Kuldioksid-akkumulering i fuldt recirkulerede anlæg og betydning af vands hårdhed: effekter på tilvækst, foderudnyttelse, nephrocalcinose, fiskesundhed og afgasningseffektivitet

Til trods for afgasning af CO₂ i recirkulerede opdrætssystemer til akvakultur oplever fisk i produktionen væsentligt forhøjede CO₂-niveauer, der påvirker deres fysiologi, foderindtag, sygdomsresistens og tilvækst. Denne rapport giver en opsummering af resultater opnået i projektet KAFREA, der havde til formål at belyse effekter af CO₂ på produktionsparametre i regnbueørred, samt i hvilket omfang CO² og vands hårdhed er korreleret med forekomsten af nephrocalcinose, en patologisk tilstand, hvor fosfor, calcium og magnesium mineraliseres og udfældes som nyresten.

Resultater fra opdrætsforsøg i ferskvand og saltvand ved 10 og 25 mg opløst CO₂ /l, samt hvor CO₂ indhold fluktuerede mellem 10 og 25 mg / L på døgnbasis, havde en negativ effekt på vækst, foderudnyttelse og kvælstofudskillelse. For ferskvand var der dog først signifikante effekter ved 25 mg CO₂ /L, men i saltvand var der effekter ved alle CO₂-koncentrationer, med op til 43 % reduktion i vækstrater, og 29 % forringelse af foderudnyttelse og proteinretention. Der kan derfor være store besparelser at hente på foderudnyttelse og miljøpåvirkning ved at begrænse mængden af opløst CO₂ i produktionen.

Opdræt i saltvand og opdræt med fosforberiget foder resulterede i begyndende mineralisering i nyrevævet påvist ved signifikant forhøjede vævsindhold af både fosfor, calcium og magnesium. Histologiske undersøgelser viste ligeledes begyndende tegn på nephrocalcinose. Disse observationer var korreleret med CO₂-indhold i vandet. Det konkluderes derfor, at disse tre parametre spiller en rolle i forekomsten af nephrocalcinose.

Forsøg med samtidig CO₂-eksponering og smitte med Renibacterium salmoninarum, der forårsager bakteriel nyresyge (BKD), viste ingen interagerende effekt, idet der ikke blev observeret ændringer i dødelighed eller forekomst af nephrocalcinose imellem behandlingerne. Observationen af begyn- dende nephrocalcinose i overlevende fisk kunne dog indikere, at tidligere smitte med BKD kan være en faktor i forekomsten.

Opdrætsanlæg til regnbueørred er karakteriseret ved at have store regionale forskelle i vandets kemiske sammensætning. Koncentrationen af calcium varierede fra ca. 40 til 130 mg/l, mens koncentrationen af magnesium varierede fra 3 til 24 mg/l. Den beregnede hårdhed varierede fra 7 til 22 dH, hvor det blødeste vand forekom i det vestjyske, og det hårdeste vand i det nordjyske. Da nephrocalcinose ikke blev observeret i fisk opdrættet i hårdt ferskvand, medmindre foderet var fosforberiget, vurderes vands hårdhed alene ikke at udgøre en risikofaktor.

Målinger og modellering af opløste CO₂-koncentrationer viser, at biomasse tæthed, hydraulisk retentionstid og udskillelsesraten af CO2 fra fisk er de mest afgørende parametre for, hvilke CO₂-koncentrationer fisk oplever i produktionen. Der bør være fokus på fortsat effektivisering af afgasningseffektivitet, og det bør overvejes, om decentraliseret afgasning kan være et virkemiddel for at reducere CO₂-niveauet i produktionsenheder med henblik på at kunne reducere pumpebehovet til vandudskift.