Konstruktionsforberedelse hos Kværner

    Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingArticle in proceedingsResearch

    Abstract

    Konstruktionsforberedelse kan parallelt til produktionsforberedelse opfattes som opbygning af beredskab og "iscenesættelse" før det egentlige konstruktionsarbejde gennemføres. Der eksisterer allerede i praksis mange måder til opnåelse af større konstruktionsforberedelsesgrad. Toyota anvender for eksempel "lessons learned book" konceptet, hvor erfaringer fra alle udviklingsprojekter systematisk identificeres, struktureres, formaliseres og nedskrives i en "lessons learned book", som alle konstruktører anvender i konstruktionsarbejdet. Et aspekt i konstruktionsforberedelse handler om at identificere de områder, hvor "vi har været før", dels produkter/livscyklussystemer, dels fremgangsmåder. I dette indlæg præsenteres et eksempel på, hvordan de områder hvor "vi har været før" kan identificeres og relevant know-how opsamles i en såkaldt produktmodel eller konstruktionsstøttesystem. For virksomheden Kværner Ships Equipment i Göteborg er der opbygget og implementeret en produktmodel ved anvendelse af et moderne CAD og PDM (Product Data Management) system, der danner grundlag for effektiv variantkonstruktion af lugeafdækninger. Virksomhedens know-how opsamles i en produktmodel, hvis kerne er en designvariantmaster, der integrerer følgende: En strukturel kernemodel der beskriver de bestanddele i produktet og fremstillingssystemet, som ikke varieres En strukturel variator-model der beskriver de delsystemer, som har variationEgenskabsmodeller ud fra konstruktive og fremstillingsmæssige synspunkter til kontrol af konstruktionsarbejdetKonstruktions- og produktionsregler, der kan styre udformningen af moduler, montager og komponenterKonstruktionsarbejdet gennemføres ved, at der ovenpå kernemodellen superponeres indholdet af variatormodellerne styret af egenskaber og regler. Effekterne fra anvendelse er bl.a. at tidsforbruget i hvert variantkonstruktionsprojekt reduceres til 1/10 og der skabes automatisk dokumentation tilpasset relevante interessenter, f.eks. indkøb, montage, klassifikationsselskaber, beregning og test. Herved reduceres antallet af fejl i produktionen betydelig.
    Original languageDanish
    Title of host publicationKonstruktionsforberedelse - multiprodukter, produktmodeller, modularisering
    PublisherInstitut for Konstruktions- og Styreteknik
    Publication date1997
    Publication statusPublished - 1997
    EventKonstruktionsdag'97 "Konstruktionsforberedelse" - København
    Duration: 1 Jan 1997 → …

    Conference

    ConferenceKonstruktionsdag'97 "Konstruktionsforberedelse"
    CityKøbenhavn
    Period01/01/1997 → …

    Cite this