Livsstilsudvikling og mobilitetsbehov

At hæve benzinprisen til 17 kr. pr. liter for at reducere den private bilkørsel og dermed gavne miljøet kan betegnes som en ‘grovgrebs-strategi'; De kræfter som motiverer bilkørslen forsøges undertrykt af en anden, udefra kommende kraft. I modsætning hertil går en ‘fingrebsstrategi' ud på at opnå indsigt i de dynamikker, der motiverer bilkørslen (og væksten i bilkørslen) for dernæst at give dem muligheder for at blive tilgodeset på måder, som reducerer motivet for bilkørsel.Dette indlæg handler om mulighederne herfor. Det knytter an til de bidrag i de senere års transportforskning, som forsøger at forstå transport-adfærd i dens livsstilssammenhæng, i stedet for at fokusere snævert på den adfærd og de værdier, som direkte vedrører transporten.Der tages fat tre steder, hvor den livsstilsorienterede transportforskning indtil videre er ret tyndbenet:For det første diskuteres mobilitetsbehovet: Hvad er det for en slags behov, vi taler om i denne sammenhæng, hvordan udvikler de sig, og hvordan hænger de sammen med livsstilsudviklingen?For det andet gives der et bud på, hvordan den igangværende livsstilsudvikling påvirker mobilitetsbehovet. Til forskel fra hovedparten af livsstilsanalyserne fokuseres der ikke på differentiering af befolkningen i forskellige segmenter, men på de dynamikker i den generelle livsstilsudvikling der fastholder, udvider eller anfægter mobilitetsbehovet.For det tredie argumenteres der for nødvendigheden af at inddrage teorier om hvordan kulturelle og sociale forandringsprocesser foregår og befordres i den politisk strategiske tænkning. Videnskabelige analyser er ofte problem-fixeret og derfor mangelfuld m.h.t. forståelse af, hvordan man løser problemet. De økonomiske og normative reguleringstiltag mangler omvendt en grundig problemforståelse, og bygger samtidig på en mekanisk forståelse af forandringsprocesser. Heroverfor argumenteres der for at opfatte politik og planlægning som organisering af kulturelle læreprocesser, og med baggrund i pædagogisk filosofi skitseres en sådan tilgang til spørgsmålet om hvordan mobilitetsbehovet kan reduceres.