Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde

Perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er en gruppe af persistente syntetiske stoffer, der findes mange steder i miljøet, herunder i grundvandet. Projektet fokuserer på punktkilder (forurenede grunde) i Danmark, såsom brandøvelsespladser, industrigrunde og gamle lossepladser, hvor der har været anvendt, spildt eller deponeret PFAS.

For at kunne foretage en risikovurdering af forurenede grunde, er det nødvendigt at forstå transporten og spredningen af PFAS i jord og grundvand. En god procesforståelse indebærer også, at de parametre og faktorer, som kontrollerer transporten, kan beskrives og bestemmes. Formålet med rapporten er netop at udvikle en fælles procesforståelse og indsigt baseret på den viden og de erfaringer, som allerede er opnået i en dansk og international sammenhæng. Specifikt er formålet at udvikle og forbedre konceptuelle modeller for PFAS transport og skæbne under danske forhold.

Rapporten har gennemgået danske og udvalgte udenlandske undersøgelser af PFAS undersøgelser ved forurenede grunde. Der er etableret et godt datagrundlag for forekomsten af PFAS ved forurenede grunde i Danmark, der kan fungere som et fælles grundlag for branchen i forhold til fokusering, prioritering og risikovurdering af forurenede grunde.

Den umættede zone er traditionelt set ikke så velundersøgt i forbindelse med forureningsundersøgelser, men for PFAS er netop denne zone essentiel for at vurdere stoffernes transport. Tilbageholdelsen af PFAS i den umættede zone styres af to processer: Sorption til jord og adsorption til luft-vand grænsefladen. De betydende parametre for PFAS transport er sorptionskoefficienten til jord, adsorptionskoefficienten til luft-vand grænsefladen, luft-vand grænsefladearealet og vandindholdet/vandmætningen.

Rapporten belyser disse parametres størrelse, variation og bestemmelse ud fra litteraturen. Modelsimuleringer anvendes dernæst til at beskrive følsomheden af de betydende parametre for udvalgte PFAS og repræsentative danske hydrologiske og geologiske forhold. I den mættede zone styres tilbageholdelsen udelukkende af sorption til jord, og transporten af stofferne er generelt hurtig sammenlignet med i den umættede zone. Kortkædede PFAS er mobile både i den umættede zone og i grundvandet, mens de langkædede PFAS tilbageholdes betydeligt særligt i den umættede zone. Der er begrænset viden om mobiliteten af precursors og ikke-anioniske PFAS samt deres tilstedeværelse ved danske PFAS forurenede grunde.

Der er i rapporten opstillet en konceptuel model for PFAS transport ved forurenede grunde. Fordelingen af PFAS er i høj grad styret af ovennævnte processer i den umættede zone, der bevirker til en udbredt kromatografering af stofferne. Dette er ligeledes erfaret ved de danske forureningsundersøgelser. Eksisterende risikovurderingsmodeller indeholder typisk ikke de nødvendige processer til at kunne vurdere PFAS transport og tilbageholdelse. I litteraturen er der udviklet en række PFAS vand- og stoftransportmodeller, men de anvendes fortrinsvis i forskningsmiljøer, og der er et behov for at denne viden omsættes til praksis.

Bæredygtig håndtering af PFAS forurenede grunde i fremtiden kræver en fælles indsats fra myndigheder, rådgivende firmaer og forskningsinstitutioner med særlig opmærksomhed på vidensdeling i branchen. Der er et stort behov for at få den allerede eksisterende procesbeskrivelse, samt nye erfaringer og erkendelser, fra den meget hurtigt voksende litteratur indarbejdet i undersøgelsesprogrammer, risikovurdering og prioritering af PFAS ved forurenede grunde. Det anbefales at fokus i forsknings- og udviklingsprojekter bl.a. rettes mod de videnshuller, der er identificeret i rapporten.