Kommentar til "Om danskernes evne til at glæde sig": i sidste nummer: Dansk Kemi, 86, nr.11, side 4, 2005

Rolf W. Berg

Research output: Contribution to journalJournal articleCommunication

Abstract

I sidste nummer af DANSK KEMI beskrev en professor på lederplads sin store glæde over hvad han kalder "en dansk opdagelse af, hvordan man kunne "lagre H2" i form af NH3"; det der andetsteds betegnes opfindelsen af DTU's brintpille. At kunne glæde sig er utvivlsomt en god evne at have. Men professorens glæde varede ikke ved, thi visse fagfolk - bl.a. en kompetent seniorforsker fra en stor dansk kemivirksomhed - har formastet sig til at kritisere "opdagelsen" og nævne, at det ikke er ny viden. Nu kommer der noget pinligt. Professorens følelser og taktiske overvejelser løber i slutningen af indlægget af med ham. Uden blusel opfordrer han direkte de kemiske forskere og fagfolk til "at stå sammen udadtil" og gemme kritikken væk indadtil. Tænk lige over det! Han opfordrer altså til at det skal forties offentligt, hvis DTU's opfundne brintpille er en fuser, hvad alt tyder på (se bl.a. seniorforskerens redegørelse i Berlingske Tidende, september, hvori han forklarer, at det hele allerede er kendt og patenteret, men ikke benyttes p.g.a. manglende effektivitet). Professoren synes i stedet at vi skal stå sammen. Det pæne image er det vigtigste for ham, vigtigere end hvad der er rigtigt. Om kritikken af brintpillernes virkningsgrad er berettiget, optager ham ikke. Han er tilsyneladende ikke anfægtet af, om forskningsmidlerne (som vi har så få af og så meget brug for) bliver brugt fornuftigt. Ligeglad med, at det koster penge at forfølge en dårlig idé. Ingen åben debat om det sværeste af alt, at finde de bedste udveje. En professor burde ikke lufte sådanne synspunkter. En forsker har jo som sit fornemste kendemærke at være sandhedssøgende, ikke blot taktisk. Han burde tænke på sit og forskerstandens moralske image.
Original languageEnglish
JournalDansk Kemi
Volume86
Issue number11
Pages (from-to)6
ISSN0011-6335
Publication statusPublished - 2005

Cite this