Kriminologiske perspektiver på hastighedsovertrædelser Afskrækkelse, ansvarliggørelse og indramning

For at reducere antallet af ulykker relateret til overtrædelse af hastighedsgrænsen anvendes en kombination af formel og uformel kontrol. Den formelle kontrol varetages af politiet og består af automatisk trafikkontrol i form af mobile og stationære enheder (henholdsvis fotovogne og stærekasser), samt kontrol med lasermålere og kørende kontrol med videobiler og -motorcykler. Overtrædelser af fastsatte grænser sanktioneres i henhold til forseelsens alvorlighed. De skrappeste sanktioner er konfiskation af køretøjet og fængsel efter straffelovens paragraf om at forvolde fare for andre. Den aktuelle status er, at gennemsnitshastighederne på danske veje er faldende over tid (Vejdirektoratet 2020). Det er en udfordring at reducere hastighederne yderligere. Hovedparten af de hastighedsovertrædelser der sker, er ganske små og er et resultat af ubevidste handlinger og vaner i højere grad end af kalkulerede beslutninger. Udviklingen af moderne biler medfører i øvrigt, at hastighedsovertrædelser ikke opleves på samme måde af blisten som tidligere. Mange bilister bemærker formentlig ikke, at de overtræder hastighedsgrænserne og dermed loven. Disse forhold medfører, at den formelle myndighedskontrol, truslen om straf, er mindre effektiv, end den ville være, hvis det drejede sig om bevidste hastighedsovertrædelser. International forskning har dokumenteret, at kampagner og interventioner der bygger på en mere overtalende tilgang, hvor borgerne ansvarliggøres og opmuntres til at kontrollere hinanden, kan have en effekt på hastighedsovertrædelser. Formålet med dette arbejdspapir er at redegøre for status på hastighedsovertrædelser i Danmark,
og forklare hvordan en kognitiv intervention supplerer den formelle hastighedskontrol.