i aftensmad samt i mellemmåltider om eftermiddagen og aftenen. Der er basis for at øge indtaget af måltider med fuldkornsbrød, fedtfattigt pålæg, grønt og evt. frugt samt reducere indtaget af kage, slik og chokolade til mellemmåltiderne. Derudover bør indtaget af sodavand o.l. reduceres i både aftensmad og mellemmåltider. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fedt, og det er vigtigt at anvende pålæg, kød og mejeriprodukter med lavt fedtindhold, samt begrænse indtaget af fede produkter og fastfood til særlige lejligheder.
Det gennemsnitlige indtag af øl, vin og spiritus er størst til aftensmad og mellemmåltidet om aftenen. Der drikkes mest alkohol i weekenden. Indtaget af alkoholiske drikkevarer bør reduceres for både mænd og kvinder, og mænds indtag af alkohol evt. erstattes af vand. Kosten blandt kvinder med kort uddannelse lever bedre op til anbefalingerne end kosten blandt mænd med kort uddannelse, idet mænd spiser færre kostfibre, mere fedt og alkohol. Mænd springer også lidt oftere måltider over end kvinder. En indsats til forbedring af danskernes kostvaner bør derfor tage højde for forskellene i mænd og kvinders kostvaner. Kortuddannede mænd og kvinders kost i weekenden (fra fredag aftensmad til søndag sen aften) er af en mindre god ernæringsmæssig kvalitet end kosten i hverdagene. På nær alkohol er forskellene dog små. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor både fokusere på hverdagenes og weekendens måltider.
Den største andel af hovedmåltider, som spises uden for hjemmet (inkl. madpakke), er frokost til
hverdag, men både mænd og kvinder med kort uddannelse tilbereder og spiser langt de fleste hovedmåltider
hjemme. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor primært fokusere på måltider i hjemmet, men måltider tilberedt uden for hjemmet kan også forbedres.
Original languageDanish
Place of PublicationSøborg
PublisherDTU Fødevareinstituttet
Number of pages62
ISBN (Electronic)978-87-92763-68-6
Publication statusPublished - 2013

Cite this

@book{4cb3ee72b9b94b34bfda65c1d933bdbb,
title = "M{\aa}ltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008",
abstract = "Denne rapport beskriver kostvaner for voksne (20-75 {\aa}r) med kort uddannelse i forhold til dagens m{\aa}ltider. Kort uddannelse defineres som h{\o}jst en grundskoleeksamen eller erhvervsfaglig uddannelse. I rapporten beskrives m{\aa}ltidsm{\o}nster, indtag af energi, makron{\ae}ringsstoffer og f{\o}devarer fordelt p{\aa} tre hovedm{\aa}ltider og tre mellemm{\aa}ltider samt hverdag/weekend. Resultaterne vises for m{\ae}nd og kvinder separat og samlet. Rapporten er baseret p{\aa} data fra Den nationale unders{\o}gelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i 2005-2008. I alt 537 m{\ae}nd og 535 kvinder i alderen 20-75 {\aa}r indg{\aa}r i rapporten. Alle har registreret deres m{\aa}ltider i 7 dage, og der indg{\aa}r derfor kostregistreringer for godt 7500 dage.Voksne med kort uddannelse har et regelm{\ae}ssigt m{\aa}ltidsm{\o}nster, hvor morgenmad, aftensmad og mellemm{\aa}ltidet om eftermiddagen og sent om aftenen indtages j{\ae}vnligt af 80-97 {\%} af de voksne.Frokosten og mellemm{\aa}ltidet om formiddagen er de m{\aa}ltider, som oftest springes over. Til hovedm{\aa}ltiderneindtager b{\aa}de m{\ae}nd og kvinder i gennemsnit ca. 75 {\%} af det daglige energiindtag, mens ca. 25 {\%} indtages til mellemm{\aa}ltiderne.Morgenmad indeholder hvedebr{\o}d med fedtstof, ost og syltet{\o}j og/eller surm{\ae}lksprodukter samt kaffe, vand, m{\ae}lk og juice. Frokost indeholder prim{\ae}rt rugbr{\o}d med k{\o}dp{\aa}l{\ae}g, frugt og/eller gr{\o}nt som tilbeh{\o}r samt vand, sodavand og kaffe. Aftensmad indeholder is{\ae}r varme k{\o}dretter med kartofler, gr{\o}ntsager som tilbeh{\o}r, og fastfood (is{\ae}r m{\ae}nd) samt vand, sodavand, {\o}l og vin. Mellemm{\aa}ltidet om formiddagen best{\aa}r typisk af frugt og vand, og om eftermiddagen best{\aa}r det af frugt, kage, vand og kaffe. Endelig indeholder mellemm{\aa}ltidet om aftenen kage, slik, chokolade samt frugt, vand, kaffe og {\o}l – {\o}l mest i weekenden.Mellemm{\aa}ltidet om eftermiddagen bidrager i gennemsnit med mest frugt, mens aftensmaden bidrager med flest gr{\o}ntsager. Morgen-, aftensmad og mellemm{\aa}ltidet om formiddagen bidrager med mindst frugt, mens morgenmad samt mellemm{\aa}ltidet om formiddagen, og aftenen bidrager med f{\ae}rrest gr{\o}ntsager. Der er b{\aa}de behov for at {\o}ge antallet af m{\aa}ltider med frugt og gr{\o}nt samt m{\ae}ngden af is{\ae}r gr{\o}ntsager.Voksnes kost indeholder for meget fedt, sukker og alkohol samt for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedtrige k{\o}d- og m{\ae}lkeprodukter, sukkers{\o}dede l{\ae}skedrikke, {\o}l og vin, samt for lavt et indtag af fisk, gr{\o}ntsager og fuldkornsprodukter. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fisk, mens morgenmad bidrager med mindst. Da mange (ca. 25 {\%}) heller ikke spiser fisk til frokost og/eller aftensmad, er der basis for f{\o}rst og fremmest at {\o}ge antallet af personer, der spiser m{\aa}ltider med fisk. Havregryn spises is{\ae}r til morgenmad og rugbr{\o}d til frokost. For at {\o}ge indtaget af fuldkorn (og kostfibre) b{\o}r en del af det fine hvedebr{\o}d erstattes med rugbr{\o}d eller andet fuldkornsbr{\o}d. Desuden b{\o}r indtaget af havregryn eller andre morgenmadscerealier med fuldkorn {\o}ges p{\aa} bekostning af cornflakes o.l.Indtaget af sukkerrige f{\o}devarer er st{\o}rst i aftensmad samt i mellemm{\aa}ltider om eftermiddagen og aftenen. Der er basis for at {\o}ge indtaget af m{\aa}ltider med fuldkornsbr{\o}d, fedtfattigt p{\aa}l{\ae}g, gr{\o}nt og evt. frugt samt reducere indtaget af kage, slik og chokolade til mellemm{\aa}ltiderne. Derudover b{\o}r indtaget af sodavand o.l. reduceres i b{\aa}de aftensmad og mellemm{\aa}ltider. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fedt, og det er vigtigt at anvende p{\aa}l{\ae}g, k{\o}d og mejeriprodukter med lavt fedtindhold, samt begr{\ae}nse indtaget af fede produkter og fastfood til s{\ae}rlige lejligheder.Det gennemsnitlige indtag af {\o}l, vin og spiritus er st{\o}rst til aftensmad og mellemm{\aa}ltidet om aftenen. Der drikkes mest alkohol i weekenden. Indtaget af alkoholiske drikkevarer b{\o}r reduceres for b{\aa}de m{\ae}nd og kvinder, og m{\ae}nds indtag af alkohol evt. erstattes af vand. Kosten blandt kvinder med kort uddannelse lever bedre op til anbefalingerne end kosten blandt m{\ae}nd med kort uddannelse, idet m{\ae}nd spiser f{\ae}rre kostfibre, mere fedt og alkohol. M{\ae}nd springer ogs{\aa} lidt oftere m{\aa}ltider over end kvinder. En indsats til forbedring af danskernes kostvaner b{\o}r derfor tage h{\o}jde for forskellene i m{\ae}nd og kvinders kostvaner. Kortuddannede m{\ae}nd og kvinders kost i weekenden (fra fredag aftensmad til s{\o}ndag sen aften) er af en mindre god ern{\ae}ringsm{\ae}ssig kvalitet end kosten i hverdagene. P{\aa} n{\ae}r alkohol er forskellene dog sm{\aa}. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner b{\o}r derfor b{\aa}de fokusere p{\aa} hverdagenes og weekendens m{\aa}ltider.Den st{\o}rste andel af hovedm{\aa}ltider, som spises uden for hjemmet (inkl. madpakke), er frokost tilhverdag, men b{\aa}de m{\ae}nd og kvinder med kort uddannelse tilbereder og spiser langt de fleste hovedm{\aa}ltiderhjemme. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner b{\o}r derfor prim{\ae}rt fokusere p{\aa} m{\aa}ltider i hjemmet, men m{\aa}ltider tilberedt uden for hjemmet kan ogs{\aa} forbedres.",
author = "Christensen, {Lene M{\o}ller} and Karsten K{\o}rup and Ellen Trolle and Sisse Fagt",
year = "2013",
language = "Dansk",
publisher = "DTU F{\o}devareinstituttet",

}

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008. / Christensen, Lene Møller; Kørup, Karsten; Trolle, Ellen; Fagt, Sisse.

Søborg : DTU Fødevareinstituttet, 2013. 62 p.

Research output: Book/ReportReportCommissioned

TY - RPRT

T1 - Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

AU - Christensen, Lene Møller

AU - Kørup, Karsten

AU - Trolle, Ellen

AU - Fagt, Sisse

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - Denne rapport beskriver kostvaner for voksne (20-75 år) med kort uddannelse i forhold til dagens måltider. Kort uddannelse defineres som højst en grundskoleeksamen eller erhvervsfaglig uddannelse. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider samt hverdag/weekend. Resultaterne vises for mænd og kvinder separat og samlet. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i 2005-2008. I alt 537 mænd og 535 kvinder i alderen 20-75 år indgår i rapporten. Alle har registreret deres måltider i 7 dage, og der indgår derfor kostregistreringer for godt 7500 dage.Voksne med kort uddannelse har et regelmæssigt måltidsmønster, hvor morgenmad, aftensmad og mellemmåltidet om eftermiddagen og sent om aftenen indtages jævnligt af 80-97 % af de voksne.Frokosten og mellemmåltidet om formiddagen er de måltider, som oftest springes over. Til hovedmåltiderneindtager både mænd og kvinder i gennemsnit ca. 75 % af det daglige energiindtag, mens ca. 25 % indtages til mellemmåltiderne.Morgenmad indeholder hvedebrød med fedtstof, ost og syltetøj og/eller surmælksprodukter samt kaffe, vand, mælk og juice. Frokost indeholder primært rugbrød med kødpålæg, frugt og/eller grønt som tilbehør samt vand, sodavand og kaffe. Aftensmad indeholder især varme kødretter med kartofler, grøntsager som tilbehør, og fastfood (især mænd) samt vand, sodavand, øl og vin. Mellemmåltidet om formiddagen består typisk af frugt og vand, og om eftermiddagen består det af frugt, kage, vand og kaffe. Endelig indeholder mellemmåltidet om aftenen kage, slik, chokolade samt frugt, vand, kaffe og øl – øl mest i weekenden.Mellemmåltidet om eftermiddagen bidrager i gennemsnit med mest frugt, mens aftensmaden bidrager med flest grøntsager. Morgen-, aftensmad og mellemmåltidet om formiddagen bidrager med mindst frugt, mens morgenmad samt mellemmåltidet om formiddagen, og aftenen bidrager med færrest grøntsager. Der er både behov for at øge antallet af måltider med frugt og grønt samt mængden af især grøntsager.Voksnes kost indeholder for meget fedt, sukker og alkohol samt for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedtrige kød- og mælkeprodukter, sukkersødede læskedrikke, øl og vin, samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fisk, mens morgenmad bidrager med mindst. Da mange (ca. 25 %) heller ikke spiser fisk til frokost og/eller aftensmad, er der basis for først og fremmest at øge antallet af personer, der spiser måltider med fisk. Havregryn spises især til morgenmad og rugbrød til frokost. For at øge indtaget af fuldkorn (og kostfibre) bør en del af det fine hvedebrød erstattes med rugbrød eller andet fuldkornsbrød. Desuden bør indtaget af havregryn eller andre morgenmadscerealier med fuldkorn øges på bekostning af cornflakes o.l.Indtaget af sukkerrige fødevarer er størst i aftensmad samt i mellemmåltider om eftermiddagen og aftenen. Der er basis for at øge indtaget af måltider med fuldkornsbrød, fedtfattigt pålæg, grønt og evt. frugt samt reducere indtaget af kage, slik og chokolade til mellemmåltiderne. Derudover bør indtaget af sodavand o.l. reduceres i både aftensmad og mellemmåltider. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fedt, og det er vigtigt at anvende pålæg, kød og mejeriprodukter med lavt fedtindhold, samt begrænse indtaget af fede produkter og fastfood til særlige lejligheder.Det gennemsnitlige indtag af øl, vin og spiritus er størst til aftensmad og mellemmåltidet om aftenen. Der drikkes mest alkohol i weekenden. Indtaget af alkoholiske drikkevarer bør reduceres for både mænd og kvinder, og mænds indtag af alkohol evt. erstattes af vand. Kosten blandt kvinder med kort uddannelse lever bedre op til anbefalingerne end kosten blandt mænd med kort uddannelse, idet mænd spiser færre kostfibre, mere fedt og alkohol. Mænd springer også lidt oftere måltider over end kvinder. En indsats til forbedring af danskernes kostvaner bør derfor tage højde for forskellene i mænd og kvinders kostvaner. Kortuddannede mænd og kvinders kost i weekenden (fra fredag aftensmad til søndag sen aften) er af en mindre god ernæringsmæssig kvalitet end kosten i hverdagene. På nær alkohol er forskellene dog små. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor både fokusere på hverdagenes og weekendens måltider.Den største andel af hovedmåltider, som spises uden for hjemmet (inkl. madpakke), er frokost tilhverdag, men både mænd og kvinder med kort uddannelse tilbereder og spiser langt de fleste hovedmåltiderhjemme. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor primært fokusere på måltider i hjemmet, men måltider tilberedt uden for hjemmet kan også forbedres.

AB - Denne rapport beskriver kostvaner for voksne (20-75 år) med kort uddannelse i forhold til dagens måltider. Kort uddannelse defineres som højst en grundskoleeksamen eller erhvervsfaglig uddannelse. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider samt hverdag/weekend. Resultaterne vises for mænd og kvinder separat og samlet. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i 2005-2008. I alt 537 mænd og 535 kvinder i alderen 20-75 år indgår i rapporten. Alle har registreret deres måltider i 7 dage, og der indgår derfor kostregistreringer for godt 7500 dage.Voksne med kort uddannelse har et regelmæssigt måltidsmønster, hvor morgenmad, aftensmad og mellemmåltidet om eftermiddagen og sent om aftenen indtages jævnligt af 80-97 % af de voksne.Frokosten og mellemmåltidet om formiddagen er de måltider, som oftest springes over. Til hovedmåltiderneindtager både mænd og kvinder i gennemsnit ca. 75 % af det daglige energiindtag, mens ca. 25 % indtages til mellemmåltiderne.Morgenmad indeholder hvedebrød med fedtstof, ost og syltetøj og/eller surmælksprodukter samt kaffe, vand, mælk og juice. Frokost indeholder primært rugbrød med kødpålæg, frugt og/eller grønt som tilbehør samt vand, sodavand og kaffe. Aftensmad indeholder især varme kødretter med kartofler, grøntsager som tilbehør, og fastfood (især mænd) samt vand, sodavand, øl og vin. Mellemmåltidet om formiddagen består typisk af frugt og vand, og om eftermiddagen består det af frugt, kage, vand og kaffe. Endelig indeholder mellemmåltidet om aftenen kage, slik, chokolade samt frugt, vand, kaffe og øl – øl mest i weekenden.Mellemmåltidet om eftermiddagen bidrager i gennemsnit med mest frugt, mens aftensmaden bidrager med flest grøntsager. Morgen-, aftensmad og mellemmåltidet om formiddagen bidrager med mindst frugt, mens morgenmad samt mellemmåltidet om formiddagen, og aftenen bidrager med færrest grøntsager. Der er både behov for at øge antallet af måltider med frugt og grønt samt mængden af især grøntsager.Voksnes kost indeholder for meget fedt, sukker og alkohol samt for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedtrige kød- og mælkeprodukter, sukkersødede læskedrikke, øl og vin, samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fisk, mens morgenmad bidrager med mindst. Da mange (ca. 25 %) heller ikke spiser fisk til frokost og/eller aftensmad, er der basis for først og fremmest at øge antallet af personer, der spiser måltider med fisk. Havregryn spises især til morgenmad og rugbrød til frokost. For at øge indtaget af fuldkorn (og kostfibre) bør en del af det fine hvedebrød erstattes med rugbrød eller andet fuldkornsbrød. Desuden bør indtaget af havregryn eller andre morgenmadscerealier med fuldkorn øges på bekostning af cornflakes o.l.Indtaget af sukkerrige fødevarer er størst i aftensmad samt i mellemmåltider om eftermiddagen og aftenen. Der er basis for at øge indtaget af måltider med fuldkornsbrød, fedtfattigt pålæg, grønt og evt. frugt samt reducere indtaget af kage, slik og chokolade til mellemmåltiderne. Derudover bør indtaget af sodavand o.l. reduceres i både aftensmad og mellemmåltider. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fedt, og det er vigtigt at anvende pålæg, kød og mejeriprodukter med lavt fedtindhold, samt begrænse indtaget af fede produkter og fastfood til særlige lejligheder.Det gennemsnitlige indtag af øl, vin og spiritus er størst til aftensmad og mellemmåltidet om aftenen. Der drikkes mest alkohol i weekenden. Indtaget af alkoholiske drikkevarer bør reduceres for både mænd og kvinder, og mænds indtag af alkohol evt. erstattes af vand. Kosten blandt kvinder med kort uddannelse lever bedre op til anbefalingerne end kosten blandt mænd med kort uddannelse, idet mænd spiser færre kostfibre, mere fedt og alkohol. Mænd springer også lidt oftere måltider over end kvinder. En indsats til forbedring af danskernes kostvaner bør derfor tage højde for forskellene i mænd og kvinders kostvaner. Kortuddannede mænd og kvinders kost i weekenden (fra fredag aftensmad til søndag sen aften) er af en mindre god ernæringsmæssig kvalitet end kosten i hverdagene. På nær alkohol er forskellene dog små. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor både fokusere på hverdagenes og weekendens måltider.Den største andel af hovedmåltider, som spises uden for hjemmet (inkl. madpakke), er frokost tilhverdag, men både mænd og kvinder med kort uddannelse tilbereder og spiser langt de fleste hovedmåltiderhjemme. En indsats til forbedring af de kortuddannede voksnes kostvaner bør derfor primært fokusere på måltider i hjemmet, men måltider tilberedt uden for hjemmet kan også forbedres.

M3 - Rapport

BT - Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

PB - DTU Fødevareinstituttet

CY - Søborg

ER -