Kortlægning og vurdering af hvorvidt anvendelse af borgødning medfører risiko for menneskers sundhed

LBST har tidligere adspurgt DTU om anvendelse af et konkret produkt som borgødning udgør en risiko for menneskers sundhed. Besvarelsen fremgår af bilag 1. Her fremgår, at der ikke kan laves en eksponeringsvurdering og dermed ikke en risikovurdering, grundet manglende data på restkoncentrationer på specifikke fødevarer. Landbrugsstyrelsen har efterfølgende af forhandler fået tilsendt informationer om, hvad forhandler anser som normal anvendelse af produktet som gødning (bilag 2).

Af besvarelsen fra DTU fremgår også, at stoffet i vandig opløsning dissocierer til borsyre og borat, hvor borsyre vil være den dominerende form efter oralt indtag. Endvidere fremgår, at der er gennemført en del reproduktionsstudier med borsyre, og der er fundet effekter ved ret lave doser. Af bilag 3 fremgår, at bor aldrig findes i ren metallisk form i naturen, og at det forventes, at efter udledning af borater eller borsyre, vil bor hovedsagelig være tilstede som udissocieret borsyre, som vandopløselige polyborat-ioner og i mindre grad som komplekser af borsyre og kulhydrat eller protein. Af bilag 3 fremgår også, at der findes giftighedsdata på bor for en stor bredde af organismer. Af bilag 4 fremgår, at mange typer af borforbindelser kan give anledning til bekymring, når de anvendes som gødning.

I bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. nr. 1135 af 9. juli 2022 fremgår, at man kan markedsføre følgende typer af borforbindelser som borgødning; borsyre, natriumborat, calciumborat, borethanolamin.

Det fremgår af bilag 1b i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 1383 af 3. oktober 2022, at grænseværdien for bor i drikkevand er 1,0 mg/L, og at det bør tilstræbes at levere vand med så lavt et indhold af bor som muligt og under 300 μg/L.

Anvendelse af borgødning generelt kan derfor muligvis udgøre en risiko for både miljøet og for dyrs og menneskers sundhed.

Landbrugsstyrelsen er i besiddelse af data fra planteprøver fra økologiske æbleplantager (blade). Formålet med disse prøver har været at underbygge et behov for gødning med mikronæringsstoffer i de pågældende plantager (bilag 5).

Bestillingen relaterer sig til ydelsesaftale planteproduktion 2022, opgave 3.09 Handelsgødning: Bistand med miljømæssige og økotoksikologiske vurderinger i forbindelse med regulering af gødninger, komposte-ringspræparater, jordforbedringsmidler, voksemedier og biostimulanter samt hæmmere, herunder udredning af afgrøders optagelse af metaller og uønskede stoffer samt risici for ophobning i grundvand eller fødevarer som følge af anvendelse af disse produkter.

Endvidere har opgaven relation til kemi- og fødevareaftalen med DTU: Opgave 36: Rådgivning generelt: Ad hoc rådgivning uden for nedenstående områder, fx input til ministerbesvarelser, forslag fra EU KOM og andre pludseligt opståede behov.

Opgave 39: Kemiske forureninger: Vurdering i forbindelse med resultater af analytisk kontrol, herunder fund ved importkontrol og evt. beredskabsmæssige forhold samt vurderinger i forbindelse med EU forhandlinger”


Det overordnede formål er at klarlægge, om anvendelse af borgødning i frugt- og grønterhvervet giver anledning til risiko for menneskers sundhed. Dette for de normalt anvendte gødninger i dette erhverv. Be-svarelsen bør derfor koncentrere sig om disse borforbindelser.

Overordnede spørgsmål:

1. Hvad er den laveste borkoncentration og anvendelsesmængde og hyppighed, som kan dække planters borbehov under normale gødningstildelinger?
2. Hvad er den højeste borkoncentration og anvendelsesmængde og hyppighed, som ikke udgør en risiko for menneskers sundhed?
Besvarelsen bør forholde sig til hvilken total mængde bor/ha/år en given anvendelse giver anledning til.

Delformål vedrører:
A) At få belyst hvordan og hvornår man bør gøde med bor, og hvilke restkoncentrationer af bor, der kan forventes i spiselige dele af planter efter borgødskning.
B) At få belyst hvorvidt gødskning med bor har pesticidvirkning og hvilke restkoncentrationer af bor, der findes i spiselige dele af planten, hvis bor anvendes som pesticid.
C) At få belyst om gødskning med bor udgør en risiko for menneskers sundhed.
D) De overordnede konklusioner samt beskrivelse af usikkerheder.


Følgende spørgsmål ønskes besvaret:

Der bør tages udgangspunkt i æbler, som model-plante til besvarelse af spørgsmålene. Endvidere bør tages udgangspunkt i produktet, der er beskrevet i bilag 2, samt de typer af borgødning, der nævnes i bilag 1, tabel E. 1 i Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. nr. 1135 af 9. juli 2022 (link). Dette er borsyre, natriumborat, calciumborat og borethanolamin.

Spørgsmål A og B besvares af DCA (Dennis Konnerup).

Spørgsmål C besvares af DTU (Max Hansen).

Spørgsmål D besvares af DCA og DTU i fællesskab (Dennis Konnerup og Max Hansen).

A) Hvordan bør borgødskning foregå, hvis planternes behov skal dækkes?
1. Under hvilke danske jordbrugs- og dyrkningsforhold er der gødningsmæssig baggrund for anvendelse af borgødning i frugt- og grønterhvervet?
2. Hvilke niveauer af bor i planter og jord underbygger, at planterne har behov for bor-gødskning? I besvarelsen bedes også vurderes, om de pågældende økologiske æbleplantager har haft behov for borgødskning (bilag 5).
3. Hvordan bør borgødskning foregå, hvis man skal sikre, at planernes behov dækkes, uden at anvendelsen medfører overgødskning? Her tænkes særligt på bladgødskning kontra gødning af jorden. Besvarelsen bør tage udgangspunkt i den totale tildelte mængde bor/ha/år.
4. Er forhandlers anvisning til anvendelse af produktet (bilag 2) retvisende i forhold til at dække borbehovet i frugtplantager? Besvarelsen bør også forholde sig til en situation, hvor anvendelsen sker som bladgødskning i den periode, hvor der er frugtanlæg eller frugter på planterne. Uddyb gerne besvarelsen med en forklaring.
5. Hvilke intervaller for koncentrationer af bor kan forventes i de spiselige dele af planten (æblerne) i det konkrete eksempel fra bilag 5? Hvilke intervaller for koncentrationer af bor kan forventes i de spiselige dele af planten (æblerne), når anvendelsen sker som beskrevet i spørgsmål 3 og 4?

B) Under hvilke forhold har gødskning med bor pesticid-virkning?
1. Vil de anvendelser af borgødning, der beskrives i spørgsmål A og dets underspørgsmål (spørgsmål 2 til 4) bevirke, at gødskningen har pesticid-virkning? Uddyb gerne besvarelsen med en forklaring.
2. Vil den anviste anvendelse af produktet som gødning (bilag 2) bevirke, at produktet har pesticid-virkning? Uddyb gerne besvarelsen med en forklaring.
3. Hvilke intervaller for koncentrationer af bor, kan forventes i de spiselige dele af planten (æblerne) når bor anvendes som pesticid?

C) Udgør borgødskning en sundhedsrisiko for mennesker?
1. Vil de restkoncentrationer af bor, der anvises i besvarelsen af spørgsmål A, underspørgsmål 5, udgøre en risiko for menneskers sundhed?
2. Vil de restkoncentrationer af bor, der anvises i besvarelsen af spørgsmål B, underspørgsmål 3, udgøre en risiko for menneskers sundhed?

D) Hvad er de overordnede konklusioner fra spørgsmål A til C?
1. Hvilke usikkerhedsfaktorer har betydning for konklusionerne i besvarelsen?
2. Hvordan kan borgødning foregå, uden at gødskningen udgør en sundhedsrisiko for menne-sker og uden at anvendelsen af borgødning har pesticid-virkning?